Du skal "guide" hunden til at lære at besørge udenfor. Tag hende ud flere gange dagligt, gerne efter hun har sovet, spist, leget, drukket/spist, så burde det lykkedes på et tidspunkt.
Hvalpes blære er jo ikke så stor, så det er naturligt at de ikke kan holde sig så længe.
Lad endelig være med at skælde ud, når hun har et uheld. Hun gør det ikke med vilje og det vil heller ikke hjælpe hende til at blive renlig, fordi hun ikke forstår at hun får skæld ud for at tisse inde. Hun lærer bare at det at tisse (og måske det at tisse i nærheden af dig) er noget slemt. Og det hjælper selvfølgelig ikke på en renlighedstræning.