Ja, jeg tror bare, at jeg hopper med over i egoland.
Nu har jeg godt nok kun haft hanhunde, så det kan godt være, at min holdning ændrer sig, hvis jeg en dag får en tæve og har hanhunde rendende i haven konstant. Men grundlæggende mener jeg aldrig, at det kan være mit ansvar at holde andres hunde ude af min have. Jeg har da haft tæver i løbetid rendende, fordi ejeren ikke kunne holde dem hjemme. Mine hunde kunne ikke komme ud - de stak i hvert fald ikke af - men tæverne kom altså ind.
Hvorfor skal jeg bruge en masse tid og penge på at sætte yderligere hegn op, når jeg ikke har problemet med at holde dem hjemme?
Som tæveejer ville jeg heller aldrig som udgangspunkt lufte hund i haven hver gang hun var i løbetid. Jeg ville da som udgangspunkt gå ud fra, at det ville være ganske ufarligt at lade hende gå i min have. Hvis det viste sig, at dette ikke var muligt, ville jeg selvfølgelig finde ud af at gøre noget andet. Men det er da mest fordi det er synd for tæven at skulle døje med hanhunde, eventuelle aborter osv., fordi nogen ikke forstår at holde styr på deres hanhund.
Og jeg ville da nok heller ikke undgå at bemærke overfor hanhunde ejeren, at jeg fandt det meget for dårligt, at jeg skulle sætte ekstra hegn op for at holde hans hund ude fra min have.