Vi har haft tre hanhunde, Buster, King og Charlie.
Buster har jeg ikke billeder af på computeren, men her er to af King og Charlie sammen:
King er Busters søn, et vaskeægte gadekryds. Aner faktisk ikke hvad der er i ham udover schæfer, collie og labrador. Han er fra før jeg begyndte at interesse mig rigtigt for hunde, så dengang vidste jeg ikke det samme jeg gør i dag. Hvis jeg vidste det, havde jeg nok ikke købt ham, men det vidste jeg heldigvis ikke og jeg fik en fantastisk hund ud af det
Charlie er en genbrugshund. Min mors tidligere mand kendte hans tidligere ejere og vi gik med til at forsøge at finde et nyt hjem til ham, fordi de ikke magtede ham. Han kom så bare aldrig videre Han var ikke blevet behandlet særlig pænt i hans tidligere hjem og havde haft tre-fire hjem inden han kom til os, så han havde en del med i bagagen. Men det gjorde ham ikke mindre dejlig - han havde en fed personlighed og hvis man kan sige, at en hund har humor, så havde han det
Vi nåede desværre aldrig rigtig at knytte os ordentligt til ham, fordi han var virkelig lang tid om at forstå, at han ikke blev sendt væk igen, så vi kunne nok have oplevet meget mere af ham end vi gjorde. Det gjorde vi desværre ikke, men det vi nåede at opleve, var guld værd :hjerte:
Buster var også en rigtig god hund. Lærenem, vagtsom, en anelse reserveret og desværre en enormt stresset hund Han slappede aldrig ordentligt af, ikke engang når han sov, var han helt i ro. Han for op, hvis man bare tænkte på at røre sig, mens han lå ved ens fødder. Meget af det skyldes nok den måde han blev opdraget og trænet på. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det her, da jeg ikke vil hænge nogen ud, men det var ikke en optimal måde at omgås sin hund på - i hvert fald ikke for nogen. Jeg er rigtig, rigtig ked af det på hans vegne i dag, fordi han var sådan en god hund og han fortjente det slet ikke. Men vi vidste ikke bedre.