Therese

Jeg har personligt også svært ved at blive ophidset over pedigree og diverse andre dental sticks. Som jeg skrev i undersøgelsen, så har jeg svært ved at se, at en tyggestang (som i mit tilfælde ville være væk i løbet af to sekunder - man var vel labrador!) kan rense tænderne bedre end rå knogler - eller ja, griseører osv. som der også nævnes. Folk kan gøre helt som de vil. Jeg synes bare kun dental sticks skal bruges som snacks. Jeg tror ikke, at man skal bilde sig ind, at de renser tænderne ret godt

Jeg kan godt se, det er noget op af bakke Desværre har jeg ikke lige nogle bud på hvordan du løser det.

Som Hofferne skriver, kan det være smart at stå stille og få hunden sat ned. Også for at bruge mønsteret med at man SKAL hilse på alle, man passerer Og så kan det give mening at lære sin hund at gå på plads på begge sider. Jeg ved godt, at på plads i lydighedstræning er på venstre side, men jeg syntes selv, at det altid var så rart, at min hund kunne det på begge side

Allerførst tror jeg, du er nødt til at holde op med at sammenligne dig med andre. Ja, måske er de andre på hvalpeholdet kommet længere i træningen, men de har heller ikke haft de samme forudsætninger som dig. Tag udgangspunkt i din egen situation og ikke deres. I forhold til træningen, ville jeg helt stoppe i en periode. Han lyder rigtig utryg og jeg kunne forestille mig, at han har brug for trygheden i at du ikke forlader ham i en periode. Så få flytningen overstået og lad ham falde til det nye sted. Så kan du se på det. Hvis jeg husker rigtigt, så går du hjemme, ikke? Så kan det forhåbentligt godt lade sig gøre ikke at gå fra ham. Jeg er i øvrigt glad for at høre, at det går bedre med gøen. Jeg har tænkt på jer de sidste par dage, men har ikke lige fået spurgt til det.

Nemlig

Hvor sødt Og ja, de kan rigtig godt lide at hente og bringe Min egen lab elskede også at finde ting, som jeg havde gemt, så det kunne også være en mulighed. Hunde elsker som regel at bruge deres næser Og så er det god aktivering, så alt i den dur kunne være super F.eks. fodersøg, spor osv.

Ja, det kan du godt bilde mig ind Men også super spændende og dejligt at få ham hjem Det lyder som om det godt kunne blive en hund med gang i

Jeg ville klart give snor på, så der netop er lidt styr på, hvor den er og at den får lavet det den skal. Ellers kan der nemlig godt gå leg i den og så kan den komme til at glemme det lidt Og tillykke med hunden. Hvad er det for en?

Jeg tænker også, at du skal fortælle dem det - måske er de ikke klar over det? Og her går jeg så ud fra, at den går derude, mens den er alene hjemme?

Det skal nok komme Men det er individuelt, hvor lang tid det tager. Og mens det står på er det bare virkelig hårdt Og ja, det gør jeg virkelig også Jeg forestiller mig at himlen er sådan et sted, hvor alt det man godt kan lide findes i overflod, så i Bobos hundehimmel er der masser af lækre kødben (som mirakuløst ikke feder!) masser af søer at bade i og masser af pinde, som kan knækkes over i bitte små stykker Og så er der jo selvfølgelig ingen smerter eller andet ubehag Det trøster lidt at tænke sådan på det, synes jeg.

Jeg måtte sige farvel til min hund i maj måned i år. Det spøger af gode grunde stadigvæk ret ofte. Der kan godt gå dage imellem, at jeg sådan virkelig savner ham helt ned i maven. De fleste dage kan jeg godt tænke på ham med et smil og vished om, at han ikke har ondt mere. Og så trøster jeg mig ved, at jeg skal se ham igen en dag. Og så er der dage som i dag, hvor livet er noget lort og jeg får helt ondt i maven ved tanken om, at jeg aldrig skal begrave fingerne i hans bløde pels eller kysse ham godnat om aftenen. For det var jo ham, der fik mig igennem, når det hele var træls. Så det svinger meget. Og det tror jeg er helt normalt. Mit råd til dig er også at sørge. Og ligesom når man mister et menneske, man har elsket, så tager det tid. Og det går formodentligt aldrig helt væk. Men det bliver lettere at bære med tiden. Så lad det tage den tid, det tager selvom det kan være svært at være i. Sorg og savn er jo ikke fede følelser at gå rundt med. Men jeg tror, det er virkelig vigtigt at gennemleve det for at kunne leve med det. Hvis man hele tiden gør en masse tiltag for at glemme det eller forsøger at skubbe det væk, så bliver det aldrig lettere. Så, en sorgproces er ret vigtig. Og så en masse kram til dig - det er så hæsligt

