Men hvorfor ikke bruge tiden hvalpen er lukket væk på at arbejde med problemet? Det er da langt mere givende og giver gevinst på mange flere områder: man får mulighed for at arbejde med relationen på en positiv måde, man får indlært et godt "nej," hunden lærer at man mener hvad man siger og man lærer også lidt om sin hvalp som f.eks. hvilket legetøj der virkelig tænder den og dermed virker godt, når man skal aflede hunden, træne med den osv. Det er alle sammen ting, som man kan bruge resten af hundens liv. Altså meget mere givende end at lade den stå bag en lukket dør og kukkelure :blink:
Det eneste en hvalp lærer ved at blive sat væk er vel at den ikke må lege, for det er jo det den gør, når den bider
Desuden er jeg helt sikker på, at det sagtens kan skade en hvalp. Om ikke andet kan det sætte alene-hjemme-træningen en del tilbage. Når voksne hunde ikke reagerer på at være alene hjemme, er det jo fordi de har lært det gradvist. Det er jo ikke noget, der bare kommer fra dag til dag, men noget som hunde skal lære ligesom med så mange andre ting. Derfor kan du ikke helt bruge det argument, synes jeg.