Therese

Jeg synes personligt, at du skal få hende avlsgodkendt (hvis hun ikke allerede er det) og kontakte nogle opdrættere for at høre om de er interesserede i en parring

Ja, sig nej til hende når hun bider. Og gå gerne i gang med at aktivere hende med opgaver, hvor hun skal bruge sin næse og sit hoved. Det er super fint at tage hende med i hundeskoven og lade hende komme af med hendes energi fysisk, men det er ligeså vigtigt, at hun også for lov til at bruge hendes hoved. Jeg er sikker på at du vil finde en masse inspiration, hvis du googler aktivering Held og lykke med det :5up:

Og hvis du ikke adlyder, prikker han dig lige i maven..

:ae:

Nåh.. Hun smager bare på din hage

Godt nok har jeg kysset en hundesnude eller to, men jeg har aldrig bidt i den.. Jeg tror heller ikke jeg ville blive inviteret til at komme igen hvis jeg bed hvalpene i snuden

Er pinning at bide hinanden i næsen? Har det noget med Petrines seksuelle tilbøjeligheder at gøre?

Det er en sjov hobby, i hvert fald

Ja, det må det være

Har du smagt på en hundesnude

Ja altså.. Med det store følehorn ikk? Vist bare min dårlige humor

Gruppepres er svært at modstå :ae:

Den må virkelig kunne føle noget, den bi

Så står den måske på kollektiv skideballe? I så fald kan du bare gemme dig nede bagved i rækkerne :blink:

:lol:

Haha ja.. :blink: Det har du ret i..

hehe.. cool :banan:

Er den der lange, tykke, brune ting, der ligner en stivnet hundelort, en del af dens hoved :hmm: :blink:

Ahh okay.. Som Dogfather ville se ud som bi? Lidt ligesom en kaj kage.. Bare med et andet motiv

Den er fiiiin... :klap: Men hvad er det den har under hagen

Desværre, men kigger gerne på jer andres billeder :blink:

Pssst.. "Hun" hedder Emil

Først og fremmest er aktivering hvor hunden skal bruge næsen, hovedet eller begge dele på én gang rigtig god aktivering. Kig lidt her for inspiration: http://www.jettefuglsang.dk/9306/aktivering Jeg har selv haft en hund, der stressede meget nemt og det eneste, der virkede for ham var, hvis muligt, at standse op og vente på at han slappede af. Hvis det ikke var muligt at vente på en afreaktion, gik jeg videre og opgav at træne det lige der. I situationer, hvor vi kunne træne, lokkede jeg med godbidder, trænede tricks og kontaktøvelser, indtil han var så afslappet og nærværende at vi kunne gå videre. Det virkede også godt hvis jeg satte mig ned og kælede med ham, indtil han var så afslappet at han satte/lagde sig ned og først derefter gik vi videre. Jeg læste engang herinde, at den fornemmelse hunden går væk fra en situation med, er den fornemmelse den medbringer næste gang den befinder sig i den situation. Det arbejdede jeg udfra og det betød, at hunden skulle være helt adslappet, når vi gik væk fra stedet. Jeg ved ikke om det vil virke for jer, men du kan jo tage det du kan bruge og lade resten være Krydser fingre for at det lykkedes jer at komme videre - der findes ikke noget værre end stressede hunde, og det er heller ikke særlig sundt

Du skal bare lade sådan en bemærkning fise ind af det ene øre og ud af det andet.. Det er ikke værd at bruge tid på. Hun aner tydeligvis ikke hvad hun taler om, og min personlige holdning er nu engang, at en hund ikke er mere taskehund end man gør den til :blink:

Ellers er lidt vel bedre end ingenting :blink: I det mindste har du noget at arbejde videre med så