Bobo er begyndt at virke jævnt opkørt over andre hunde, når vi passerer dem... Og generelt er han ved at være lidt "døv." Hvis han lige er optaget af noget andet, reagerer han ikke nødvendigvis første gang man siger noget - og det gjorde han prompte i starten...
Jeg gætter på, at det er mig/os, der gør et eller andet anderledes, men jeg ved ikke helt hvad Jeg kan ikke lige umiddelbart komme i tanke om hvad det kan skyldes, men jeg håbede, at nogle kunne fortælle lidt om deres erfaringer eller henvise til et eller andet jeg kan læse... For det skal bare tages hånd om her i starten, orker ikke en stresset hund igen...
Jeg kunne også godt tænke mig nogle øvelser, der involverer selvkontrol og/eller problemløsningsopgaver, der kræver at han skal forholde sig i ro for at løse dem, hvis nogen kender nogen... Tror jeg vil starte med at sætte ind der for måske at vise ham, at han altså ikke får noget ud af at køre sig selv helt op i det røde felt og måske derfor give ham lidt mere ro på..
Jeg vil købe noget aktiveringslegetøj, men indtil det bliver købt kunne det være fint med nogle alternativer..
Så bare smid alt det efter mig I lige kan komme i tanke om Så takker Bobo garanteret med et hundekys en eller anden dag