Therese

Det er ikke sikkert, det er det, der gør dine hunde glade, men mine hunde har nu altid nydt at være både i sengen og sofaen sammen med os, og de har altid nydt at komme med i byen og være sammen med mennesker, de har en eller anden positiv relation til. Og det betyder jo ikke, at man ikke bruger sin hund, bare fordi den sover i sengen. Man kan stadig godt give dem opgaver at løse og lave nogle "hundevenlige" ting sammen med dem - noget, der også giver logrende hale og glade øjne. Det ene udelukker jo altså ikke det andet. Og desuden ville hunden vel ikke frivilligt hoppe op i sengen eller sofaen, hvis det ikke var noget, den nød. Tvivler altså på, at det kun er et menneskeligt behov, der tilfredsstilles der.

Det ved jeg godt man ikke kan! Jeg siger jo netop også, at hvis det endte med, at hunden havde det skidt, ville jeg kunne overveje det. Det er jo aldrig en nem beslutning, og jeg ville selvfølgelig ikke gøre det fra den ene dag til den anden. OKay... Og igen... Det er slet ikke det jeg skriver. Jeg ville jo ikke aflive en hund alene, fordi den var blevet overfaldet og heller ikke på grund af en lille skade. Som jeg skrev i mit første indlæg, snakker jeg om en hund, der lider. Det gør du så åbenbart ikke, og så er det jo klart, at vi taler forbi hinanden.

Altså, forstår jeg dig rigtigt, hvis jeg læser det sådan, at du hellere vil have en hund, der døjer med en eller flere men efter et overfald fremfor at den skulle dø?

Nej, det har du nok ret i Men så med andre psykiske eller fysiske konsekvenser af et overfald.

Det ved jeg så ikke, om jeg er enig i. Hvis jeg havde en hund, som virkelig led under at være blind, ville det ikke være utænkeligt, at jeg ville overveje aflivning.

Ja, det er selvfølgelig rigtig nok

Nej, det sad jeg også og tænkte.

Det synes jeg måske også er lidt noget pjat. Jeg har da oplevet, at folk er gået over på den anden side af gaden, når jeg kom gående med vores hund, og det kan jeg da virkelig ikke få ondt i røven over. Det er vel bare et udtryk for, at pågældende person ikke har lyst til at komme i nærkontakt med ens hund - det må man jo bare acceptere som hundeejer. Selvfølgelig er det ikke sjovt, at ingen vil lade deres hunde hilse på ens egen hund, men man kan i min verden ikke forvente, at fremmede mennesker har tid eller lyst til at lade hundene hilse. Og så er det vel ligegyldigt om det er en amstaff eller en golden retriever eller en pudel man ejer..

Ja, det kan jeg godt forstå :ae: Uanset hvad der er foregået, er det jo virkelig frygteligt at se en hund blive slået ihjel..

Ej, det må ikke have været særlig rart at overvære :ae:

Og lige præcis det sidste, kan jeg sørme godt forstå er ret overvældende, hvis man er ny.. Og sikkert også nogle gange, selvom man ikke er det.. Hvis det er det man oplever, forstår jeg godt, hvis man er lidt påpasselig med hvad man skriver næste gang..

Men der er jo forskel på at sende karma og erklære sin enighed, og så på at skrive det offentligt.. Hvis jeg sender dig karma, begynder du jo ikke at diskutere med mig, men det er jo det, der sker hvis man skriver det i en debat. Så skal man til at argumentere for sine holdninger, og det er nok bare ikke alle, der altid orker eller tør det. Prøver vist bare at sige, at det nogle gange kan være nemmere sådan

Jeg har stemt ja. Jeg kan ikke mindes, at jeg har følt mig trynet i diverse debatter og så selvfølgelig heller ikke, at jeg ikke har turde sige min mening af frygt for dette. Hvis jeg føler, at jeg har noget at byde ind med, skriver jeg det. Hvis nogle så ikke er enige, og skriver det, er det jo et eller andet sted fint, da det jo er derfor jeg er her Og så er det jo altid godt at blive testet på sine argumenter. Men derfor betyder det jo ikke, at jeg ikke tænker over hvordan jeg får formuleret et indlæg. Bare fordi man føler, at man kan "tale" frit fra leveren, er det jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man altid skal skrive præcis hvad man tænker. Synes tit, at diskussioner hvor det sker, ender i mudderkastning. Og som andre er inde på, kan det nogle gange af forskellige årsager være mere gavnligt, hvis man lod være med at skrive noget

