Therese

Lidt all-round Jeg vil gerne både gå til træning og konkurrencer, men jeg vil også gerne have en hund, der kan følge med når jeg løber eller cykler og tager på forholdsvist lange gåture, men den skal selvfølgelig først og fremmest kunne trives som "familie"hund - altså den skal som sagt ikke være decideret sky eller voldsomt vogtende eller noget i den stil... Så den ikke kan trives med et liv i byen, hvor der vil være noget larm og en hel masse mennesker, børn, katte, andre hunde osv. osv. Det er egentligt ikke fordi jeg har voldsomt mange krav, synes jeg.. Og jeg tilpasser mig da også gerne lidt til den hund jeg får og de ting den synes er sjovt.. Men nogle ting skal selvfølgelig være opfyldt for at vi kan have det godt sammen..

Hvilken kriterier havde I så? Hvilke egenskaber lagde I vægt på hos hunden? Lever hunden op til det I regnede med at få? Ikke forstået på den måde, at I elsker jeres hund mindre, men bare om hunden lever op til det I gerne ville have da I valgte race. Hvilke negative sider har racen eller hunden evt. haft ift. jeres livsstil? Jeg sidder selv og hopper lidt frem og tilbage mellem flere forskellige racer, og kan simpelthen ikke beslutte mig, fordi der er så mange racer der har et eller andet jeg godt kan lide.. Så nu har jeg fulgt MM's råd og lavet en liste over hvad det reelt er jeg ønsker i en hund for at få sat ord på det og blive mere bevidst om det og derfor måske nemmere kan finde HUNDEN Og så fik jeg bare lyst til at høre hvilke overvejelser I andre gjorde jer, da I skulle vælge hund - eller hvilke overvejelser nogen af jer måske gør jer lige nu :blink: Min liste ser indtil videre sådan her ud: Den skal som udgangspunkt være venlig overfor mennesker og andre hunde - lidt reservation er OK, men jeg vil ikke have en hund, der som race har ry for at ville sætte tænderne i postbuddet og lignende. Ingen tendens til eget-kønsaggression. Racen skal være kendt for at være god til at lære at omgås katte og andre mindre dyr. Det kræver selvfølgelig træning, men man behøver jo ikke gøre det sværere end højst nødvendigt :blink: Samarbejdende og førerorienteret - hunden skal med stor sandsynlighed kunne lære at gå løs, da jeg synes snoren er en pestilens Og så kunne jeg godt tænke mig at gå til træning med hunden og måske konkurrencer. Og jeg gider bare igen ikke gøre det sværere for mig selv end højst nødvendigt... Og så skal den selvfølgelig kunne trives i byen - altså ikke være overdrevet sky eller vagtsom eller andet i den stil... Jeres tur

Årh han er da skøn Laila

Hvad med omkring klokken 3?

Dem begge to? Altså, det er da det samme? Hvis en hund kommer i nærheden af os og dermed kunne være chance for at han får lov at hilse, kører han op.. Eller hvis vi skal passere en hund... Er det forståeligt nu?

Var det DCH der havde det her program?

Vi satser på at det "bare" er ryggen!

Jamen hvornår regner du egentligt med at være i Jylland?

Det er da bare så åndssvagt... Blandingshunde og deres ejere (måske mest sidstnævnte i nogle tilfælde) har da også brug for at komme til træning...

Det kunne da godt lyde lidt som sure rønnebær? Sådan en spade

Har måske en aftale der... Men hvis vedkommende ikke kan, skal jeg nok lige skrive... Og tak

Og kontaktøvelser er jeg vist med på, ellers tak

Jeg oplever ham bare som en hund, der kører lidt op, når der er udsigt til at hilse...

Stoooor bil?

Jeg synes ikke jeg oplever folk, der generelt kun kan lide deres "egen" race... Som regel kan de fleste da godt se noget sødt/rart i de fleste hunde... Og jeg er heller ikke selv fanatisk... Der er nogle ting, som jeg gerne vil have, at min kommende hund opfylder, fordi det passer til mig og mit liv, der hvor det er lige nu... Men det betyder ikke, at jeg ikke kan se noget positivt eller noget smukt i andres hunde.. Og jeg har da også kig på en del forskellige racer, fordi de på hver sin måde kan opfylde et eller andet behov jeg har... Eller fordi jeg synes at der er noget ved deres temperament, som jeg kan bruge til noget fornuftigt... Så jeg synes ikke at jeg har fastlåst mig helt fanatisk på en enkelt race..

Jeg tror personligt mine prioriteringer ville ændre sig en hel del, hvis jeg fik børn... Min hund er min hobby, og mit barn er... Ja mit barn... Mit kød og blod... Og det skal da ikke opleve at miste sin mor, fordi jeg ville redde mit dyr... At jeg så sandsynligvis får brug for psykologhjælp bagefter, fordi billeder af den der hjælpeløse hund bliver ved med at hjemsøge mig, er så en anden sag... Men mit barn skal ikke opleve sådan noget... Det ville være så forfærdeligt...

Jo jo, men så er der jo på sin vis også en grund til det Altså, han lægger sig jo bare lige pludselig bare fordi, at nu gider han altså ikke gå mere... Eller jo, det gør han jo lidt, men der er jo en årsag til at han ikke gider gå... Ej, nu bliver det vist kringlet... Og tror da egentligt også bare det er lidt ordkløveri fra min side... I første omgang læste jeg det bare som om, at hunden bare lagde sig fordi den ville bestemme, at nu gad den ikke gå mere... Og det tror jeg altså ikke

Det der lyder ellers som noget der skal trænes, når jeg engang får min schæferbasse

Men ligger hunde sig da, fordi de bare ikke gider gå? Vil der som regel ikke være en årsag til det? Fx. at de er utrygge ved at gå den vej eller noget i den stil? Der må da være en eller anden grund til, at de gør det? Eller hvad? Kan de godt finde på at gøre sådan noget i ren trods?

Lige præcis ikke... Det er jo ikke godt for nogen af dem... Så det tror jeg, at jeg vil prøve...

Problemet er jo, at han virker som en hund, der rigtig gerne vil hilse, men måske skader det faktisk mere end det gavner, hvis han bliver så stresset af det... Han humper dem og bliver helt overgearet... Så måske er det bare bedre at have nogle faste legekammerater i stedet for at han skal hilse på en masse forskellige hunde, som han så aldrig ser igen :hmm:

Det var i hvert fald det jeg havde tænkt Det er bare meget rart at aftale det med nogen, der er indforståede med det, så de ikke bare slipper hunden eller sådan noget... Så er det sgu op af bakke

Jeg venter med at se om det ikke går over i stedet for at gå i gang med en masse nye tiltag, som måske er unødvendige... Men når hunden reagerer med at køre sådan op, når han ser andre hunde, synes jeg at jeg bør gøre noget ved det i stedet for at lade det blive et fast mønster hos ham...

Gad ellers godt se hvordan sådan en baby ser ud

Der er nogle af de ting du nævner, som passer meget godt på ham... Men han ER jo også lige flyttet, så det kunne vel godt hænge sammen, som andre også er inde på... Så der tror jeg lige at jeg afventer... Og så træner jeg lidt med Anne og prøver at få noget ro på ham, inden han får lov til at hilse... Og så må jeg læse en hel masse om sådan nogle problemer, så jeg er godt forberedt Mange tak for alle jeres råd