Therese

Ja, pelsen egner sig ikke lige til de varme temperaturer Men tror nu ikke, at det gør så meget, hvis han ikke tager så meget på i et stykke tid, som han har gjort tidligere. Han skal nok få det han har brug for alligevel Som sagt bruger de nok bare ikke så meget energi på at holde varmen og derfor behøver de ikke få så mange kalorier. Det lyder som om han regulerer det fint selv, så jeg synes bare, du skal give ham det han vil spise. Hvis der ikke er brug for energien, er der ikke rigtig nogen grund til at spise mere, kan man sige

Nu har jeg ikke en samojede, men tillader mig lige at svare alligevel Tror nemlig ikke det er enestående for samojeder ikke at ville spise, når det bliver varmt. Jeg kender til mange hunde, der får nedsat appetit om sommeren og tænker, at de bare ikke bruger så meget energi på at holde varmen. Og så kender vi det nok også lidt fra os selv. På varme dage er det i hvert fald ikke altid jeg selv har lyst til at spise ret meget. Jeg tror ikke du behøver være bekymret, hvis han ellers virker glad og frisk

Det lyder ikke helt dumt Dog skal du nok tage det i små skridt. Start f.eks. med at sætte hunden af på tæppet, sæt dig ved siden af, ring med ringklokken og giv hunden en lækker godbid med det samme, inden den når at fare ud til døren. Når hunden begynder at se forventningsfuldt på dig i stedet for at løbe gøende ud til døren, kan du bede hunden sætte sig foran tæppet og hurtigt give den kommandoen for at gå på tæppet, når du ringer med klokken. Og så ros den til skyerne, når den forhåbentligt sætter dig på tæppet. Sådan kan du efterhånden øge sværhedsgraden. Alternativt kan du lære hunden en kommando for "hold mund" eller lære den, at den skal komme til dig og få en godbid, når det ringer på døren. Det ville jeg personligt vælge, fordi jeg finder det nemmere og det samtidig stadig giver hunden mulighed for at være med. Jeg tror, det kræver temmelig meget impulskontrol for en hund, der gerne vil ud til døren at blive siddende på tæppet og det kræver dermed meget træning. Det er jeg ikke sikker på, at jeg ville gide

"Er det en Golden Retriever?" Kan ikke helt forstå, at man kan få en brun Labrador til at være en Golden Retriever - i sagens natur er han jo ikke særlig gylden

Spændende debat! Jeg tror, at vi stadig vil have den positive tilgang til hunde, som vi har idag, men med lidt mere grænsesætning og reel opdragelse, hvor et nej er et nej og man ikke behøver blive belønnet for dét. Det er som om nej er blevet et fy-ord og at det ikke er okay at fortælle hunden hvor skabet skal stå og det tror jeg vi vil blive bedre til med tiden, så det finder et mere fornuftigt leje. Den gyldne mellemvej Så tror jeg måske også, at vi vil gå lidt fra ulve-teorierne og forske lidt mere i hvordan hunde er i dag, fordi de har udviklet sig gennem så mange år og nok ikke nødvendigvis altid minder så meget om ulven længere. Det gælder ikke kun i forhold til træning, men i hele omgangen med hunden.

Jeg er lidt med Anne her. Min er sgu lidt speciel med nogle ting og jeg ville ikke turde overlade ham til en fremmed, fordi jeg ville være nervøs for, at de ikke kunne læse ham helt på samme måde som mig, der jo kender ham. Og at alt mit arbejde med ham ville gå lidt i stykker, når en anden pludselig skulle overtage det. Så jeg kunne også godt tænke mig at høre lidt om hvad du mener en hund kan få med fra dig? Og hvad det er du håber at få ud af det? Ellers et super fint initiativ. Det virker seriøst, at du vil tilbage i "gamet" med nogle prøvehunde, inden du begynder at træne folk igen og hvis tilbuddet gik på, at du ville træne mig og min hund sammen var jeg frisk

Ja, men det gør alle åbenbart ikke, når Mikkel er blevet sparket efter i en hundeskov. Jeg er helt enig i, at man som tæveejer selvfølgelig skal gøre det nødvendige for at forhindre en parring, men jeg var altså også blevet gal, hvis en tæveejer havde sparket min hund i omtalte situation. Jeg synes ærlig talt selv man beder om det, hvis man går ind i en hundeskov med sin løbske tæve, for det er næsten 100 % sikkert, at man møder løse (han)hunde derinde.

