Therese

Tror jeg skal have min hundesprogsbog frem og analysere billeder

Præcis De hunde vi har nu, kan ikke være alene hjemme hele dagen uden at blive kede af det, men vores gamle hund kunne godt. Ikke at han skulle ret tit, men når det var nødvendigt sov han bare.

Har jeg ret, hvis jeg "læser" at den sort/hvide hund på de sidste billeder, er den mest selvsikre/stærkeste eller hvad man nu siger?

Jeg kan, som mange andre, heller ikke forstå at en løbetid ikke er blevet opdaget. Jeg har selv en intakt hanhund og der er ingen tvivl, hvis vi møder en tæve, der er i løbetid Bare han lugter til en tæves tis, reagerer han. Og min kastrerede hanhund reagerer endda også lidt på det Han kan da godt lugte det er en anderledes duft. Jeg har som sådan ingen skrupler ved at sende mine hunde i pension, men der skulle være klare regler for, hvordan de skulle behandles. King skal f.eks. dæmpes meget, fordi han generelt kører i et højt gear. Det stiller nogle ekstra krav til personalet i pensionen. Og de krav skal de være villige til at indfri - jeg skal ikke have en overstimuleret hund hjem, fordi de læser ham forkert. Det jeg prøver at sige, er nok bare at opholdet skal foregå på hundens præmisser. Kort og godt

Jeg tænkte lidt over det i går og så gode er de heller ikke, der går enormt lang tid inden især Charlie reagerer med øjenkontakt på gåturene. Og King tilbyder kun meget kortvarig øjenkontakt, så er han videre igen. Lidt ekstra træning skader måske alligevel ikke. Jeg er måske gået lidt for hurtigt frem alligevel, så jeg tror bare jeg hopper med på træningen alligevel. Men hvad gør vi ift. gåture? Hundene trækker jo stadig og det er hverken sundt for deres nakke, eller for mig :blink: Jeg har tit ondt i skuldre, knæ og nakke efter jeg har gået med den og det er naturligvis ikke holdbart. Så hvad kan vi gøre, indtil træningen starter på gåturene? Leve med det eller?

Okay Men jeg har nu øvet lidt på turene allerede inden udfordringen Når snoren bliver stram, stopper jeg op og venter til hunden tager kontakt, inden vi går videre. Så måske er denne her udfordring slet ikke for mig alligevel

Det er forståeligt at du ikke gør det Det er jo bare en hjælp til os, ikke meningen du skal være adfærdsbehandler for os Jeg er gået skridtet videre, fordi hundene har fanget fidusen med øjenkontakt hjemme - nu skal de lære det ude. Ja, det er skønt

Hvis hunden er fysisk og mentalt træt og vant til at være alene hjemme, er det sandsynligvis ikke noget problem at lade hende være alene hjemme 6-7 timer. Hvis du vil være sikker på at der ikke bliver et problem med den øgede alene-hjemme-tid, kan du gå langsomt frem og øge tiden med et kvarter indtil du er oppe på den ønskede alene-hjemme-tid. Held og lykke

Hvor fik du ham bedømt henne?

Haha ja der er vist heller ikke noget at tage fejl af

Det kan vi hurtigt blive enige om Nåh :ae:Jeg troede bare du havde fået en lille løve

Jeg mener bare det er svært for en hund at trække sig, når dens signaler bliver overset. Og hvis hund A først sidder i flæsket på hund B, kan det være utrolig svært at skille hundenen fra hinanden.

Vi har prøvet at træne lidt gå pænt i dag og det går faktisk rigtig godt. Charlie er ikke så god til at tage kontakt til mig, men det lykkedes da til sidst Han er jo også en unghund med krudt i røven og har meget travlt med at komme ud at gø, på trods af fodersøg hjemme i haven, som ellers hjælper ham til at slappe af normalt. King er super god til det, han er allerede ved at fatte pointen. Så det er bare dejligt :5up: Ikke rigtig andet at sige til det Håber det er i orden jeg opdaterer lidt :blink:

Han er søøøød Tror faktisk det er de første billeder jeg har set af Thailo :hmm: Og Mariah.. Havde du ikke hund med?

Ja, men forsøgte Rosa ikke også at trække sig? Sådan forstod jeg Sonjas historie. Hvad gør hunden så, hvis den angribende part ikke har lært at tackle den slags optimalt?

Det er da til at tage og føle på :blink:

Jeg synes ikke du er "bims" for at bruge dit eget udtryk For det første synes jeg jo det er rigtig rigtig synd for Tyson, Rosa og de andre hunde, der bliver angrebet af denne her hund. Måske er jeg pylret, men jeg synes det er synd at nogle i forvejen lidt usikre/forsigtige hunde, skal have en masse dårlige oplevelser med andre hunde. For det andet mener jeg ikke at hundene selv skal styre den slags og selv lære at sige fra - hundene sender garanteret en masse dæmpende signaler, når Borderen kommer styrtende og det er vel på en måde også at sige fra? Bare ikke på en voldsom måde. Hvis jeres hunde skulle sige fra, ville det jo være fordi, de følte sig presset til det og det kan risikere at være grundlaget til et rigtig dårligt mønster. For det trejde kan jeg ikke se at den form for omgang med andre hunde har en pind med socialisering at gøre for Border Terrieren. Den skal efter min mening ikke lære at man omgås andre hunde på den måde og jeg tror ikke på at den får noget som helst ud af at Tyson, Rosa og andre bider fra sig. Hvis den angriber af usikkerhed eller pga. manglende hundesprog, tror jeg ikke det vil gavne dens situation. Så nej, Sonja, jeg mener ikke du er bims Og til omtalte eksempel med tæven og apporten: Det er jo en helt anden situation end det Sonja er ude for. Det er i mine øjne ganske normalt hundesprog at sige fra ovenfor en hund, der prøver at tage noget ud af munden på en Desuden har hunden med apporten sendt mange signaler inden den bider. Som jeg forstår Sonjas historie, løber Border Terrieren umotiveret hen og angriber Rosa. Derfor mener jeg slet ikke de to historier kan sammenlignes. Selvfølgelig er det ikke sort/hvidt, men som sagt mener jeg ikke det er den rigtige måde at tackle situationen på.

