Et hvalpekøb handler vel om at begge parter er villige til at lytte. Man skal som køber selvfølgelig ikke have en hvalp presset ned over hovedet, som man ikke har en god mavefornemmelse omkring, så der skal opdrætter selvfølgelig lytte. Men man skal heller ikke blive fornærmet, hvis opdrætter forelægger muligheden for, at man får en anden hvalp end den man havde tænkt sig. Man skal jo bare tage det som et udtryk for at opdrætteren vil det bedste for hvalpene, og se det som en god ting, og så evt. tage hjem og sove på det, hvis man er i tvivl.
Som andre også har nævnt, så ser man kun en brøkdel af hvalpenes liv og har derfor kun en ringe mulighed for at vurdere hvalpene helt korrekt.
På den anden side, så betyder mavefornemmelse og kemi altså en hel del. Man skal selvfølgelig ikke købe en hvalp, hvor man bare fornemmer, at det aldrig vil blive rigtig godt. For så bliver det det sikkert heller ikke.
Så det handler vel om, at man bliver enige om tingene. At gå helt over i enten den ene eller den anden side kan aldrig være til gavn for nogen, så som med så meget andet må det handle om at finde en gylden middelvej.
Og det er egentligt også mit indtryk, at det foregår sådan i langt de fleste tilfælde.