Jeg oplever det ikke som svært.. Jeg synes, at jeg har min "grundviden" på plads og kan arbejde ud fra det, hvis jeg støder på noget, der kunne være problematisk. Og så tager jeg det bare lidt som det kommer.
Men jeg kan godt forstå, hvis det er ekstremt overvældende, hvis man er helt ny hundeejer. Der er ligeså mange holdninger til hunde, som der er hundeejere og hvis man googler noget, bliver man bombarderet med informationer i hver sin ende af "skalaen." Og hvordan skal man så lige regne ud hvad der er bedst for ens hund?
Og der er rigtig mange råd om hvad man skal gøre for at hunden har et godt liv. Hunden skal aktiveres x antal timer om dagen, den skal luftes x antal minutter om dagen, den skal fodres med xxx-foder, den skal præges på xxx-ting og socialiseres på så mange forskellige hunderacer som muligt. Stress?!
Hvis jeg havde købt min første hund nu, ville jeg også være ret forvirret og synes det hele var rigtig svært. Det tager jo lidt tid at finde sit "stå-sted."
I dag tror jeg bare, at jeg ville gøre som MM; tage hunden med de steder jeg selv skal hen. Det er jo steder, hvor jeg får brug for at hunden kan færdes, så det er jo oplagt. Og jeg vil socialisere hvalpen med de hunde, der lige er i vores omgangskreds.
Jeg tror, det er langt vigtigere med en god "base," hvor hunden får en masse gode oplevelser og dermed en fornemmelse af, at den kan klare det hele og at det ikke er farligt. Så skal den nok klare det, hvis den en dag møder noget den ikke kender.