Hvor dejligt for jer Tillykke :5up:

Okay. Ok. Nej, det mener jeg ikke Jeg mener, at inden hunden blev godkendt som en race, må man have sat nogle kriterier for hvordan racen skulle se ud og være rent temperamentsmæssigt. Nu aner jeg ikke noget om udstilling og avl, men skal hunden ikke gå igennem en brugsprøve for at blive avlsgodkendt. F.eks. labradoren.. Skal den ikke bestå en markprøve for at blive godkendt? Ja, det er jo en skam. Det er som sagt bare en masse tanker jeg fik i forbindelse med den samtale. Og ikke fordi jeg har tænkt mig at avle på ham. Og så er det jo godt at du kan svare på alle mine spørgsmål

Jeg synes iøvrigt, det ville være en god ide, hvis der var nogle hundesprogskyndige, der kom på banen og fortalte de mindre hundesprogskyndige, hvad hundene fortæller hinanden :blink: Jeg er fx ikke altid særlig god til at se de forskellige signaler og analysere dem og der er ikke meget fidus ved at vi sidder og kigger på billederne, hvis vi ikke aner hvad det er der sker. Hvis I forstår? Bare en tanke herfra

Gør jeg skam heller ikke Det er jo det jeg mener. Jeg aner absolut ingenting om hans mor og egentlig heller ikke om hans far, når det kommer til stykket. Og derfor ville det være uansvarligt at avle på ham, jeg aner f.eks. ikke om han er genetisk disponeret for nogle sygdomme eller om hans manglende tolerance overfor andre hanhunde skyldes noget genetisk eller mangel på socialisering og dårlig prægning. Jeg kunne enormt godt tænke mig at få et kuld hvalpe med en hund på et tidspunkt, men det skal gøres ordentligt :blink: Mit spørgsmål gik som sagt også mest på om det overhovedet var muligt at få godkendt en blanding som en ny race og hvordan sådan noget evt. foregår. Der kom så også bare et andet aspekt ind i det Men lad os antage at jeg har en Schæfer/Labrador blanding. Det er en blanding, der findes mange eksemplarere af i danmark. Jeg har en tæve og har fundet en super dejlig hanhund, der matcher min tæve rigtig godt. Jeg har selvfølgelig sat mig ind i hvad det vil sige at avle, hvad man skal være opmærksom på og hvad man skal være forsigtig med. Hundene er naturligvis også tjekket for diverse sygdomme. Kan jeg kontakte DKK og forsøge at få hundene avlsgodkendte som en ny race? Kan man få opstillet kriterier, lavet en standard og et navn til denne "nye race?" Et eller andet sted er alle hunderacer vel opstået, fordi mennesker har fundet to hunde, de mener, der kunne komme nogle gode hvalpe ud af. Nu er der kommet strengere krav og det er positivt i mine øjne. Men kan det lade sig gøre at "lave" sin egen race? Jeg ved godt, det er et langt ude spørgsmål, men det interessere mig lidt hvordan det hænger sammen

I går havde jeg en samtale med et familiemedlem, som synes vi skulle få King avlsgodkendt, lave et kuld hvalpe på ham og dermed føre hans gener videre - fordi hun synes han er sådan en dejlig hund og det kan jeg jo ikke benægte :blink: Jeg går ikke med planer om at lave hvalpe på ham - hånden på hjertet, det kunne da et eller andet sted være rart at få en hvalp efter ham, men på den anden side, er det alt for risikabelt, primært fordi jeg ikke aner hvad han er blandet af på moderens side. Vi gætter på retriver og spidshund, men det er og bliver jo bare et gæt. Alligevel satte den samtale nogle tanker i gang.. For det første: er det overhovedet muligt at få avlsgodkendt en blandingshund? Hun mente man kunne godkende en blandingshund som en ny race, men det synes jeg aldrig jeg har hørt om? Og hvis det er muligt, hvordan foregår det så? Og så kommer det etiske også ind over. Jeg mener jo ikke, det er fornuftigt eller forsvarligt at avle på en blandingshund - der er en grund til at hunde er inddelt i racer. Men hvad mener I? Ville I kunne avle på en blandingshund, hvis I vidste den var 100 % i orden og egnet til avl?

At læse avisen, komme ud og se noget. At lege og hygge sig

Haha, kunne sikkert blive HF´s mest sete album :blink:

Dig, hunde og vand er åbenbart ikke altid så heldigt :blink: