Therese

Man skal bare passe på, at det ikke føles som et "overgreb" for hunden - det skal jo ikke være ubehageligt.. Det kan gøre en stresset situation endnu værre.. Så du skal nok prøve at "liste" den ind.. Ej, det er ret svært at forklare, men jeg stak ind lige så forsigtigt ind mellem de tænderne på siden..

Okay, så bad du også selv om det :blink: Jeg startede allerførst med at skrive ned, hvor hunden befandt sig henne lige nu; altså hvordan hans reaktionsmønster er, når han møder andre hunde, hvor meget afstand, der skal til før han ikke reagerer og andre relevante oplysninger. Derefter overvejede jeg, hvordan jeg kunne hjælpe ham udover det stress. I vores tilfælde var det fx. ved at lave nogle velkendte øvelser med ham (kunne være tricks) og dermed aflede hans opmærksomhed. Jeg sørgede så vidt muligt for at bevæge mig lige på grænsen af afstanden, han kunne magte uden at kamme over, for at rykke hans grænse for hvad han kunne klare uden at stresse helt op. Selvfølgelig er det lidt svært, når der færdes andre mennesker rundt omkring med deres hunde, så hvis det blev for meget for min hund alligevel, bad jeg folk om at stoppe og sørgede for, at han var helt rolig, før vi forlod stedet. Jeg har hørt, at hundens "følelse," når den forlader en situation var den samme følelse, som hunden mødte samme situation med næste gang. Så det var vigtigt for mig, at han var rolig, så han ville få en erfaring med at være rolig, selvom der er andre hunde i nærheden. Jeg skrev det ned, fordi det bare er meget nemmere at holde styr på, når man får det skrevet ned Tror det her skema vil være godt at bruge: http://dogtraining.dk/magasin/artikler/systematiser/logs/ovelsesplanlaegning.pdf Der kunne første delmål fx. være, at din hund kan passerer andre hunde på en afstand af x antal meter. For at komme dertil, betingede jeg hunden på en bestemt sætning (man kan også sagtens bare bruge et enkelt ord,) som fortalte hunden, at jeg havde "fundet" nogle seriøst lækre guffer. Det var så bare nogle godbidder, som jeg havde smidt i græsset uden at han så det. Når han var færdig med at spise dem, fangede jeg hurtigt hans opmærksomhed og lavede en masse tricks med ham, som beskrevet ovenfor. Når han blev rigtig god på dén afstand, rykkede jeg lidt tættere på hunden næste gang. Det kan desuden have den fordel at hunden ikke kan stresse på samme måde, når den får noget mad i maven. Jeg kan ikke helt huske hvorfor, men det er vist noget med, at mave-tarm systemet "lukker" lidt ned, når hunden stresser, fordi der i naturen ikke er behov for at æde, når hunden (eller ulven) havner i en situation, der kræver at der bliver produceret adrenalin. Det er vist et levn fra dengang I starten måtte jeg skubbe godbidden forsigtigt ind mellem hans læber for at sætte gang i spytproduktionen og dermed også maven, fordi han ikke ville tage imod dem uanset afstanden til den anden hund. Han spyttede dem så ud igen, men efter lidt tid spiste han den alligevel Her er det nok en rigtig god ide at have en aftale med nogle, som er indstillede på at stå stille på samme sted i et stykke tid. Især i starten. Ellers kan det godt være ret svært at træne Det er desuden ret vigtigt, at han ikke får held til at opnå noget med hans stressen. Det skal ikke give bonus, så hvis han stresser over at se en anden hund eller lugte til en tisseplet eller andet, så skal han ikke have lov før han er rolig. Så hellere fjerne hunden fra situationen, tror jeg. Det kan også have en ret afdæmpende effekt på sådan nogle hunde, hvis man laver dem søge efter deres mad eller tilbyde dem nogle mentale udfordringer. Jeg ved ikke om du kender til sådan nogle, men ellers er der masser af inspiration herinde: om rhodesian ridgeback - lewanika caziba - aktivering Puha, der er godt nok meget at huske Men tror det var det.. Det er lidt svært at forklare nogle gange, men håber det gav mening - ellers spørger du bare

Det kan selvfølgelig godt give bagslag. Det er bare mit umiddelbare forslag, så den ene hund ikke skal "mobbes."

