Therese

Skal det forstås sådan, at Molly ikke fjerner sig, når Shizuka knurrer? Eller når hun det bare ikke, fordi Shizuka er så hurtig til at markere?

Hov... Burde måske lige nævne, at i mit tilfælde handlede det om at Charlie slet ikke kunne tåle synet af King. Han knurrede ligeså snart King kom ind af døren. Ud fra Shiis indlæg kan jeg se, at jeg måske har misforstået dit indlæg lidt? Hvis Shizuka nøjes med at knurre af Molly, fordi Molly kommer ret tæt på og måske endda forsøger at tage kødbenet, så ville jeg ikke gøre noget ved knurren. Så ville jeg bare se det som en naturlig måde at sige "det er mit" på. Det ville jeg ikke gøre noget ved

Jeg har haft en hund, der også har haft ressourceforsvar, som det vist kaldes Han knurrer meget, selvom den anden hund var på ret stor afstand. For mange hunde er det ganske naturligt at passe på deres mad. Jeg tror, at det handler om instinkt og om overlevelse i deres verden, fordi de jo aldrig rigtigt kan vide hvornår der kommer noget mad igen. Vi ved jo godt, at de nok skal få nok mad, men i deres verden handler det nok om at passe godt på det og spise det der er, fordi det engang betød forskellen på om man overlevede eller ej. Og sådan oplever jeg, at mange dyr har det stadig væk, men det er et sidespring Det du kan gøre er at lade dem spise tyggeben i hver deres rum i begyndelsen. Døren imellem rummet behøver ikke være lukket, du kan bare sætte noget i vejen (et børnegitter evt.) så de ikke kan komme til hinanden. Jeg tror, at det er en fordel, at de kan se hinanden, hvis de skal vænne sig til at kunne være i rum sammen på et tidspunkt. Når du så er klar til at træne det, gjorde jeg det, at jeg gav hunden med ressourceforsvaret et tyggeben (han hed Charlie) og bad ham lægge sig på sofaen. Jeg tog snor på den anden hund (King) og gik rundt med ham inde i stuen. Jeg holdt godt øje med Charlies reaktion og når vi kom tæt på, så han reagerede ved at kigge eller være lige på nippet til at rejse sig og skride eller bare knurre, men undlod at gøre de to sidstnævnte ting, så sagde jeg hans navn og kastede en godbid til ham. Meningen var, at han skulle vænne sig til, at der ikke skete noget ved det, selvom King kom tæt på ham. Han fik altid lov til at beholde hans kødben. Han skulle opleve, at King ikke havde nogen som helst interesse i hans kødben. Godbidderne var mest til for at rose ham for at blive liggende og forhindre ham i at smutte - og så gjorde det sikkert ikke noget at han lærte at forbinde det med noget godt, når vi kom forbi Når han ikke rigtig reagerede på dét længere, prøvede jeg at sætte mig ned med hundene på hver sin side af mig. I starten med god afstand og efterhånden kunne de så rykke tættere og tættere på. Charlie var rigtig utryg i den situation, så derfor tog vi små museskridt med ham. Det er ikke sikkert, at din hund har det så slemt med det, så måske kan du godt springe et trin eller gå lidt hurtigere frem end vi gjorde, men nu har jeg skrevet hvad vi gjorde. Så kan du jo selv plukke i det du tror virker bedst for jer

Og det var også en løsning...

Der er også tidspunkter, hvor min hund ikke vil spise af hans madskål. Nogle gange er det helt tydeligt, fordi han vil have noget af mit mad og andre gange synes han vist bare, at det er lidt kedeligt at spise af den :hmm: I begge tilfælde kan det godt hjælpe at lade ham arbejde lidt for maden. Det kan enten være ved fodersøg inde i stuen eller udenfor, det kan være ved træning eller aktivering som hundespil, at få maden ud af en flaske eller lignende. Så er det ligesom om det bliver mere interessant Og hvis I så en dag er nødt til at fodre ham i skålen, så er jeg sikker på, at han nok skal spise, hvis han bliver sulten nok Ellers sker der ikke så meget ved at han springer et måltid over en enkelt dag. Så mit råd må nok være at gøre det lidt interessant i hverdagen og se om det ikke kan hjælpe på det

Det kan man godt sige, for det er også sådan jeg gør og det virker ret godt Enten det, eller helt at gå væk hvis han er helt oppe at køre. Men det er heldigvis ikke så tit mere, at det er nødvendigt :5up:

Det jeg linker til her selvfølgelig http://retrieverman.net/2012/07/23/the-changing-labrador-retriever/ Altid en god ide at huske at indsætte det

Og tillykke med ham forresten

Er det rigtigt forstået, at han falder i søvn oven på jer efter I har været udenfor og derfor skal bæres over i sin kurv, når han er faldet til ro? Hvis det er rigtigt opfattet, så ville jeg nok prøve at undlade den del. Lad ham komme ud og tisse og gå så bare ind i seng igen. Jeg tror, at det nemt kan være med til at vække ham endnu mere og gøre ham urolig, hvis han skal flyttes igen efter at han er faldet til ro. Er der en grund til, at I sætter jer ned sammen med ham? Bliver han urolig eller?