Nej, men der er vel heller ikke nogen grund til at gøre mere ud af det, når det ikke kan lade sig gøre fra vores side. Det er min søster, der er interesseret, men hun vil selvfølgelig gerne møde hvalpen først og når det ikke kan lade sig gøre, så er det jo bare sådan det er Det virker som om du har meget travlt og det er ikke en måde, hun har lyst til at få hund på. Så jeg synes, du skal give hende til internatet og så må de jo tage over ift. at finde et nyt hjem.

Det var ærgerligt, for hun vil gerne møde hunden inden hun siger ja tak og det kan hun ikke nå inden i morgen. Men held og lykke med det.

Hanne, der er en, der er interesseret i din hvalp. Kunne du ikke tænke dig at give en melding??

Har du nogle krav til en ny hundeejer? Jeg spørger på vegne af en, som godt kunne være interesseret

Tillykke med hende igen. Hun lyder helt og aldeles pragtfuld

Som Sitto også er inde på, så har jeg selv siddet med samme tanke, at der måske er nogle ting, som går igen. Nu har jeg jo set dig en del gange sammen med Lucca og jeg bed mærke i, at du lokker meget. Det gør du selvfølgelig i den bedste mening, men jeg tænker, at det måske faktisk har den modsatte effekt og i stedet forstærker problemet. Hvis man overfører det til sig selv... Forestil dig, at du står i en situation, som gør dig virkelig bange. Foran dig står to personer. Den ene siger "vær sød at komme med mig. Er du ikke nok sød at komme med?" med tiggende og bedende stemme. Den anden siger selvsikkert "kom, vi går denne her vej!" Her går man jo ikke med personen, som tigger og beder en om at komme med. Den person udstråler, at han slet ikke har styr på situationen og faktisk selv er lidt bange. De fleste mennesker ville nok vælge at følges med ham, som virker til at have fuldstændig styr på det. Det tror jeg er helt instinktivt. Og det forholder sig ikke meget anderledes for hunde, tror jeg. Og når man lokker, udstråler man måske helt automatisk, at man faktisk selv er lidt usikker på hele situationen. Så jeg ville helt droppe lokning og eventuel pyldren. Når han bliver bange for et klaprende vindue eller en smækkende dør og klamrer sig til dig, så tager du ligeså stille og roligt hånden ned og aer ham ligeså stille, mens du med rolig og fast stemme fortæller ham, at det ikke er noget at være bange for. Prøv at undgå lys stemme, for det "lugter" nok lidt af lokning. Bare snak helt normalt og lad være med at gøre et stort nummer ud af det Stik ham også gerne noget virkelig lækkert at spise, hvis han vil tage det. Ikke noget som tager lang tid at spise, måske bare et skinketern eller noget i den stil. Tilbyd ham det og hvis han ikke vil tage det, ville jeg bare lægge det på sofaen eller gulvet eller hvor I nu sidder - så spiser han det måske efter et stykke tid. Jeg håber, det giver mening. Og det er skrevet i den allerbedste mening, så jeg håber ikke, at du bliver ked af det. Det er virkelig kun for at hjælpe med til, at det lykkedes. Og igen er du altid velkommen til at komme herop med ham, hvis du lige har brug for et pusterum. Eller hvis du skal handle

Puha, det er jeg ked af at høre, Pernille Du skrev i går, at I var i sommerhus. Hvordan er han der? Er han ligesom derhjemme eller er det bedre?

Rigtig mange tanker til dig - det er altid en forfærdelig situation at stå i

Jeg er enig med resten - det bliver til rigtig meget alene-tid. Jeg ville nok prøve at give det lidt tid og se om I ikke kan vænne jer til, at han pusler lidt rundt engang imellem. Jeg sover selv rigtig let, men med min tidligere hund gik der ikke ret lang tid, før jeg havde vænnet mig til lydene

Mange tak, Dorte

Tak, Miss_M. Og tak til alle for jeres beskeder og tilkendegivelser - de varmer og bliver værdsat alle sammen!

Mange tak, Missing.

Jeg ville bare fortsætte med den plan adfærdsbehandleren har lagt for jer. Det lyder som nogle fornuftige tiltag

Du har fået nogle gode råd til alene-hjemme træning på hundegalleri, kan jeg huske. Hvordan er det gået med det? Det virkede ikke eller?