Therese

Jeg kan faktisk godt forstå, hvis man tror, at en pomeranian kræver en del pelspleje. Det troede jeg altså også, inden jeg læste den her tråd. Jeg synes tit de ligner nogle små pelskugler, som ville filtre HELT vildt, hvis de ikke blev børstet.

Nemlig :5up:

20.000 er måske også i overkanten, men jeg er en af dem, som gerne anbefaler folk at lave en opsparing til hund - og allerede gerne inden de køber den. Det gad jeg nemlig godt selv at have haft. Og især hvis pengene er små, som de er for mit vedkommende, så kan jeg absolut kun anbefale det. Bare 10.000 ville for mig være svært at skaffe sådan lige pludselig en søndag aften og så synes jeg bare det er rart at have den tryghed i de penge.

Jeg tror godt jeg forstår ham lidt

Præcis

Så prøv at vise hende en edderkop

Eller bare bedømt objektivt. Alle hunde kan være aggressive, men det er ikke alle hunde, der er lige farlige. Ikke i min bog. Og derfor synes jeg det ville være langt bedre hvis hunde kunne blive vurderet objektivt, så man kunne se, om hunden rent faktisk er aggressiv eller om den bider, fordi den er blevet provokeret eller forskrækket i stedet for bare at konkludere, at en hund er farlig, fordi den bider. Det allerbedste ville selvfølgelig være, hvis folk var ærlige omkring hvad der sker under et slagsmål, men det er de tydeligvis ikke, så man kan ikke regne med hvad de forskellige parter i sådan nogle historier fortæller. Politiet (eller hvem der nu skal vurdere hundene i dag - mener det blev lavet om for et stykke tid siden?) må selv vurdere hundene. Selvom jeg ikke fatter, at man har samvittighed til inddirekte at dømme en ellers fredelig hund til aflivning, når det er deres egen, der er "synderen." Men ja, verden er et mærkeligt sted at bo i nogle gange Det sidste afsnit er forøvrigt ikke henvendt specielt til dig - det var bare tanker jeg fik, mens jeg skrev den første del

Det er jo på ingen måde okay. Og jeg mener absolut heller ikke, at måden hunden bliver dømt på i dag er fair - for selvfølgelig vil en stor hund gøre større skade på en mindre hund end omvendt. Men jeg frygter bare, at man ikke bliver taget alvorligt, når man selv bryder loven og så ændrer det ingenting.

Jeg så heller ikke programmet, men hvis de stjæler hunde som er brugt til hundekampe og derfor må formodes i bedste fald at kræve specielle forhold eller i værste fald være deciderede farlige, så kan jeg da godt synes det er et problem. Det er pisse synd for hunden at den skal ødelægges pga. nogle menneskes idiotiske hobbyer, men jeg ville personligt ikke være tryg ved at møde sådan en hund på gaden. Og som et par andre også er inde på, så kan det være enormt svært at vurdere for en udefrakommende om en hund reelt er farlig eller ej. Jeg er normalt meget modstander af at aflive dyr, som sagtens kan have et godt liv på trods af nogle små særheder, men jeg tror også på, at det er bedre at nogle hunde bliver aflivet. Både for deres egen og for andre hunde og hunde-ejeres skyld. Og jeg føler mig ikke tryg ved at helt tilfældige mennesker skal tage den beslutning.

Tak :kys: Så er vi jo helt enige :blink:

Nå, jeg havde ikke lige regnet med at skulle sidde og forsvare min holdning, fordi jeg fortæller min historie og at jeg godt kan forstå Sittos tanker. Men okay... Jeg har ikke lyst til at overlade min syge hund til ham en anden gang og sådan er det bare. Anne: Fordi min mors mand var lastbilchauffør og gerne ville være tilstede ved aflivningen.

Jeg er ret sikker på, at den knude også var der en uge forinden.

Jo, dem har vi prøvet nogle af. Der er bare tit så meget korn i og det trives han ikke rigtig på. Og så kan jeg jo ligeså godt give ham grønsager ovenpå foderet.

Jeg har også været i en lignende situation med vores allerførste hund. Han ville pludselig ikke spise overhovedet. Det var ikke atypisk, at han gik fra foderet en enkelt dag, men han ville altid gerne have en pølse eller noget andet lækkert, men det ville han ikke på det tidspunkt og det var selvfølgelig bekymrende. Så min mor tog ham med til dyrlægen. Inden de gik han, tissede han blod udenfor og det fortalte hun selvfølgelig. Dyrlægen mente, det skyldtes forstørret prostata og mulig betændelse i denne, så han sendte dem hjem igen med noget penicillin og Buster fik det bedre. Så skulle vi bare bestille tid til kastration, når han havde det lidt bedre. Ca. en uge senere havde vi været en tur i skoven med hundene og da vi kom hjem og skulle ud af bilen, begyndte han bare at hyle og ville ikke rejse sig. Så vi tog til dyrlægen igen, som fandt frem til, at det var en kræftknude, der havde prikket hul på tarmen. Det var der ikke noget at gøre ved, så han blev aflivet 1½ dag senere. Det er helt forfærdeligt at tro, at hundens problem kan løses med en penicillinkur og en kastration og så bliver den aflivet en uge senere Jeg ved ikke, hvor meget der blev undersøgt, men efterfølgende siger dyrlægen, at kræftknuden må have vokset helt ekstremt, siden han ikke kunne mærke den ugen før. Så ifølge ham selv burde han have mærket den, da han undersøgte Buster. Og jeg kan simpelthen ikke tro, at en kræftknude kan vokse så meget på en enkelt uge I hvert fald kan jeg slet ikke få mig selv til at tage Bobo med derhen. Det er synd for ham, for han laver jo ikke en fejldiagnose med vilje, men jeg har simpelthen ikke tillid til, at han kan undersøge min hund ordentligt en anden gang. Til gengæld kunne jeg sagtens lade ham vaccinere Bobo, undersøge afførringsprøver og lign. Det gør jeg ikke, for jeg vil hellere støtte en dyrlæge, som jeg er glad for og bruge dem til de små ting også. Nå, men min pointe er bare, at hvis du ikke kan finde tillid til at han kan gøre det tilfredsstillende en anden gang, er der ikke noget i vejen med at skifte