Ja hvad regner man lige med der vil ske når ens tæve er i løbetid

Er der nogen forklaring på hvorfor størrelsen har en betydning for mavedrejning?

Nå da... Blev nok forvirret af at du var ved at lære hunden at gå pænt og være alene hjemme Men så

Sikke en dejlig tråd :kys:Og tillykke med din nye hund

Jeg synes det kommer meget an på hvorfor din hund stresser sådan op. Har du nogle bud på det? Hvis det er glæde/spændthed, ville jeg nok bare lade være med at give ham det han gerne vil have - altså ville jeg lade være med at køre, indtil der var ro. Hvis det skyldes utryghed, ville jeg starte forfra og prøve at ændre hans opfattelse af at bilen er et negativt sted. F.eks. ved at lade ham komme ind i bilen og give ham nogle ekstra lækre godbidder eller give ham et lækkert kødben derinde. Eller noget andet, som han godt kan lide. Det kræver muligvis at du allierer dig med en hjælper, når I skal til at køre og ikke bare holde stille, men mon ikke det kan lade sig gøre

Ih, jeg har slet ikke opfattet, at du ventede på hvalp... Hvor er det spændende

Jeg tror ikke, det er racestandarden, der er problemet. Det er måden, den fortolkes på. Mig bekendt er standarden for racerne de samme som de altid har været og førhen så hundene jo ikke ud som de gør i dag.

Jamen, det ER da synd. Det kan vi slet ikke være uenige om. Jeg synes bare ikke det nødvendigvis er løsningen at lovgive sig ud af problemet. Med hensyn til det markerede, så siger jeg heller ikke, at det kun er opdrætternes ansvar. Jeg siger, at den går begge veje - både køber og sælger har et ansvar for, at det de henholdsvis sælger og køber er godt nok. Når det er sagt, synes jeg ikke, at opdrættere skal gå på kompromis med deres egen moral og deres egne holdninger, fordi det er det efterspørgslen dikterer.

Man kan også vende den om og sige, at hvis avlerne lod være med at lave hunde med medfødte skavanker, ville der ikke findes så mange af dem. Det går ikke kun en vej. Både avler og køber har et ansvar. Med hensyn til sygdomme, så mener jeg stadig ikke det er realistisk, at der kommer en særskilt lovgivning omkring sygdomme. Der findes allerede relevante krav indenfor de forskellige racer i kennelklubberne og hvis man vil øge sine chancer for at finde en sund og rask hund, så kan man kontakte en opdrætter i den klub man nu vælger. Det kræver altså bare, at man sætter sig ved en computer og søger på "sin" race. Så vil jeg vædde med, at der dukker et link op til raceklubbens hjemmeside. Derudover mener jeg heller ikke, at det er ønskeligt at forsøge at beskytte folk fra at gøre noget dumt gennem en lovgivning. Der findes retningslinjer for hvad man skal se efter, når man besøger hvalpene første gang og dem kan man jo bare læse, hvis man er i tvivl. De ligger garanteret på nettet et eller andet sted. Der er ikke helt relevans for sådan en lov, synes jeg.

Jeg tror ikke, det er realistisk. For det første kan jeg ikke helt gennemskue, hvem der skulle sørge for, at alle hunde blev testede, inden de indgik i avlen. For det andet, tror jeg, ligesom Hopsa skriver, ikke at det vil gavne noget at indføre flere regler for avl. Jeg ville i hvert fald ikke gide avle, hvis det betød, at jeg skulle teste hundene for en masse helt irrelevante sygdomme. For det tredje er jeg ikke sikker på det er hensigtsmæssigt at indføre flere regler indenfor hundehold. Jeg synes i stedet, at folk skal lære at bruge deres sunde fornuft. Tage de kritiske briller på, se sig for og lade være med at falde for en avlers gode talegaver. De seriøse avlere findes allerede, så man kan bare gå til dem. Man opnår ikke noget med sådan en lov udover at folk glemmer at tænke selv.

