Men det tror jeg bare ikke, de er de eneste opdrættere, der tilbyder. De fleste opdrættere har mere end en hund og bor steder, hvor det er muligt at lade hunden være ude i løbet af dagen. Jeg har f.eks. aldrig set nogen opdrætte i en lejlighed
Jeg ved godt, at du selvfølgelig ikke kan stå til ansvar for hvad hun gør, men med 37 hunde eller hvor mange det nu er, må det være virkelig svært at finde tid til at aktivere dem allesammen hver dag. Jeg ved godt, at de så kan løbe og lege med hinanden og at det selvfølgelig også giver hundene noget, men det er bare ikke nok i min verden.
Især ikke når man opdrætter. Det tager tid at få nogle sunde og veltilpasse hvalpe ud af et kuld. Det er jo ved opdrætteren det hele starter, og det kræver da tid og engagement.
Og jeg kunne forestille mig, at det må være ret svært at opretholde det engagement med 37 hunde at passe, butik, hundetræning, hundepension og uddannelse af narko-og førerhunde.