Ja, der er selvfølgelig altid undtagelser, men jeg tror nu, at langt størstedelen af dem jeg møder, tænker at det er lidt ligemeget, fordi hunden er lille og nuttet og alligevel ikke kan gøre nogen skade. Sådan tolker jeg det i hvert fald, når de enten bare står og kigger på, kommer med jokes om at Bobo kunne spise dem i én mundfuld, så den behøver ikke skabe sig eller siger "neeej, lad nu være" med lille-pige stemme.
Det er muligt jeg tolker forkert i nogle tilfælde, men jeg tror stadig, at der ville blive gjort mere, hvis det var en Rottweiler, der stod på bagbenene for enden af snoren og gøede.