Hvis sådan et register blev en realitet, ville jeg nok være en af dem, som aldrig ville blive godkendt til at have hund.
Da jeg fik Bobo, havde jeg haft en depression det meste af mit voksenliv, der var ikke økonomi til at have en hund og nogle dage kunne jeg knap nok slæbe mig ud af sengen. Men faktum er jo også bare, at jeg aldrig har sprunget en gåtur over, fordi jeg ikke orkede det. Jeg har aldrig lånt penge til foder, udstyr eller plejeprodukter til Bobo og jeg er ikke depressiv i samme grad som jeg var før jeg fik ham.
Jeg kan stadig have dårlige dage, men jeg har aldrig dage, hvor jeg kun orker at gå fra sengen ind på sofaen, som jeg havde før. Han er den allerbedste form for medicin for mig, fordi jeg er tvunget til at skulle ud hver dag og fordi jeg bare ikke kan være i dårligt humør, når jeg er sammen med ham.
Det er desuden meget påfaldende, at jeg først for alvor blev depressiv, da jeg ikke havde hund længere.
Så min pointe er, at man ikke kan vurdere ud fra en eller anden ansøgning om en person vil være en god hundeejer eller ej. Som NickiA skriver, kan man sagtens være en dårlig hundeejer på papiret, men være en fantastisk hundeejer i praksis. Omvendt kan man også være en perfekt hundeejer på papiret, men virkelig dårlig i praksis.