Det kommer vel an på den viden den enkelte hundeejer besidder. Og det kommer vel også an på hvilken viden den enkelte adfærdsbehandler besidder. Og hvordan den viden bliver brugt.
Der kan sidde en hundeejer, hvis viden om kastration er meget begrænset; og dermed er det du betegner som sund fornuft, ikke sund fornuft for dem.
Der kan også sidde en adfærdsbehandler, som absolut ikke er til meget hjælp.
Og der kan sidde en adfærdsbehandler eller en "alm." hundeejer, der sagtens ville kunne hjælpe i denne situation.
Det er meget individuelt og bestemt ikke så sort/hvidt, som jeg føler du gør det til
Igen. "Sund fornuft" kan være mange ting alt efter hvilken erfaring eller viden man har.
Naturligvis kan man som regel tænke sig til, at træning ville være en god ide, hvis hunden stikker af.
Men i tilfældet her, hvor Jane efterlyser erfaringer med kastration og gerne vil have en vurdering af hendes hund, synes jeg en adfærdsbehandler kunne være en god ide.
Præcis. Som jeg startede med at skrive, handler det om viden. Den viden har en del adfærdsbehandlere i kraft af deres uddannelse og gennem den erfaring de opnår gennem deres job. Men selvfølgelig er der mange man skal holde sig fra. Der er brodne kar overalt.