Therese

Ja, det afviser jeg bestemt ikke. Har da selv en derhjemme Men synes nu det virker som om der er stor forskel på ham og jagtlinjer.

Jeg synes sgu heller ikke jagtlabber er ret kønne og ville nok ikke vælge en, men hvis jeg havde ambitioner indenfor hundesport og ville have en labrador, så var det klart den vej jeg ville kigge. Der er godt nok knald på nogen af dem

Arh, men det er jo umuligt at vælge en race for resten af livet Der er jo så mange lækre hunde. Men hvis jeg skulle, og det ikke måtte være en labrador, ville jeg nok vælge en flot, ræverød golden :hjerte:

Jeg har kun set Eragon og det gider jeg ikke rigtig igen. Som det bliver nævnt, slutter den på en træls måde, hvor det er tydeligt, at der skulle være lavet flere. Men altså... Selve filmen er ret god, synes jeg. Og man kan jo sagtens se den, hvis man bare er indstillet på en ret åben slutning

Det er nok en ting man aldrig skal sige til en fyr under akten. "Din pikhud minder mig om en elegant, lækker hund."

En anden hund, som jeg ikke kunne se mig selv sammen med er en pyrenæisk hyrdehund. Synes det er en lækker hund, men da jeg læste, at den som udgangspunkt er mistroisk overfor fremmed, blev jeg godt nok lidt usikker på den også Til gengæld synes jeg, pikhud eller ej , at en kinesisk hårløs er en elegant, lækker hund. Og så er det jo heldigt, at de også fås med hår på

Ville iøvrigt godt kunne eje en schæfer, hvis de var ligesom dem vi mødte i hundeskoven i dag. Kæft, nogle lækre hunde!! De var slet ikke som de schæfere jeg plejer at møde, som stresser rundt uden at kunne finde ud af hvilket ben de skal stå på, mens de piver højlydt. Eller snapper og bider efter alt og alle - selv små hvalpe Ved godt, at det ofte har noget med ejeren at gøre, men puha... Hvor har jeg mange dårlige erfaringer Men de her var bare så rolige. De kom forsigtigt hen, hilste pænt og ordentligt (ingen stress eller noget) og futtede så tilbage til ejerne igen. Var meget imponeret over deres ro Måske det havde noget at gøre med at de var brugslinjer :hmm: Alle de andre jeg har mødt, som skaber sig helt tosset, har i hvert fald været udstillingslinjer.

Nå, men for at få tråden tilbage på sporet, så tror jeg aldrig, at jeg kommer til at eje en ruhåret hund. Kan virkelig ikke lide at røre ved dem og for en person der elsker at ligge i ske og nusse hunden, så er det bare en dårlig kombination Blød pels, tak :5up:

Gina, hold nu... Det er jo ikke personligt. Hvis nogen havde skrevet til dig direkte, at din chi var grim var det en anden snak, men det er helt generelt. Nogen kan bare ikke lide dem og sådan er det. Der er da også en del, der har skrevet, at de synes labradorer er kedelige og det skal de da have lov til at synes, selvom jeg ikke selv kan se det. Jeg synes selvfølgelig ikke, at min hund er kedelig og du synes selvfølgelig ikke, at din hund er grim - det vigtigste er jo også, at vi selv knuselsker vores hunde :blink: Så kan andres mening da være ligegyldig. Desuden er det jo ret generelt og ikke møntet på nogle bestemte hunde i den her tråd.

Tillykke til Eddie Tissetrold :5up:

Ja, trimmeracer har jeg også opgivet. Det lyder temmelig omfattende med alt det klipperi og jeg er ikke sikker på at jeg ville gide det i 12+ år - så hellere svinge støvsugeren et par gange om ugen. Det er lidt ærgerligt, for mange af racerne er jo skønne. Så hvis der en dag bliver lavet en pudel der fælder eller korthåret løwchen bliver godkendt, så er jeg frisk

Jeg tænkte præcis det samme som det markerede, da jeg sendte indlægget. "Jaja, Therese, du kan lave alle de lister i verden som du orker - hvis du en dag støder ind i en hund, der har brug for et nyt hjem, kigger du sgu ikke på racen alligevel"