Jeg synes så, at kastration er en enormt dårlig ide.. Jeg synes i hvert fald, at du skal vente med at tage beslutningen til du har haft nogle professionelle øjne på.. Det du beskriver i startindlægget, lyder fuldstændig som min gamle hund, som også var rigtig plaget af stress.. Og jeg kan bare ikke se hvad en kastration skulle hjælpe på det Når du skriver, at han også reagerer sådan på hanhunde og hvalpe, så forstår jeg ikke hvad det skulle have med kønsdriften at gøre? Slet ikke, når det er et problem i så mange daglige situationer, som du beskriver. Synes det ville være ekstremt ærgerligt, hvis I fik ham kastreret og det så ikke hjalp en dyt, fordi problemet slet ikke var noget hormonelt til at starte med. Så jeg synes virkelig, at I skal kontakte en adfærdsbehandler først. Hvis du vil læse det, vil jeg også gerne skrive hvad jeg gjorde med min gamle hund, men det bliver ret langt og jeg gider ikke skrive det, hvis du ikke er interesseret

Jeg sad og tænkte det samme. Vis hunden, at sådan gør man ikke hjemme hos jer, vil også være mit forslag.

Velkommen til

Det er helt sikkert også altid et godt udgangspunkt at kigge på sin egen hund - problemet opstår bare, hvis du ikke får et valg. Det kan vi vel ikke rigtig blive uenige om, tror jeg?

Men forskellen på de to situationer er jo nok, at DU vælger hvem Sofus skal hilse på - du bliver det ikke påduttet af en eller anden tilfældig forbipasserende, hvis hund du slet ikke kender. Jeg er helt klart også af den overbevisning, at hunde har godt af socialt samvær med andre hunde, men det skal være på hundens præmisser og det skal være en god oplevelse for hunden de allerfleste gange. Og det kan jo nemt ende med en dårlig oplevelse, hvis man ikke på forhånd har kendskab til hundene, der skal hilses på/leges med og dermed ikke har nogen som helst chance for at vurdere, om ens hund og den anden hund ville kunne gå godt i spænd.

Lige præcis! Det kunne være så rart, hvis vi allesammen bare kunne gå med vores hunde og tage hensyn til hinanden alle sammen i stedet for sådan noget der..

Hvor ville det dog være rart, hvis hundeejere bare kunne enes og vise hensyn til hinanden.. Det er vel en fælles interesse uanset om man synes at ens hund skal hilse på andre eller ej. Synes det er en sørgelig tendens at vi mener, at vi har ret til at råbe efter andre mennesker eller sparke til andre menneskers dyr, fordi de ikke deler samme holdning som os. Jeg synes satme godt nok, det er trist, at voksne mennesker ikke kan finde ud af at tale roligt til andre mennesker omkring et evt. problem. Man fanger altså bare flere fluer med honning end med eddike... Med det i baghovedet forstår jeg ikke, at man vælger at råbe efter andre mennesker.. Hvilken følelse går de mod fra mødet med? Og vil budskabet overhovedet "trænge ind" når det bliver serveret på den måde? Jeg forstår udmærket, at man gerne vil kunne gå sine ture i fred og jeg er som sagt også stor tilhænger af, at man spørger først, inden man bare lader hundene hilse - men jeg synes godt nok også, at hensynet må gå begge veje. Hvis man forventer, at andre mennesker skal kalde sin hund til sig, når de ser en må man vel også selv tage gøre lidt for at forhindre det. I den perfekte verden ville det selvfølgelig være en selvfølge, at folk bare kaldte på deres hund, når de så andre løse hunde, og det ville jeg da også selv gøre, men sådan er det jo altså ikke. Men hvis man gerne vil ændre på noget, kan man jo passende starte med sig selv. Så hvis man gerne ser, at folk kalder på deres hunde, når de møder andre, kunne man jo selv starte med at gøre det samme. Det kunne være, at man kunne smitte andre med det, så de gør som andre i den her tråd og kalder hunden til sig, når de skal passere en anden hund i snor.

Næh, der er da også mystisk Men nu ved jeg da, at du har læst det Men jeg må nok indrømme, at jeg faktisk HAVDE sparket, hvis jeg var i din situation.. Hvis min hund blev så påvirket af disse møder, ville jeg helt sikkert gøre hvad jeg kunne for at passe på den - ens hund skal selvfølgelig komme først! Så jeg ville ikke få ondt i røven over, hvis du havde gjort det. Det eneste var, at hvis eksempelvis min hund ikke reagerede særlig meget på sådan nogle møder, ville jeg heller ikke have et behov for at sparke hunde væk.

Også enig her. Folk burde kunne kalde deres hund til sig, og være klar til at benytte sig af det, inden de slipper deres hund løs.

