Therese

Jeg er til dels enig med dig. En statistik er ikke altid særlig brugbar, netop fordi den ikke tager hensyn til alvorlig skaden er, hvad der udløste angrebet samt hvilken fortid hunden har haft. Men samtidig vil jeg bestemt anbefale, at man vælger fremtidige love udfra en statistik fremfor avisartikler - det er trods alt mere brugbart i den sammenhæng, vil jeg mene. Jeg ved godt, at du nævner at du ikke orker diskussionen mere, og det står dig selvfølgelig frit for ikke at svare, men ville gerne kommentere dit indlæg alligevel

Du er kommet til at slette den ene "ramme" ved den sidste "Quote." Det kan du bare gå ind og rette

Hvor dejligt for jer allesammen :klap:

Vores hunde har altid fået lov til at hilse og evt. lege med kamphunderacer, hvis vi har været trygge ved dem. Jeg har kun oplevet at blive nervøs ved et møde med en kamphund en enkelt gang. Det var en dag i hundeskoven, hvor vi havde sluppet hundene sammen med nogle andre, så de kunne lege og hygge sig. Vores ene hanhund fungerede ikke altid så godt sammen med jævnalderende hanhunde og han var derfor kun blevet sluppet, fordi vi kendte de andre hunde og havde oplevet, at han sagtens kunne være løs sammen med dem uden problemer. Da der så pludselig står et ordentligt brød af en hund og knurrer af King, bliver jeg lidt nervøs. Han plejer normalt ikke at finde sig i det og jeg havde forudset, at det ville udvikle sig til et slagsmål og at min hund ville blive lemlæstet. Men af en eller anden årsag, valgte han at komme, da jeg kaldte og lege videre med de andre, mens kamphund og ejer diskret forsvandt. Men der rystede jeg godt nok lidt i bukserne. Det er dog ikke nok til at gøre mig bange for dem - vi har haft flere gode oplevelser end vi har haft dårlige. Charlie har haft faste playdates med en Staffordshire Terrier (staveplade) og vi mødte jævnligt en sød tæve i hundeskoven. Tit er vi stødt å kamphunde, som vi aldrig ser mere, men der har jeg også fået et godt indtryk. Så mit svar må vel være, at jeg ikke er mere bange for dem end for andre hunde.

Det er nok noget andet, når man har små børn. Hunden har jo bidt efter barnet og så er man sandsynligvis ikke særlig tryg ved at have hunden sammen med børnene. Selvfølgelig kan man arbejde med problemerne, og det mener jeg da også oftest er den bedste løsning, men hvis overskudd og viden ikke rækker, så er det i mine øjne bedre at erkende det og aflevere hunden tilbage i stedet for at alle parter skal leve et utilfredsstillende liv sammen.

Kan man ikke finde kontonummeret på en evt. hjemmeside, så man kunne donere nogle penge, når man havde nogen i overskud? Vil nemlig meget gerne hjælpe, men det har været nogle strenge måneder

Okay, kunne ellers være interessant at læse lidt om.

Jeg vidste ikke, at nogle racer havde problemer med konfliktløsende adfærd - så nej, den vinkel havde jeg ikke lige på. Har du et link?

Altså, jeg kan sagtens forstå folks angst og jeg kan sagtens forstå, at der må gøres noget. Så det er ikke fordi jeg er totalt uforstående overfor problemet. Og kan godt komme på ét argument, jeg synes er okay. Og det er, at et forbud vil mindske antallet af kamphunde, fordi nogle mennesker ikke vil anskaffe sig en ulovlig race. Men det er også det eneste

Sådan Men du ødelagde nu ikke noget for mig - jeg er sikker på jeg sagtens kan nyde bogen alligevel Men nu er det i hvert fald rettet.

Neeej tak.. Jeg tror bare jeg springer over det tilbud :blink:

Jeg har læst de to første, men ikke de andre. Men det kunne du jo ikke vide Delete, delete!

Hvem er *spoiler*

Enig med Lusen. Og så synes jeg iøvrigt, at det ofte kommer til at lyde som om, at os der er imod et forbud, lukker øjnene for problemet og ikke anerkender, at der er et problem. Og det opfatter jeg ikke er tilfældet. Bare fordi man er imod et forbud, kan man jo godt ønske, at der kom en løsning på problemet.

Jeg vil gerne være med, men kan simpelthen ikke komme i tanke om et argument, der overbeviser mig om, at et forbud er en holdbar løsning. Måske husker jeg bare dårligt

Ren hundehygge :hjerte:

Præcis :5up:

Ja, det er mit indtryk, at ejeren er det største problem. Jeg har hørt om mange, der tilsyneladende kun har anskaffet sig hunden, fordi de dermed vil fremstå som sejere overfor deres venner og omgivelser. Men det ændrer vel ikke på, at overfald stadig er et problem, hvis disse racer bliver valgt som de næste "potensforlængere." En Schæfer kan altså også forårsage nogle rimelige alvorlige skader, er jeg overbevist om. Det er ikke sikkert de bevidst går efter det, men når man ikke ved, hvad man har mellem hænderne, er risikoen for overfald større.

Men hvad gør man så, hvis forbuddet medfører, at "problem-ejerne" (i mangel af bedre ord) anskaffer sig andre racer og gør dem aggressive - det kunne f.eks. være Schæfer, Rottweiler eller andre vogtende racer. Skal de så også forbydes? Og hvad med deres efterfølgere?

Jeg tror da helt bestemt, at du stadig godt kan bruge dem. Hunden tænker måske ikke så meget over hvordan den skal løse opgaven mere, men den skal vel stadig bruge næsen? Og det er vel altid godt

Hvor er han dejlig

Jeg har ikke selv en hanhund, men et godt råd ville nok være, at skrive lidt mere om jeres hund, så den rigtige hanhundeejer kontakter jer. F.eks hvilke sygdomme I forventer, at hannen skal være undersøgt og testet fri for samt hvad jeres egen tæve er testet for. Oplysninger om stamtavle er også godt at få med. Desuden vil det nok være en god ide at fortælle lidt om jeres tæve. Held og lykke med det

Hmm.. Jeg tror du er kommet det forkerte sted hen og give skideballe. Jeg tror ikke ret mange herinde smider poser rundt omkring - jeg vil i hvert fald ikke have den siddende på mig. Og har ikke læst om andre herinde fra, der undlader at samle op eller smider deres affald. Men ja, håber da det hjalp på dit humør..