Therese

Hvor træls :ae:

Det lyder også som en ret dårlig forretningside

Hvad blev der lige af uforpligtende besøg?

Vådfoder, en kong, 2 kg. hjortekød, 2 kg. lammekød og en helvedes masse godbidder. Nu kan vi vist klare os i lang, lang tid

Åh altså :megaked:

Så tænker jeg umiddelbart, at det kan skyldes, at han ikke helt er med på, at det skal foregå udenfor. Sådan et problem løses kun ved at træne det igen, altså ved at rose til skyerne, når han gør det udenfor og ignorere det, når det sker indenfor samt prøve at sørge for, at han kommer ud ofte i løbet af dagen, så han slet ikke får mulighed for at gøre noget indenfor. En voksen, rask hund burde også kunne holde sig en arbejdsdag medmindre vi taler virkelig lang alenehjemme tid, så mit bedste bud må være, at han bare ikke helt har lært det.

Bobo har faktisk ikke så mange forskellige lyde :hmm:Han gøer og knurrer, hvis han kan høre et eller andet i opgangen og så piver han, hvis han synes, jeg er for langsom til at blive færdig, når han skal ud at gå. Og det er egentligt det, tror jeg. Han er ikke særligt snakkende

Jeg håber seriøst aldrig Dorit bliver rigtig voksen

Og han har været helt renlig indtil nu?

I dag grinte jeg af Bobo, da han stod og lurede på mig bag soveværelsesdøren, da jeg støvsugede. Jeg fik desværre ikke et billede af det, men han stod sådan så jeg kun kunne se den ene halvdel af hans ansigt og derfor selvfølgelig også kun det ene øje. Man skulle måske have været der, men det så virkelig ud som om han ikke vidste om han turde komme frem eller om han skulle blive på sikker afstand af den farlige, farlige støvsuger Senere grinte jeg af ham, fordi han gakkede fuldstændig ud ude på græsplænen udenfor min lejlighed. Min søster og mor kom over for at spise og jeg ville lige ud og tisse ham af, da min søster stillede sig på altanen og kaldte på ham. I starten kunne han ikke se hende, men da han fik øje på hende, blev han så glad over at "finde" hende, at han spurtede afsted, snurrede rundt om sig selv 3-4 gange i træk og spurtede så igen. Det så virkelig sjovt ud og det er rart at han gør det. På den måde kan man sagtens mærke, at han har tabt sig. Han tog slet ikke sådan nogle spontane løbeture før og slet ikke på den måde, hvor han bare løber og løber :hjerte: I går grinte jeg af ham, fordi han var åndssvag og prøvede at trave og klø sig på samme tid :stupid:

Jeg synes også, det kunne være rart at få en alder på Nico. Der kan være forskellige løsningsforslag alt efter hvilken alder han har. Hvis han er en hvalp, har han måske ikke helt renlig endnu, hvis han er unghund kan det skyldes hormoner (i hvert fald at han markerer indenfor) og hvis han er en ældre hund, skal der måske kigges på en fysisk årsag.

Nå, så prøver jeg lige for sidste gang: hunde skelner ikke nødvendigvis mellem mennesker og andre hunde og de er ikke automatisk klar over at mennesker i nogens øjne ikke er nogen man bør knurre af, mens man godt må af andre hunde. Ja, der kan være hunde, som ikke knurrer af mennesker ifm. mad, men jeg synes stadig ikke, man kan gå ud fra at hunden automatisk ved at der er forskel. Jeg kan ikke forklare det tydeligere nu, så hvis det stadig ikke giver mening, synes jeg vi skal lade emnet ligge

Nej, men det er jo heller ikke alle hunde, der har tillid til mennesker. Jeg tror ikke, jeg er helt med på hvor du vil hen?

Men hvis en hund føler, at dens grænser bliver overtrådt, så er det vel det den føler og så tror jeg altså den er ret ligeglad med om det er et menneske, en hund, en kat eller hvad det nu kunne være, som kommer for tæt på dens mad. Den reagerer bare uden at skele til om det er den ene eller den anden. Når hunde ikke reagerer på mennesker tæt på deres mad, så er det vel fordi de ikke forbinder det med en trussel. Men hvis en hund føler sig truet af et menneske, forsvarer den sin mad på samme måde som hvis det havde været en anden hund og så skelner de jo ikke imellem om det er en hund eller et menneske. I hundens øjne er truslen den samme.

Nja... Altså, selvfølgelig kan hunde godt se forskel på om der er et menneske eller en hund, der prøver at tage dens mad, men den kan jo godt føle sig lige truet af et menneske som den kan af en hund. Det er egentligt bare det jeg mener med at de ikke skelner En hund med ressourceforsvar stopper nok ikke op og vurderer situationen og ser på hvem der kommer for tæt på madskålen, inden den knurrer. Men ja, det er nok så enige vi bliver :blink:

Det er jeg virkelig ked af at læse, havde sådan håbet det ville gå den anden vej Rigtig mange tanker til jer :bighug: R.I.P Victor :hjerte:

Hver morgen for tiden, når han opdager en kæmpe vandpyt på gåturen. Det er lige meget den også var der i går og i forgårs. Han spurter altid igennem den, plasker og sprøjter til den helt store guldmedalje, mens han "griner" over hele hovedet som om det er første gang han ser vandpytten

Jeg kan altså ikke lade være med at tænke, at han måske kan være understimuleret. Hvad laver I med ham i hverdagen?

Men det er stadig ikke alle hunde der gør det

Jamen, du må selvfølgelig også godt være uenig og holde fast i, at hunde skelner. Min oplevelse er bare en anden, men jeg tager det selvfølgelig til efterretning, at der er forskel på hvordan hunde reagerer. Men derfor tror jeg nu stadig ikke, at alle hunde kan finde ud af at skelne mellem hunde og mennesker. Min mors Charlie kunne jo f.eks. ikke og jeg tænker ikke, at han var/er et enkeltstående tilfælde.

Ja, sådan er Bobo da også og det tror jeg også er en meget almindelig reaktion, men nu sluttede jeg jo også sætningen af med at skrive, at jeg talte om hunde med ressoureforsvar. Med det mente jeg ikke helt almindeligt forsvar af sin mad, hvis andre kommer for tæt på, men ressourceforsvar, hvor hunden er virkelig utryg og nervøs for om andre tager dens mad og hvor det derfor kammer lidt over. Det er to lidt forskellige ting og det er nu min erfaring, at hunde med voldsomt ressourceforsvar ikke skelner mellem hvem der kommer for tæt på.

Ja, det gjorde jeg nu ikke lige :blink:

Det er et lidt andet scenarie end det jeg debattere, men helt generelt må hunde da gerne pive og hyle i bilen, men jeg kan også sagtens se en pointe i at lære sin hund,at den ikke får noget ud af at sidde og larme.

Arh... Det er vist en sandhed med modifikationer