Hov, det bliver behandlet... Altså, jeg synes ikke han gør nok, men han gør noget Og ja, jeg er helt sikker på, at han ville have det bedre, hvis han kun skulle tulle et par små ture i løbet af dagen og være lidt med i haven. Men han slider simpelthen hans hunde op. Altså, jeg kunne fortælle om så mange hjernedøde ting han gør/har gjort med hans hunde, men jeg bliver så gal over det.

Ja, jeg kender også et menneske, som slet ikke kan se det. Jeg bruger det gerne som et skrækeksempel, for det er virkelig sørgeligt at se den tilstand hans hund er i. Han gider næsten ikke rejse sig og hilse på, når der kommer gæster, fordi han er plaget af gigt og gåturene er med garanti ikke nogen fornøjelse. Han kan ikke få lov til at gå i sit eget tempo - der bliver travet derudad og mest taget hensyn til hans unge hund, som sætter tempoet. Man kan ikke ae ham, fordi han klør sig så meget og har så tør hud. Og det vil han ellers rigtig gerne. Han kan ikke lege mere, han kan ikke bade. Og alligevel bliver han tvunget til at gå 2 timer hver dag sammen med en masse andre hunde. Forestiller mig ikke, at det foregår i en gammel hunds tempo. Og det værste er næsten, at der overhovedet intet liv er i øjnene. Han virker bare træt. Jeg er så ked af det på den hunds vegne og ville sådan ønske, at han snart ville lade ham få fred. Men han mener desværre, at hunde helst skal dø af sig selv

Jeg synes, det er svært at sige. Hunde er forskellige og hvor det for den ene hund kan betyde en væsentlig forringelse af livskvaliteten at få gigt (for at tage et typisk alderdomstegn) så kan det for andre hunde være mindre vigtigt. Hvis man har en brugshund, der lever og ånder for sit job, kan jeg godt forstå, hvis man vælger at sige stop, hvis hunden ikke længere kan trænes og bruges. Hvis man derimod har en selskabsrace, som har det fint med at tulle rundt derhjemme det meste af tiden sammen med "mor og far," kan den sagtens have det fint, selvom den har gigt. Og så tænker jeg, at hunde ændrer lidt interesser med alderen. Selvom den godt kan lide at spæne efter en bold og lege vilde tumlelege, når den er 3, er det ikke sikkert, den bryder sig om det, når den bliver 8. Jeg plejer at sige, at jeg vil sige farvel, når Bobo mister gnisten i øjnene og bliver trist. Desværre er det også bare svært, fordi sådan noget tit kommer snigende over tid og man måske ikke lægger mærke til det på samme måde, når man ser hunden hver dag. Men jeg håber, at jeg kan se det og tage den rigtige beslutning, når den tid kommer.

Ej, du vil vel ikke af med hende allerede? Du har jo lige fået hende

Jeg synes bare ikke alene-tid er helt det samme, hvis man ikke kan bruge den på en hund :blink:

Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har været alene hjemme uden Bobo... Så det er måske et nej Jeg bryder mig i hvert fald ikke om tanken om, at han ikke er her. Jeg kan heller ikke forestille mig at skulle holde ferie uden ham. Jeg ville synes det var helt vildt mærkeligt, hvis jeg skulle få ham passet, når jeg skal på ferie eller har fri. Jeg planlægger endda ferier efter at Bobo kan være med og at vi tager til steder, hvor Bobo ville have det fedt Han er jo mit lille hunde-barn

Jeg tror da godt, at det i princippet kunne lade sig gøre. Men som Amocca skriver, så er oddsene nok ikke så store for, at det rent faktisk lykkedes. Der er jo mange faktorer, der spiller ind. Og så synes jeg måske rent etisk ikke, at man burde gøre det. Uden at vide hvad denne her tæve fejlede med livmoderen, så synes jeg som udgangspunkt, at hvis tæven ikke kan føde selv, så er der nok en grund til det og så bør man ikke gøre det.