Therese

Nå ja Tosse

Hvor er han skøn! Glade vuffer :hjerte:

Ja, det ville da være temmelig upraktisk, hvis de angreb negere

Præcis. Og når det kun sker en gang om året, så... Jeg synes ikke det er slemt. Angstdæmpende og beroligende medicin er vel heller ikke særlig sundt :hmm: Så længe man lader være med at drikke hunden fuld, går det nok

Jeg har bare lidt svært ved at se hvordan et opdræt kan hænge sammen, hvis man skal passe et fuldtidsarbejde ved siden af. Hvem socialiserer, træner, leger, udvikler og holder øje med at det hele går som det skal, hvis man er væk det meste af dagen? Hvornår får man tid til det?

Man behøver måske heller ikke ligefrem være hjemme 24 timer i døgnet. Jeg tænker bare, at det er ret vigtigt, at der er nogen. Især når hvalpene begynder at fise rundt over det hele for at forhindre at de laver alt for mange ulykker og kommer til skade. Men det behøver jo ikke være en selv. Som det blev nævnt, kan man trække på familie og venner. Hvis man altså er enlig og ikke har en partner, der kan være hjemme indimellem.

Jeg synes du bør gøre dig nogle alvorlige overvejelser omkring hvad grunden til kuldet skulle være. Lige nu lyder det nemlig som om at du godt kunne tænke dig hvalpe, fordi det er hyggeligt, når du allerede har besluttet dig for det. Det er meget svært at vurdere en hunds temperament, når den stadig er hvalp og derfor synes jeg, at du skal vente med de overvejelser til du ser hvordan din hund udvikler sig og om den overhovedet er sund nok både fysisk og psykisk til at avle et kuld. Der er allerede rigtig mange kuld til salg og hvis du vil lave et kuld, synes jeg, at du skal gøre det ordentligt og ikke bare som så mange andre, der får et kuld, fordi hvalpe er søde og deres hund er skøn. Vurder din hund så objektivt som muligt, når hun er omkring 2 år og få hende testet for de arvelige sygdomme, som forekommer hos begge racer. Og forlang selvfølgelig det samme af hanhunden. Det er efter min mening det mest seriøse at gøre, hvis man vil lave et kuld hvalpe, så man ved, at man ikke avler på syge hunde.

:stupid: :stupid: :stupid:

Jeg har også prøvet det sidste. Det var en blanding med collie og han havde arvet bygningen efter den - det giver jo ikke en særligt stor, tung hund. Så han var slank, og også lidt til den tynde side, da han var ung. Men han fik jo alt den mad han overhovedet kunne spise og andet kan man jo næsten ikke gøre. Så jeg blev også smækfornærmet, når folk med forarget mine spurgte om vi sultede vores hund. Selvfølgelig gjorde jeg da ikke det

Undskyld, men det er altså bare ikke rigtigt. Det er en typisk misforståelse, at fordi hunden bare lægger sig ned og sover, så trives den fint. Og det er en frygtelig trist misforståelse. Jeg har aldrig prøvet at lade min hund være alene i 20 timer, men jeg tør alligevel godt garantere, at det ville have en konsekvens for ham. Han ville måske ikke gå fra foderet eller vælge mig fra. I stedet ville han nok blive klæbende, opsøge mig ved enhver lejlighed og hoppe på tungen for mig for at opnå en flokfølelse. At hunden affinder sig med noget, er ikke ensbetydende med, at det er ligegyldigt. Og det er ikke ensbetydende med, at den trives fint med det.

Jeg synes ikke, at det du beskriver her er markant anderledes end for andre hunde. Jeg tror ikke, at der er nogle hunde, der ville trives med at være alene i så mange timer som du nævner her. Og hvis man har tænkt sig, at den skal være alene i størstedelen af døgnets 24 timer, så bør man selvfølgelig ikke få sig en hund, men en guppy. Ja sorry, men jeg tror ikke, at der findes hunde, der kan håndtere at være adskilt fra deres familie i 20 timer uden at det har en eller anden konsekvens for hunden. Og til det markerede: Hvad er det for en pris samarbejdende hunde betaler for at være samarbejdende?

Uh, det med løbetid minder mig om en dame, der hvor jeg boede før. Hendes tæve kom altid over til os, når hun var i løbetid og jeg gjorde hende opmærksom på det flere gange. En dag påpegede jeg, at hunden jo kunne blive kørt ned, når den rendte rundt alene. Men nej, hendes hund kunne ikke blive kørt ned, påstod hun. Hvordan hun lige kunne vide det, fandt jeg aldrig rigtigt ud af En anden gang fortalte hun, at hun havde sat hegn op. Jeg tillod mig at mene, at det nok ikke fungerede helt efter hensigten, når hunden jo var løbet ud. Det viste sig så, at hun kun havde sat hegnet op i den ene side af haven :stupid:

