Selvstændig er vel egentlig et vidt begreb og kan deles op i situationer...?
Berneren, fx., betegnes som en selvstændig, men afhængig race. Møffes afhængighed er dog ikke så stor, som jeg gerne ville have den
Men det der menes er, at berneren ofte har et nogenlunde naturligt følge - hvilket jeg også ser hos Jayson i vores park, der IKKE vil væk fra sin familie Der er Møffe noget mere kold Hvis Møffe beslutter sig for, at løbe over til noget 25-50meter væk, så følger Jayson kun med halvdelen af vejen og så stopper han op - for længere væk skal man altså ikke!
Til gengæld gør de ikke tingene bare fordi. Der skal dælme vanke noget i den anden ende! Skal jeg gå plads? Altså, hvorfor skal jeg liiiiiige det? Det var da for dumt Tænker de nærmest (ja, jeg kan se Møffe ruller med øjnene, OFTE, når jeg beder ham om noget, sådan rent billedligt talt!). Medmindre de tror på, at der vanker en godbid eller andet godt
Men ja, der er den selvstændighed, der gør hunden uafhængig og tør gå væk fra ejer og udforske verden på egen hånd (ikke berner).
Og der er den selvstændighed, der gør, at hunden tænker sig om, før den gør noget, overvejer for og imod og sådan i meget høj grad og ikke har så let ved at tro, at dens ejer er = Gud. En øvelse, der ellers nærmest sidder i skabet hos en berner, kan bliver gentaget et par gange og så skal du ikke være sikker på andet end, at den muligvis går sin vej, hvis ikke du fisker noget nyt frem (berner)
Og så er der sikker også nogle andre typer, men det var lige mine tanker!