Lillemor, jeg kan fortælle dig en historie om en hund, hvis liv minder meget om din hvalps.
Vi overtog ham, da han var 6 måneder. På dette tidspunkt havde han allerede boet 4 forskellige steder. Han havde gemmengået en masse ting, inden han kom til os og var generelt en utilpasset hund.
Han havde bl.a. oplevet, at hans mad og vand blev taget fra ham, fordi hans ejere fandt det frustrerende, at han skulle tisse om natten. Derfor fjernede de det i håbet om at han ikke skulle ud så tit.
Dette gjorde, at han følte en stor trang til at passe på hans mad. Da han kom, kunne vi ikke engang gå forbi ham hvis han lå med et kødben, uden at han knurrede, fordi han var bange for vi tog det. Han lærte det med tiden, efterhånden som han erfarede, at vi ikke tog hans mad fra ham.
Han havde heller aldrig lært bidehæmning, ligesom din hvalp bed han utrolig hårdt. Jeg kan ikke tælle alle de gange jeg har haft bidemærker på hænderne og på armene. Men det var hans måde at lege på. Han havde aldrig lært andet. Men det lærte han også med tiden.
Desuden havde han fået tæsk i hans sidste hjem, inden han kom til os. Dette bevirkede, at han var bange for pludselige bevægelser. Det kom han aldrig helt over hos fremmede, men han lærte, at vi ikke gjorde ham noget.
Han skulle lære alting forfra - han havde aldrig lært noget som helst konstruktivt. Hvis han gjorde noget, han ikke måtte fik han bare skældud, tæsk eller blev lukket inde i et rum alene. Hans tillid til mennesker lå på et meget lille sted! Der gik næsten et år før han faldt ordentligt til hos os, og det siger lidt om hans opfattelse af verden. Han ville ikke knytte sig til nogen, for han risikerede at blive sendt væk igen.
Han kunne ikke være alene hjemme, dette tog næsten et år at træne. Sandsynligvis pga. hans angst for at blive solgt videre.
Han havde det svært med at gå løs, hvilket gjorde det svært at motionere ham ordentligt fysisk, men det lærte han også næsten. Udover det var han virkelig intelligent. Jeg vil sammenligne ham med Border Collien. Han forstod øvelsen efter ganske få gentagelser og fandt det derefter kedeligt, så vi skulle hele tiden finde på nyt. Vi brugte næsten al vores fritid på at træne hunde, fordi han krævede så meget. Desuden havde vi vores anden hund, som også skulle trænes og luftes.
Vi skulle egentlig bare have fungeret som mellemled, han skulle være solgt videre igen. Men da vi så den lille, usikre hund med de store, brune øjne der borede sig ind i vores og med et lille forsigtigt slik hilste os velkommen, kunne vi bare ikke sende ham videre. Han skulle ikke sendes væk igen.
Desværre blev han syg og skulle aflives, men vores arbejde var ikke spildt, for han havde det godt de sidste to år af hans liv. Det fortjente han. Og det gør din hvalp også.
Jeg er overbevist om, at hvis han kunne rettes op og blive en god hund, så kan din hvalp også. Renlighedstræning og bidehæmning kan alle hunde lære. Jeg er sikker på, at din hvalp sagtens kan få et nyt hjem og IKKE behøver blive aflivet.