Det er svært at svare på, for jeg har det med at ændre mening mht. sådan noget. Jeg har f.eks. aldrig forestillet mig, at jeg skulle have en labrador og nu kan jeg ikke se mig selv uden. Terrier skulle jeg heller ikke have, men min mors terrierblanding faldt jeg også pladask for. Rottweiler var absolut heller ikke noget for mig, men de er jo også ret skønne. Det er lige det der med når fordommene bliver modbevist :blink: Men der er selvfølgelig racer, som jeg har en ret god ide om at jeg aldrig kommer til at eje. Spidshunde - mange af dem er alt for selvstændige og jeg nyder at kunne gå løs med min hund. Men de er gudesmukke! Schæfere - mange af dem er skønne, men jeg kan ikke leve med en hund, der ikke kan bevæge sig naturligt Ja, i det hele taget racer der er skamavlet; mops, bulldogs, mastiffer. Og så er jeg alligevel lidt dobbeltmoralsk, for en cavalier vil jeg gerne have og det er jo ikke ligefrem en sund race, desværre. Og mynder er nok heller ikke lige mig. Eller chihuahua. Alt for lille til min smag

:klap:

Jeg vil anbefale dine svigerforældre at holde øje med internaterne rundt omkring. Der er bl.a. dyrenes beskyttelse og dansk dyreværn her i Jylland - måske flere, men det er dem, jeg lige kender Der sidder altid en del hunde der, som søger et nyt hjem.

:klap:

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Det er... interessant

Velkommen til livet som hundeejer :blink: Lort bliver et helt almindelig samtaleemne God bedring med din lille pige :ae:

Jeg ved ikke så meget om drifter og træning, men jeg tænker umiddelbart, at det er et udtryk for misforstået eller forkert træning, hvis hunden ikke kan kontrolles, fordi den kører højt. En tændt hund må absolut være sjovere at arbejde med og man kan vel sagtens bruge de drifter til noget fornuftigt, hvis man forstår at gøre det og det ikke ender i en ukontrollerbar stressen rundt, hvor hunden slet ikke er modtagelig. Hvis man forstår at udnytte hundens drifter, så det bliver til en belønning at få afløb for dem, så tænker jeg, at det bliver meget mere kontrolleret end hvis hunden bare får lov til at give los. Men jeg aner som sagt ikke noget om det, så jeg ved ikke, om det overhovedet giver mening?

Jeg siger ikke, at andre ikke må gøre hvad de vil. Men jeg ville bare ikke kunne efterlade mine hvalpe alene hjemme. Jeg har sgu svært nok ved at gøre det med ham jeg har nu, så jeg ville klart hyre en hvalpesitter til at kigge efter dem. Så pylret er jeg. Og så stiller jeg måske også store krav til en opdrætter, men jeg forventer, at der er blevet lagt tid, energi og omtanke i kuldet - både før, under og efter fødslen. Og det har jeg svært ved at få til at hænge sammen med, at man har et fuldtidsjob ved siden af. I hvert fald, når man står med hvalpene efter fødslen. Jeg ville slet ikke kunne få det til at hænge sammen, tror jeg.

Helt enig! Jeg prøver ikke at sige, at min holdning er den eneste rigtige, men at man bør gøre det helhjertet, hvis man vælger at sætte hvalpe i verden. Og derfor kigger jeg hellere mod opdrættere som Hopsa, der giver 120 % frem for mod opdrættere, der gør det for oplevelsens skyld, fordi det kunne være hyggeligt at beholde en hvalp fra deres tæve eller fordi man selv mener, at man har verdens mest fantastisk hund. Jeg har indtryk af, at enhver beslutning ifm. Hopsas opdræt er ekstremt velovervejet og det fremgår jo også af denne her tråd, at der bliver lagt utrolig mange kræfter og utroligt meget tid i det fra hendes side. Og det kan jeg virkelig kun tage hatten af for.

Ja, nu har vi jo en tråd, hvor vi kan undre os over hvad andre mennesker får sagt til os og det bliver naturligt nok let negativt, når vi skal fortælle om hvordan vi er blevet trådt over tæerne eller når folk får sagt noget vrøvl til os. Så jeg synes vi skal have en modvægt - og den er så her Tråden, hvor man kan fortælle om alle de positive oplevelser, vi heldigvis også oplever, når vi møder andre mennesker med vores hunde. Jeg kan lægge ud med en historie om en fremmed dame, der fuld af bekymring kommer hen og spørger hvad der er galt med Bobo, siden han har haltet lidt på det sidste. Hun bor i området og havde åbenbart lagt mærke til os. Det varmede lidt, at en vildt fremmed bekymrede sig om min hund Hun havde selv hund, så vi fik os lige en snak om hvor strengt det er, når hundebørnene er syge og man ikke kan forklare dem hvad der foregår - især når det de allerhelst vil er at komme ud og løbe stærkt