Jeg synes det virker helt tosset at bryde én lov for at få fjernet en anden... Jeg kan godt forstå frustrationen bag det de gør, men i min verden kan man ikke bare bryde loven, fordi man er utilfreds med den. Der er også love, som jeg synes er åndssvage, men det betyder ikke, at man bare kan vælge at lade være med at følge dem. Hvis man vil ændre noget, må man jo gøre som så mange andre: råbe højt og håbe, at man på et tidspunkt bliver hørt.

Bobo er ikke engang forslugen - eller specielt madglad for den sags skyld. Har hørt historier om labber, der æder en halv fodersæk på én gang og nærmest er altædende. Og sådan er han slet ikke. Han bliver bare sulten, når foderet kommer ret meget under de der 300 gram og så æder han lort og alt muligt andet, som han ikke burde æde. Eller også bliver han ved med at gå til madskålen eller lede efter mad i krogene. Det er så hvad det er, for selvom det ikke er sjovt at se på, så går det jo over på et tidspunkt. Men når han bare erstatter foderet med noget andet mad, fordi han åbenbart er sulten, er det da lidt et problem, synes jeg. Kan heller ikke være så sundt at æde lort

Jamen, det ved jeg faktisk ikke. Vejer ham ikke sådan regelmæssigt. Men jeg kan se på ham, at han er blevet slankere. Ja, jeg vil da prøve det. Så må jeg se om jeg kan finde på en måde at få ham til at æde dem på

Det går fint Men han er nødt til at blive sat lidt mere ned i foder og jeg overvejer lidt om jeg skal give ham nogle grøntsager ved siden af, for allerede nu æder han hundelort hver gang vi er ude og er også begyndt at gå i kattemaden. Så jeg spurgte egentligt i håbet om at jeres var ligeså kræsen som min og at I havde nogle fif For han nægter at æde det og så er der jo ikke så meget fidus ved det Og hey... Flot vægttab :5up: Helt mærkeligt at se en labrador der er så slank Dem ser jeg ikke så mange af i gadebilledet.

Gjorde I det med grøntsagerne? Og hvordan synes I det virkede?

I har godt nok været uheldige

Måske har han også bare fundet ud af at han får en reaktion?

Personligt definerer jeg ikke lederskab som noget man kan træne sig til. Jeg tænker leder som noget der udspringer fra ens måde at omgås hunden på og ens væremåde. Altså noget man er. Hvis vi for eksemplets skyld tager udgangspunkt i en ulveflok eller en flok hunde, som skal klare sig i naturen, vil en oplagt leder ikke være den hund, som reagerer med hysteri og panik, hvis der sker noget uforudset, hvor det i stedet er nødvendigt at bevare overblikket. Her vil det jo være oplagt, at det er hunden med det kølige overblik, som formår at tage nogle kloge beslutninger på flokkens vegne, der er leder. På samme måde vil man nok ikke være en særlig god leder i hundens øjne, hvis man har tendens til at overreagere og hunden ikke rigtig kan regne med, at der er nogle til at støtte den i en svær situation, fordi ejeren selv er helt oppe at køre. Jeg må også indrømme, at jeg aldrig har tænkt så meget i lederskabsøvelser. Jeg synes faktisk de er lidt overvurderede Og jeg tror ikke på, at min hund vil se mig som en leder, fordi jeg går først ud af døren eller bestemmer hvordan han må spise. Det kan være vildt praktisk, ja. Og han må f.eks. heller ikke hoppe ud af bilen uden jeg har givet ham lov, men jeg tror overhovedet ikke sådan nogle ting ændrer vores relation og hans måde at se mig på. Det er IMO bare ren og skær opdragelse.

Bobo logrer af alt - tror han får gigt i halen før han får gigt i benene Han logrer endda i søvne nogle gange

Fy for helvede, hvor kan mennesker bare være modbydelige

Nej, det oplever jeg ikke. Jeg møder ikke specielt mange usocialiserede hunde. Faktisk kan jeg kun lige komme i tanke om tre hunde, der reagerede meget kraftigt eller atypisk på andre hunde. De fleste hunde jeg møder er ganske søde og venlige Angående indkald, så kan det da sagtens være, at det ikke bliver prioriteret ret højt, fordi det reelt set (for nogen) ikke er nødvendigt. Og det kan jeg egentligt godt forstå. Altså, jeg lærer heller ikke Bobo ting, som vi aldrig kommer til at bruge. Problemet opstår jo så bare, når de slipper hunden alligevel Og så kunne jeg godt forestille mig, at nogle ikke rigtig har muligheden for at socialisere hunden optimalt. Her tænker jeg især på store, "farlige" hunde som schæfer, rottweiler, dobermann osv., men også på de forbudte hunde. Jeg kunne forestille mig, at mange hundeejere undgår hunde af den type og så bliver det jo pludselig svært, hvis man ikke i forvejen har et "hundenetværk." Men helt overordnet set tror jeg ikke det har en stor betydning for ret mange. Det er i hvert fald som sagt ikke det billede jeg har