Jeg hæfter mig ved, at han kun er lidt over 1 år. Hvis denne her rastløshed er opstået for nylig, kan det måske være fordi han er ved at blive kønsmoden og har hormoner fisende rundt i kroppen?
Derudover lyder det som om han har fået en forventning om, at I skal hilse på alle hunde I møder og det mønster skal selvfølgelig brydes. For selvfølgelig skal du kunne passere en hund på gaden uden at have en pivende hund hængende for enden af snoren. Kunne du måske prøve at fortælle, hvad du gør når han begynder at pive? Står du stille, går du videre eller hvad gør du?
Med hensyn til indkald, ville jeg nok købe en fløjte og lære indkald helt forfra med den. Eller i hvert fald ændre dit signal for indkald, så I starter helt på en frisk.
Start hjemme i stuen, hvor der ingen forstyrrelser er og beløn ham med de bedste godbidder du kan finde, når han reagerer på dit nye signal. Når han kan det og kommer susende selvom han er i et andet rum, ville jeg flytte træningen udenfor et sted. Enten i haven, hvis du har sådan en eller et sted, hvor du kan se til alle sider. Lad evt. en lang line hænge efter ham, så du hurtigt kan træde på den og stoppe ham, hvis han pludselig løber. Han skal jo helst ikke få endnu en dårlig vane med at kunne stikke af, når du kalder Så det er vigtigt, at han lærer at reagere prompte på indkaldsordet, inden du øger kriterierne, så han ikke "opdager," at han bare kan smutte. Og det vil han gøre, hvis motivationen for at smutte er større end motivationen for at komme.
Giver det mening?