bernerazuro

Jeg tror, du misforstår mig lidt Mit mål er også, at jeg ikke behøver at give godbid hver gang, men kan nøjes med et dygtig Men lige meget hvad, så er der altid en grund til, at hunden arbejder for dig og det er jo selvsagt dit valg, hvorfor den skal arbejde - og så foregår noget indlæring selvsagt hurtigere end anden indlæring. Men en adfærd, der ikke får en positiv konsekvens vil pr. automatik forsvinde - og omvendt. Positiv konsekvens kan være meget: Ros, belønning, leg, hilse, selvbelønnende adfærd, som gøen. Ville din hund fortsætte med at gå på plads hver gang du sagde det, selvom du aldrig roste den på nogen måde (belønning) eller korrigerede den (forhindrede den eller straffede den)? Ordet ville miste sin værdi. For nogle hunde, er ros nok til, at få dem til at fortsætte en adfærd - de elsker anerkendelse og får en slags kick af det (positivt) - andre skal have mere, for at det er nok. Og omvendt, nogle hunde stopper en adfærd, ved et "nej" eller et ryk i linen - andre skal der voldsommere metoder til. Nu stiller jeg det sort/hvidt op her, for at udtrykke min mening. Men arbejder dine hunde for dig, altså din skyld - eller arbejde de, fordi de ikke får noget positivt ud af, ikke at gøre, hvad du beder dem om? Ville ros være nok til at holde dem kørende i længden (i kraft af din status som leder/alfa, som du vist nok mener du er), eller er det nu og da nødvendigt at forhindre forkert adfærden eller straffe den - alt efter hvilke metoder, man bruger - for at holde den ved lige? Håber, at jeg giver mening, for det var besværligt at beskrive og det blev vist noget kludret Spørg endelig, hvis der er noget, du ikke forstår, så skal jeg prøve at uddybe. Men en del af min pointe er, om hunden vitterligt arbejde mindre for dig, ved at du leverer en godbid - end hvis du leverer ros. Forstår den forskellen, udover at det ene er bedre end det andet? Det er jo bare op til os, at lære, at vi ønsker kontakten til ansigtet og ikke til lommen

Også tak for en dejlig dag herfra! Jeg regner med, at Møffe pænt meget har sovet, mens vi har været i Bilka i tre timer Og nu sover han så videre, den lille mand :hjerte:

Åh for søren, har fuldstændig overset den tråd Hvor er Tjalfe altså bare sej! Og fedt, at du lige fik en kørestol, så I kan komme ud sammen igen! :banan:

Lille Tjalfe heltehund! Hvor var han altså bare dygtig! Og god bedring til din ankel :ae:

Det du gør, går jo ind under negativ straf - du forhindrer hunden i at få, hvad den vil have og belønning for korrekt adfærd bliver, at den får lov at komme fremad Det er nok en af misforståelserne ved bløde metoder: At man kun må bruge godbidder. Men miljøet tilbyder jo også tusind lækre "godbidder", heriblandt andre hunde, tævetis, spændende dufte, osv. - og disse kan man også benytte, hvilket nogle så gør i gå pænt træningen gennem stop-op metoden. Jeg har selv gjort noget lign. Når Møffe er løs på en vej (vi bor på en meget stille villa vej, så jeg ved det i god tid, hvis der kommer nogen), så tager jeg hånden ned og stopper ham, hvis han forsøger at gå op foran. Bliver han tilgengæld hvor jeg vil have ham, falder der ros af og en godbid i ny og næ. Jeg har også lært Møffe en kommando, "følge" - den bruger jeg, når der er andre hunde, Møffes favourite no. one. Så ved han, at hvis han bliver på min side, mens vi går, så er der en altovervejende sandsynlighed for, at han få lov til at hilse (vi kender langt de fleste hunde, vi møder på vores gåture). Her er belønningen et "værs'go', når vi er kommet så tæt på, som jeg "tør" på vores nuværende indlæringsniveau. Og ellers, så får han da selvfølgelig nogle lækre godbidder, hvis han ikke må hilse - og det synes han heldigvis heller ikke er at kimse ad :blink: Og han kan gå et rigtig langt følge, da han ved, at den ultimative belønning højest sandsynligt venter i den anden ende!

Hvad, I står der da :pift: Nu :pift:

Hvad har du dog lavet? Der er noget, der er gået mine ører forbi!

Sådan! :klap: Hun er jo meget bedre, end du går og tror :banan:

Jeg kan godt være der 10:38 Undskyld det sene svare, skulle lige spise aftensmad og faldt i snak med min mor

Er spændt på, hvad du finder ud af!