Undskyld men fremmer det ens egen hund at få en fremmede hund i hoved? Hvad skal man gøre i stedet for? Jeg havde på e tidspunk en lille 6 kg hund, igennem en længere periode havde han det rigtig skidt/stress mm. Jeg boede i lejlighed og skulle derfor ud i offentligheden for at lufte ham, og da han på et tidspunkt fik problemer med blæren så skulle vi ned ca. hver anden time. Problemet var så at vi dårligt kom ud af hoved døren før han blev forulempet af løse hunde, de fleste af de hunde der kom hen til os ville bare hilse/lege mm. men min hund kunne slet ikke overskue disse situationer og blev efterfølgende ofte så syg så vi måtte i kontakt med dyrlægen. Selvom folk kunne se jeg havde ham i snor og trak væk så slog det dem slet ikke at kalde deres hund til sig, jeg har flere gange måtte råbe af folk for at få dem til at hente deres hund. Der kan være mange grunde til at folk ikke er interesseret i at deres hunde skal hilse på andre hunde, hvorfor er det så svært at acceptere? Som Ninjamor skriver, kan der selvfølgelig være tilfælde, hvor det er nødvendigt at jage hunde væk for at beskytte sin egen hund - det her må vist være en af dem Din hund fik det jo rigtig skidt af det og den skal selvfølgelig ikke lide, fordi andre ikke kalder deres hund til sig. I den situation ville jeg helt sikkert også gøre hvad jeg kunne for at få hundene sendt væk! EDIT: Der går da helt kuk i de citater Har markeret mit svar med rødt og det jeg svarer på med blåt

Enig. Jeg ville heller aldrig sparke en hund, hvis eneste forbrydelse var at have en ejer, der ikke vil/kan kalde den til sig. Som dig forstår jeg godt, at man vælger at sparke eller slå, hvis hunden er vred eller hvis ens egen hund vil reagere voldsomt på et møde med en fremmed hund, men ellers ville jeg heller ikke kunne gøre det.

Sådan et liv burde være alle hunde forundt... Man kan virkelig se glæden lyse ud af dem :hjerte:

Måske er Shiis forslag ikke en helt dårlig ide - måske er den her tråd en god indikator for om man kan klare mosten

Selvfølgelig - men man kan jo starte en forandring med sig selv.. Men forstår nu godt, at du ikke gider, hvis der ikke er et problem og du møder så mange hunde på hver gåtur

Jeg synes, den er svær... På den ene side kan jeg jo godt forstå, at det kan være træls at skulle kalde sin hund til sig tre gange i minuttet.. På den anden side kan jeg godt forstå, at det er træls, hvis man ikke kan lufte hund uden at skulle opsøges af fremmede hunde.. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene mere

Ja, er det ikke netop det vi diskuterer Om det er okay at lade sin hund opsøge andre hunde uden at spørge om det er ok først? I må da være nogen, der synes at det er okay eftersom der er kommet en debat ud af det Men måske har jeg misforstået noget og indrømmer gerne, at det måske ikke er alle indlæg jeg har fået læst eller helt forstået - men du synes altså ikke at det er i orden, at din hund bare opsøger andre hunde eller?

The... Reaping, tror jeg den hed.. Synes den var ret skummel indimellem, men sad med nogle ubesvarede spørgsmål, da den sluttede.. Det var ret træls - en film kan da være nok så skummel, men hvis man ikke fatter handlingen, hjælper det da ikke noget.. Og så the unborn.. Den så jeg så ikke færdig.. Den var godt nok speciel.. Ikke særlig uhyggelig og hvad sker der for den der hund med menneskemaske på - var flad af grin, da den dukkede op første gang

Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor der skal gøres et så stort nummer ud af at spørge, før man lader hundene hilse Jeg har tit læst tråde herinde, hvor stort set alle kan blive enige om, at verden ville være et meget lettere sted at være hundeejer, hvis alle tog hensyn til hinanden.. Det går jeg ikke ud fra, at vi kan blive uenige om? Så hvori består hensynet, hvis man bare lader sin hund flyve hen til fremmede hunde uden at vide, om det er okay? I min verden er det bare ikke særlig hensynsfuldt.. Og hvad så, hvis det er en hund, der af en eller anden grund ikke bryder sig om andre hunde og derfor kan reagere ret voldsomt? Ens hund kan da nemt komme til skade så.. Eller en hund, der vælger at smide sig ned i ryggen i total overgivelse, når den bliver konfronteret med en anden hund? De hunde findes vel også derude. Hvorfor skal de hunde udsættes for sådan nogle oplevelser, fordi man ikke lige gider spørge først? Hvor meget kan det helt ærligt kræve? Det tager da ikke særlig lang tid. Ej, jeg kan altså slet ikke sætte mig ind i det...

Jeg sad lige og tænkte det samme :5up:

Lige ift. til den der debat, synes jeg hyler og piber kommer lidt ud på et - derfor har jeg ikke tænkt over hvilket et af de to ord, jeg brugte. Men det kunne du selvfølgelig ikke vide

Det er så ikke min oplevelse

Igen: Jeg har aldrig oplevet eller hørt om hunde, der er blevet slået ihjel, fordi de piber, når noget gør ondt. Jeg har lidt svært ved at forstå, at det skulle være normalen og jeg har stadig lidt svært ved at se sammenligningen mellem den syge hund og hunden, der hyler fordi den slår sig. Jeg tror altså godt, at hunde kan finde ud af at skelne mellem de to situationer.