Ja, men det er ikke fordi han bliver sur eller noget. Han virker bare lidt stresset og vil gerne humpe, når han skal møde andre hunde. Ifølge hans tidligere ejer har han fået bank af nogle hunde som han boede sammen med, så det er måske et udtryk for, at han er lidt usikker? I hvert fald vil jeg ikke smide ham ind i en kæmpe flok hunde, som måske/måske ikke vil fremprovokere den adfærd, for vi er kommet ret langt i træningen

Ja, måske vil det hjælpe at træne det lidt mere Eller måske bare sige et stille og roligt "dygtig," når han lader være med at strinte. Hvis han både bliver bremset i det og rost for at lade være, kan det være, at det hænger lidt bedre fast, at det altså er strinteriet, der er forbudt. Men jeg ved det ikke, jeg har kun haft en enkelt hund der strintede og han forstod det ret hurtigt. Måske skal du egentligt gribe det an lidt ligesom renlighedstræning, hvor du roser ham for at strinte udenfor i stedet for indenfor, så han lærer, at det er der det foregår. Ved godt, at man ikke skælder hvalpe ud, hvis de tisser indenfor, men hvis du ser bort fra det Og ja, snor på i en periode. Det er nok ikke en dårlig ide.

Det er dejligt, når alle hundene kan enes og rende rundt i en stor, samlet flok uden problemer :banan: Gad godt jeg kunne det med Bobo, det er nu lidt hyggeligt

Googlede lige lidt og fandt det her skema, som viser hvordan labradoren skulle have udviklet sig gennem tiderne. Det er lidt sjovt at se - og måske heller ikke helt ved siden af :hmm: Men udover det må jeg erklære mig enig i, at det ikke er helt ligegyldigt hvordan en hund ser ud Jeg synes godt, at den må ligne den race den er og jeg synes at nogle hunde adskiller sig ret meget fra hinanden. Det er selvfølgelig naturligt, når de er avlet i to forskellige retninger og måske har jeg også bare et "forældet" syn på det og skal have ændret mit billede af hvordan en labrador bør se ud, men de der super spinkle (jagt)hunde som man kan få i dag synes jeg ikke ligner en labrador. Overhovedet. De passer i hvert fald ikke på det billede af labradoren som jeg har. Derimod synes jeg, at de to labber som Dorte linkede til tidligere (maggie og broderen eller hvem han nu var ) og Maries Katla er rigtig fine labber. Ikke for tykke, ikke for tynde - og så ligner de labradorer :blink: Og jeg synes altså ikke at udseendet skal tages helt ud af ligningen, når man avler hunde. Egenskaber er også vigtige, men i min verden bør de to ting gå hånd i hånd - eller hvad man siger

Men vil man ikke kunnr se det på en korthåret hund, hvis der er lopper? Altså, jeg ved det jo ikke, men Bobo har ikke så meget pels nederst på maven og på lårene og der kan jeg altid se hvis han er blevet bidt - og også finde nogen af "synderne." Så tænker bare, om man ikke ville have opdaget det, hvis det var lopper?

Nå ja, det med at blive voksen afskriver nok også labben. Har i hvert fald mødt en del, der bliver ved med at være store legebørn størstedelen af deres liv

Jeg synes personligt ikke, at det er nogen dårlig ting, hvis dyrlægen gerne vil se en hund, der klør sig meget. Det kunne jo være allergi elle andet, der ikke skyldes lopper. Hvis der ikke er tegn på lopper, synes jeg ikke at det er nogen dårlig ide at rådføre sig med dyrlægen.

Okay Jamen synes da dem du nævner kunne passe meget godt

Er der en grund til, at du ikke vil have en golden igen?

Det var det han hed!

ja, det må være et skjult talent

Ej, hvor sjovt... Sad lige og tænkte på dig den anden dag og at det godt nok var længe siden du havde været herinde meget pudsigt! Velkommen tilbage

Det er vist mig, der skal lære at læse :stupid: Du havde jo skrevet det Men ja, det er en rigtig god ide Buddha

Jeg synes det er dyrt at BARFE. Jeg undersøgte det for nyligt og jeg ville komme af med 400 kroner mere end nu. Elvis skal selvfølgelig ikke have så meget, så hvis I f.eks. køber 2 kilo kød hos en forhandler har I jo til laaaang tid Så måske er det ikke helt vildt dyrt for jer. Jeg fandt denne her beregner, som jeg vil tro, at man kan bruge som et udgangspunkt: http://hundeejere.dk/barf/foderplan.html Ellers har ham der Ian et-eller-andet jo skrevet en bog, som vist er meget populær og værd at kaste et blik i? Og du kan jo snakke med en forhandler, der sikkert gerne vil hjælpe dig med at lægge en plan. Men det er selvfølgelig altid godt med lidt baggrundsviden selv Mht. grønt så er der en del, der ikke mener, at hunde har brug for det overhovedet, nogle siger at cellevæggen skal smadres (eller sådan noget) for at hunde kan optage det og nogen giver det bare engang imellem uden at det rigtigt er en del af en madplan. Personligt ved jeg ikke hvad jeg mener, men hælder nok mest til nej-siden Dog tror jeg ikke at det skader overhovedet! Menneskemad skal Elvis selvfølgelig ikke have, men måske mente han hjemmelavet mad? Og ja, det er rigtigt nok, at jeg skrev sådan, men synes da du skal prøve det og hvis han så danner for meget mavesyre af det, kan du jo skifte foder igen :blink:

Altså, hvis der ikke er tegn på lopper, ville jeg ikke bruge loppemiddel. Der er ikke rødme i huden eller tør hud eller sådan noget?

Ja, det var da en god ide at bruge et andet mærke til godbidder, så det ikke bliver så kedeligt. Nu får han jo både tørfoder som måltid og godbidder. Så hvis du kommer i tanke om hvad det tørfoder hedder, må du godt sige til Hvis hans mave kan holde til det, så er det nok det vi gør