Burde nok kunne lade sig gøre Hvad tid er I der?

Har du noget historie om hvorfor de blev omplaceret og noget i den forbindelse?

Det vil han sikkert sætte pris på Loool!

Eiii, øv altså! God bedring til Leffe-manden :ae:

Done

Hehe, PB = privat besked Undskyld, jeg brugte forkortelsen, håber ikke, det var til forvirring

Jeg kender ikke noget til pågældende opdrætter og vedkommende kan som sådan være god nok - jeg ville bare aldrig købe uden for Dansk Kennel Klub Jeg kender lidt til den hanhund, som er far til opdrætters tæver. Hvilket udelukkende drejer sig om denne hanhunds ejer... Er du interesseret, så kan jeg skrive dig en pb? Derudover, så kan jeg komme med min lange prosa om køb af en bernerhvalp Der ligger nemlig RIGTIG mange sygdomme, som plager racen og man skal være virkelig påpasselig med, hvilken opdrætter man køber fra - og jeg holder mig til dem i Dansk Kennel Klub, da der her er et meget seriøst arbejde igang hos flere opdrættere, hvor de tjekker dødsårsater og levealder osv. i anerne og kombinere på bedste mulig vis. Jeg kender til nogle få, der har hvalpe lige nu, som jeg kan henvise til, hvis du er interesseret... De sygdomme, som især gælder for racen, er HD, AD og kræft (berneren er en af de værst ramte på kræftområdet, hvis ikke den værst ramte race, af dette) og så nogle andre, mindre alvorlige ting... Du kan læse nærmere om det i dette sub-fora, hvor jeg har oprettet et par tråde, deriblandt en der omhandler racens arvelige sygdomme Så når jeg kigger efter hvalp, er jeg meget påpasselig med, hvilket kombination jeg køber efter og meget kritisk! Jeg holder mig på lang afstand af nogle opdrættere, andre kan jeg skæve til, da de nu og da har en kombination, jeg kunne have interesse i - men jeg er så også meget kritisk. Og nogle er jeg så nærmest altid enige i. Men som sagt, hvis du er interesseret, skriver jeg gerne en pb

De to sidstnævnte ting har jeg vitterligt aldrig nogensinde set på udstillinger, som sagt. Måske jeg er heldig med min race (som bliver stacket) og så samojeden (de freestandes nærmest alle), hvis ring jeg besøgte, da jeg udstillede Motor - aner det ikke. Stabyhounds var jeg dog chokeret over - deres ejere på Ballerupudstillingen havde nærmest ikke trænet hundene, selv championerne var dårligt trænet Og førstnævnte - så er den stramt udseende line altså ikke lig med, at hunden føler ubehag. Det sker nok, men forhåbentligt er det de færreste, der strammer til - jeg har i hvert fald ikke set nogen hunde i ringen endnu, hvor jeg kunne sige med sikkerhed, at den blev "hængt". Nu spurgte Doque1 i første indlæg, om det ikke var muligt at træne en udstillingshund ordentligt med positive metoder og jo, det er det udmærket. Derudover så kan jeg altså ikke lade være med at opponere, når jeg føler, at nogen i den grad kommer med påstande om udstilling, som jeg aldrig har set skulle passe (jeg benægter som sagt ikke, at det sker - jeg har bare ikke oplevet det i bemærkelsesværdig grad endnu). Her kan man se nogle andre bernere end kun Møffe (vi er heldigvis kommet videre træningsmæssigt siden da! Det er juniorklassen ) og ingen af dem, ser ud til at føle ubehag (som Zaz-zaz skrev, så skal bernere holde deres hale i afslappet stilling i ringen) :blink: [media] [/media]

Jeg synes ærligt talt, at man skal respektere det dommeren siger.

Oplevede faktisk en tysk dommer, der havde samme idé som dig :blink: Og har hørt, at det ligger til de tyske, i hvert fald i bernerverdenen Meeen, bernerfolket syntes alligevel at de ville rokere poter und alles, mens dommeren stod med ryggen til Synes det er synd, at de ikke kunne spille ærligt spil, men gik mere op i, om de fik en præmie...