Held og lykke med det

Som du selv nævner, er sagen sat på spidsen for at komme igennem med et synspunkt - der er jo ingen, der vil give deres barn bort for at kunne beholde deres hund. Og sådan skal det selvfølgelig heller ikke være. Men jeg synes altså ikke, at der sker noget ved at forsøge at skabe noget fokus omkring, at en hund ikke bare er en ting, man kan sende videre til nogle andre mennesker, fordi det er mest bekvemt eller fordi man ikke, inden man anskaffede sig hunden, har været villig til at sætte sig ind i hvad det vil sige at få sådan en inden for døren. De mennesker, vi overtog vores sidste hund fra, havde ikke lige overvejet, at en mellemstor hund ville give problemer på et tidspunkt, når damen i huset grundet sygdom ikke længere kunne holde ham på gåture. Så blev han bare ikke luftet. Og det er nok ikke en særlig smart ide med en amstaff/labradorblanding, som har et ret stort behov for at blive aktiveret. Så det resulterede selvfølgelig i en understimuleret hund, der selv fandt på at beskæftige sig. Og hvad er så det nemmeste at gøre? Jo, det er da at sende hunden videre. Og det gentager man så, indtil hunden på et halvt år har haft 3-4 hjem og endda også har prøvet at få bank, når han efter mange timer alene har ødelagt ting og tisset på gulvet :stupid: Og jeg tror altså ikke, at han er den eneste hund, hvis liv starter sådan. Så lidt fokus på at sætte sig ind i hvad det drejer sig om, inden man står med en lille hvalp i armene, er i mine øjne ikke dårligt. Og hvis det så betyder, at man skal lave tekster som ovenstående, så kan jeg godt leve med det. Desuden er kærlighed jo mange ting. Man elsker vel ikke alle mennesker (og dyr) på samme måde. Jeg føler da ikke det samme for mine venner som jeg føler for min mor, fx. Så fordi man siger, at man elsker sin hund, behøver det vel ikke betyde, at man elsker hunden, som man ville elske et barn. Jeg tror da nok, at de fleste mennesker, hvis de fik børn, ville elske deres barn på en anden måde end deres hund. Det håber jeg da Men for nogle mennesker, der ikke har et ønske om at få børn, kan hunden da sikkert godt "fylde den plads ud." Men det er jo ikke fordi folk ikke ved, at der er forskel

Nåh, det er da godt :5up: Men jeg tænkte også på hans vægt - tænkte, at hvis han skulle have lækkerier flere gange om dagen, ville han måske tage på

Nå, jeg gentager vist bare alle jer andre.. Sådan er det jo, når man er for langsom til at få formuleret sig

Hej og tillykke med Baxii Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende, når han bliver så ked af det. Hvis jeg var jer, ville jeg nok droppe tanken med, at han ikke må se at I forlader huset. Jeg tror, det ville give mere tryghed, at han ved hvornår I forlader ham - ellers tror jeg, at det nemt kan blive sådan, at han føler, at han hele tiden skal holde øje med jer og hvornår I går. Hvis I gør ham opmærksom på det, ved han det og kan så slappe af. Alene-hjemmetræning er i mine øjne et spørgsmål om at gøre hunden tryg ved at være alene og når hunden er det, burde det som hovedregel ikke være et problem at lade den vide, at det er det der skal ske. Så... Jeg ville lave et fast ritual om morgenen, når hunden skulle være alene. Fx. fik vores hunde en tyggepind hver gang vi skulle gå - det ved jeg godt er svært, når man træner det, fordi det bliver til mange guffer på en dag, men så kan man måske erstatte guffen med noget andet og så bare bruge guffer senere. Og så ville jeg starte med at gå ind i et andet rum i ganske kort tid, måske bare lige gå ind i rummet og så gå ud igen. Så han ikke når at blive ked af det, men i stedet får en oplevelse af, at der ikke sker noget og at I kommer igen. Og så er det selvfølgelig altid en god ide, at hunden er afslappet og tilfreds, når den bliver efterladt. Det er jo en aktiv hund I har fået jer, så der skal nok noget aktivering til. Så en gåtur og måske et fodersøg ville være en god ide også

:lol:

Ikke enig. Synes det er et spøjst kriterie - der er vel ingen, der kan lide lugten af lort

Neej, men som jeg skrev i mit sidste indlæg (som jeg skrev mens du svarede på det her - det kører da bare godt ) så synes jeg bare ikke, at man kan sidde og dømme om det var et rigtigt eller forkert valg, når man ikke har alle informationerne.. Også selvom det måske umiddelbart virker lidt mystisk.. Og sov godt

Okay, du skrev lige lidt mere, mens jeg svarede.. Men jo, siger ikke at en dsg ikke er en aktiv hund.. Siger bare, at det ikke havde noget med størrelsen på en grand danois at gøre.. Jeg vil heller ikke sidde og pege fingre, fordi hun valgte at gå af med hendes labrador dengang. Jeg kender hende overhovedet ikke og jeg aner ikke hvilke overvejelser hun har gjort sig inden hun traf det valg eller hvilke hændelser, der var forud for beslutningen..

Okay. Jeg læste det bare som om du troede, at hunden var blevet aflivet, fordi de boede i lejlighed og at du synes, det var åndssvagt, når dsg'en er mere aktiv

Ja, det ved jeg.. Men i et af de første indlæg skrev hun bare, at hun var gået af med hunden, fordi den var aggressiv.. Og ikke at det havde noget med størrelsen at gøre..