Nej, alle kan træne hunde. Men ikke alle kan træne hund godt. Dermed ikke sagt, at "prinsen" ikke kan finde ud af at træne hund, det kan jeg jo ikke vurdere. Jeg kan bare undre mig over behovet for at afvise nyere studier med en begrundelse, som jeg opfatter lidt som "jeg ved bedst."
Ikke enig. Fordi man har trænet hund i mange år og har bunkevis af erfaring, så er det ikke sikkert man er god til det og reelt ved hvad man laver. Man synes sikkert selv, at man gør det hele rigtigt, men der findes stadig trænere, der arbejder ud fra en teori om, at hunden skal kende sin plads - kæft, trit og retning - og at den skal holdes nede, fordi den ellers tager magten. Det er en forældet holdning, som er blevet modbevist mange gange og heldigvis bliver mindre og mindre udbredt, men der er som sagt stadig mennesker der tænker sådan.
Det giver sig selv, at de ikke træner på hundens præmisser og sådan en træner synes jeg bestemt ikke er god. Ikke for hunden i hvert fald.