Jeg tror nu ikke, at de er mere intelligente end små skødehunde, de er bare mere arbejdsmotiverede. De ser en større glæde i, at lave noget for sin ejer, de er mere godbidsorienteret og har større byttedrift. Derudover har de typisk også mere energi og kan derfor blive ved i længere tid med at træne. Men det er en evig diskusion, for hvad er intelligent? Det er bare langt fra alle hunde, der ser noget fedt ved at blive nusset, når den er ude og gå og kunne være ret så lige glade med ejers ros (læs, selvstændige personligheder). Har arbejdet med nogle venners labrador, som jeg ofte har passet, før jeg arbejdede med min egen hund - der er fandens til forskel! Labradoren kunne lære nyt på en weekend og VILLE. Berneren er mere - njah, gider ikke nu. Måske senere? Ok da. Jeg kan så under ingen omstændigheder se, hvordan straf kan undskyldes, når det uden problemer og uden at skade noget i forholdet, kan løses på anden vis. Imo er jeg heller ikke i tvivl om, at det netop er de konflikter (ejer straffer hund), der gør, at de "tester" én - fordi man ser det som værre end det er og derudover går og ser spøgelser. Ligesom et barn, der opdrages uden ordentlig forståelse for dets behov - så mister du denne og meget vel er det måske denne person, der en dag skriver med grafiti på togstationerne og smadrer postkasserne med kanonslag Nytårsaften. Jeg tror nu ikke forskellen er så stor, når det kommer til hunde i dette aspekt - igen, noget jeg ser gå igen i parken. Kan du henvise til noget litteratur om dette? Om de vilde hunde, that is. Jeg kan henvise til Lorna og Ray Coppinger der har studeret vilde hunde, der lever i landsbyer - altså, måde "ulven" blev til hund, nemlig ved at leve af affald fra menneskene før i tiden. Og stadig gør, nogle få steder. Og hvordan mener du, at en ung hund forsøger at opnå højere status? Og hvordan viser den det, hvis den mener, at den har opnået det? Jeg troede selv engang på alt det med lederskab - men må indrømme, at jeg er gået fra det, der er simpelt hen ikke noget, der taler for, at hunde mener, at de indgår i nogen som helst form for hieraki med menneskene. I mine øjne gør hunden, kort og godt, hvad der betaler sig for den.

Fik lavet en ny video, som jeg snakkede om, men først da det var tusmørke Forsøgte ellers nede i parken, men kameraet optog åbenbart ikke Nåmen, den er helt klart meget bedre end den fra i går! Vi løber ad helvede til, men der er altså heller ikke ordentlig plads i vores have til at løbe! Og Møffe syntes, vi har en MEGET interessant kælk lige pludselig [media] [/media]

Okay, altid noget, at det ikke er begge dele! Bernere plejer jo heldigvis at bære HD godt, så det håber jeg også gør sig gældende for din Og dyrlægen sagde også tusind ting til mig dengang med Møffe og jeg kan kun huske en lille brøkdel af det Han har jo løse hofter.

Øv altså med hofterne...! Var der noget slid på dem eller var de bare løse? Med løse mener jeg, at de ikke hænger så godt fast som de skulle, men ellers er 100% okay. Jeg fik svar på AD og OCD efter 3-5 - med hofterne gik der en uge Og DKK har ikke en verdensudstilling at arrangere, så mon ikke det går lige så tjept omtrent? :blink: De var i hvert fald LANGSOMME ugerne op til verdensudstillingen, kunne jeg se, da jeg fulgte flere andre hunde interesseret

Og jeg glemte lige noget her! Et nej står i min verden aldrig alene, for så er risikoen jo netop, at hunden lærer, at det kan betale sig - for man får jo et nej Jeg gør det, at hvis jeg mener, at der er behov for det, så belønner jeg ønsket adfærd i situationen. Et eksempel: Da Møffe var lille, havde han en vane med, at forsøge at gå ind ad en bestemt havelåge. Jeg sagde nej og belønnede for, at han kigge mod mig og fik ham derefter videre. Den næste gang vi gik forbi, klikkede jeg nærmest for hvert skridt, han gik uden at fokusere på denne åbning og fadede så godbidderne ud efterhånden. I dag går vi forbi, uden at han gør andet end at snuse og herefter gå videre jeg har generelt brugt denne metode ved alle havegange og brugte positiv forstærkning, når han har gået langt og stoppet ham, hvis han gik ind. Han fattede det lynhurtigt, selvom sidstnævnte nærmest aldrig var tilfældet Manglende vedligeholdelse har så gjort, at han nu og da kommer til at træde et skridt ind or so, men han går aldrig desideret ind i haverne Jo, det kunne nok have været indlært uden brug af godbidder Men nu forsøgte jeg med den metode, hans godbidder er alligevel bare en del af hans foder, så overvægt og fejlernæring var ikke at frygte for os