Vi har faktisk to ulvehybryder her, hvor jeg bor. Umiddelbart virker ejeren ganske fornuftig, altså, ikke som om det var for at vise sig frem eller noget, at han har den type.
De begge er "mere" ulv, end de er hund. Hvis man skal regne det ud i procent, så sagde ejeren, at den "gamle" tæve var nogle og 80% ulv (give or take a few - gener falder jo tilfældigt ud), mens den unge han var 98% ulv - han tvivlede faktisk på, at der overhovedet havde været hund indover i denne.
Jeg har kun mødt dem én gang, for tre eller fire år siden. Tæven virkede dejligt velafbalanceret faktisk, omend jeg ikke kunne tyde hende (men jeg havde ikke forstand på hundesprog dengang). Hun knurrede meget af omgivelserne, men ikke af usikkerhed. Ejeren fortalte, at det var fordi hun enten ville fortælle hanhvalpen, at den skulle stoppe sit fis - ellers også var det Azuro, som jeg luftede i den forbindelse, fordi han var irriterende påtrængende.
Hvalpen var ekstremt sky, men han havde også kun lige fået den og den var, hvad? Max. 3mdr., kan ikke huske det.
Han havde begge løs på dette tidspunkt.
Efter jeg har fået Møffe, har jeg set ejeren lufte hybriderne på afstand et par gange og hørt et og andet fra andre, der kendte dem fra før. Efter han har fået nr. 2, "gik det skævt". Der var simpelthen for meget ulv i den (har jeg hørt og kan ikke forklare nærmere). Den fnyste af mig og Møffe, når den så os (hvilket jo er en: "Pas på, fare! Flygt!"-adfærd). Så den er nok simpelthen for sky til vores samfund
Så den trives absolut ikke