Jeg har et dugfrisk eksempel fra i går, hvor Bobo var ude at tisse af til natten og jeg ventede på, at han blev færdig. Der kom et ældre par forbi og damen udbryder: Nej, hvor er den hund fed!!! Hun var selv ret tyk, så jeg var ved at udbryde, at vi jo ikke alle sammen kunne være så tynde som hende, men tog mig i det, fordi det ville være lidt unødvendigt at kommentere hendes vægt, så jeg holdt min sarkastiske kommentar for mig selv Men jeg undrer mig da lidt over behovet for at udtale sig sådan om andres hunde, mens de hører på det. Det var i hvert fald ikke særlig diplomatisk Og så er der damen i hundeskoven, der hårdnakket påstår, at løse hunde ALDRIG gør hinanden noget. Jeg har nævnt for hende, at det kan hun altså ikke altid regne med. Nogle hunde ville blive gale, når hendes kommer stormende og når folk tager deres hund i snor er det mest høfligt at hun også gør det. For alles skyld. Men det vil hun ikke høre på. Jeg kan næsten regne ud, at jeg bare er en dum tøs, der ikke ved noget - i hvert fald hvis man skal dømme ud fra hvor meget hun rullede med øjnene

Den ved jeg ikke helt om jeg køber. Jeg synes ikke man kan sige, at de forskellige racer ikke har unikke egenskaber. Det mener jeg bestemt de har. Alene i kraft af at de er avlet til noget forskelligt, må de også have forskellige/unikke egenskaber for at kunne varetage den opgave bedst muligt. Hvis ingen racer havde unikke egenskaber, ville du jo kunne sætte en labrador til at vogte får langt oppe i fjeldene. Det gør man ikke, for det er den ikke hverken selvstændig eller skarp nok til. På samme måde sætter du ikke en tornjak (eller hvad de der kæmpe fårehunde nu hedder) til at apportere en and i en sø. Fordi de har medfødte unikke egenskaber hver især. Giver det mening?

Jeg tror det bunder i, at folk bare gerne vil have, at deres hund er noget helt specielt og derfor "glemmer" de, at dens egenskaber måske ikke er særligt unikke, men ret generelt for racen eller for det at være hund. Men som Anne også nævner, så er hunde bare temmelig ens. Der er områder, hvor de adskiller sig fra hinanden, fordi de er avlet til at varetage forskellige funktioner, men i bund og grund er de så ikke alle sammen bare hunde med samme behov for flokdannelse, nærvær, tryghed og en synlig "leder?" Og samme behov for at blive tilfredsstillet både mentalt og fysisk? Det tror jeg Der er selvfølgelig forskellige grader af hvor meget motion og aktivitet en hund har behov for og nogle hunde klarer sig bedre uden en lederfigur end andre, men jeg tror det er et behov de fleste hunde har og alle hunde nyder godt af Så ja.. Vores hunde er nok bare ikke så fandens specielle, som vi nogle gange gerne vil gøre dem til - selvom de selvfølgelig kan være helt vildt specielle for ejeren

Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor man ikke kan have en Eurasier, hvis man er væk hjemmefra mere end 4 timer om dagen. Hvad er det, der gør den så speciel i den retning, mener du? Og kan man virkelig ikke have en Eurasier medmindre man er hjemmegående?

Men tror du ikke, at hun stirrer, fordi hun vil opnå et eller andet? Eller fordi hun har fundet ud af, at hun kan opnå det hun gerne vil, hvis hun stirrer? Nøglen til at løse det problem er vel enten at finde ud af hvad hun gerne vil have eller tænke over hvordan du reagerer i situationen og om du kan gøre noget anderledes.

Med tilbyde mener jeg hvor meget tid du forestiller dig, at du vil bruge på hunden og om der er noget specielt du vil gå til. Så du svarede egentligt fint på mine spørgsmål :blink: Men umiddelbart tænker jeg, at en labrador eller en golden ville passe fint ind hos dig. De fylder ikke specielt meget i en lejlighed, men er heller ikke helt små. De har ikke tendens til at gø ret meget - min lab gør kun, når der er nogen ved døren og det er jo meget naturligt Han er også ret lærenem, synes jeg i hvert fald selv Han vil i hvert fald rigtig gerne samarbejde og gøre det rigtige, så han er i hvert fald lærevillig. Og hvis du lader være med at vælge en af de tunge, gammeldags typer kan de sagtens klare sig okay på en agilitybane. Det er jeg overbevist om

Det lyder som et helt urimeligt hårdt år for dig

Jeg aner det ikke, men du kan læse lidt om leversvigt her: http://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/l/leversvigt.aspx

Okay

Ups.. Håber ikke jeg ramte Uffe på hans mandighed

Vil gerne lige pippe lidt om, at udstilling ikke nødvendigvis udelukker aktiviteter, der tilfredsstiller hunden på en anden måde. Så fordi Anne Mette vælger agility fra til fordel for udstilling, kan hunden jo sagtens blive aktiveret på en passende måde i hverdagen alligevel.