bernerazuro

Ikke ligefrem, jeg kunne også tænke mig at se det - har det bare dårligt ved tanke om, at det nok ikke ligefrem kun er den type, der vil ind - men også folk, der reelt mener, at de virkelig bliver klogere...

Aaah, det var jo kun hvis vi VILLE i brugsklassen, at vi skulle det :ae: Og jeg kunne da godt tænke mig at forsøge :slem:

Det kunne nemlig være SÅ fedt at stille en luddoven berner-bamse i brugsklasse Men tror bare ikke, at det er muligt

Det tror jeg altså lissom at labradorejer har forstået, guano :blink:

Haha, med lidt træne burde han da i hvert fald nok kunne Uuuh, minder mig om, at jeg skal snakke med dyrlægen om Møffe og trække-vogn... Så jeg kan finde ud af, om vi må...!

Haha, jeps! Ej, kunne da være fedt - Møffe og Simba, de eneste bernere i brugsklasse Skulle kravet så være hyrdning eller vogntræk? :hmm: Eller måske begge dele?

Ingen anelse, tror jeg ikke den kan? Der står "uden brugsprøve" på standarden eller er det avlsrestriktionerne? :hmm: Jo, det er den vist bare efterhånden...

Og så selvfølgelig ros og godbidder ved succes

Koden er gradvis tilvænning Først vend dig lidt, så lidt mere, så 90grader, så lidt mere end 90grader osv., indtil du til sidst kan stå med ryggen til hende. Så kan du øge tidsintervallet, mens du står med ryggen til og så kan du begynde at tage et skridt, så to skridt, så 3 skridt, så 5 skridt osv.

Uuuuh, jeg har to gange lavet et glansnr., når Møffe ligger med et tyggeben... Så skulle man jo lige træne bytte-bytte-købmand og man kommer med sin lille godbid i sin store hånd. Kræet spytter tyggeben ud, men glemmet at omstiller bidstyrken fra tyggeben til lille godbid fra hånd - avavavavavavavavav! Det gør bare SÅ FANDENS NAS! Og har haft nogle meget sjovtfarvede fingre bagefter og en af gangene blødte det også fra under neglen, fordi den åbenbart ligesom var blevet boret ned i fingeren, hvis det giver mening Jeg har lært min lektie nu - tror jeg nok Tror forresten bare jeg reagerede med et meget voldsomt av og masser af selvmedlidenhed bagefter

Det tør jeg vædde på, at han elsker (altså, rullepølse ). Det vil da være rigtig super, hvis det kan hjælpe jer på ret vej :5up: Det er jo ikke holdbart for nogle af jer, at han er så forskræmt Og det lyder som en god idé med altanen, så er han jo sådan til dels udenfor og har så måske lette ved at koble det sammen :5up:

Åååhr, lille Cujo

Jaaaa, lad os det

Velkommen til Kender godt det der med at kalde sin hund for lille - det får jeg mange kommentarer for :pift:

Velkommen til Du kan læse reglerne her Forum Regler & Etikette

Det siger Ina i hvert fald at han gør, så det gør han

Lige en tanke jeg fik, som måske nok er sværere at føre ud i livet... Men det jeg tænker er, at det jo skal gøres så positivt som muligt at have en fyldt blære, og det er jo lidt svært hvis man også skal nå ned inden uheldet er ude. Så jeg tænkte, om I midlertidigt kunne bruge en kattebakke, som han kan lette blæren i. Så I gør det, når I kommer hjem, at alt bare er jublende fedt (masser af godbidder og, hvis han kan kapere det og ikke bliver skræmt, totalt fjollede ejere) og I sørger for, at han ikke når grænsen, hvor han begynder at krybe. Når I så har trænet, hvad I vil mene er tilstrækkeligt for denne gang, så bliver kattebakken taget frem og han får lov til at tisse i den? Så bliver det afsluttet nær 100% positivt og for hver gang burde I kunne komme et skridt videre Det der bliver svært er måske at lære ham, at kattebakken er ok at tisse i :hmm: Men en tanke er det i hvert fald

Hehe, tak Ai, de eneste egentlige fejl som jeg også kender til, er en (måske? Er jeg egentlig slet ikke sikker på) lidt for kort overarm - og så er han lidt lang i det og kunne bruge lige mere bryst (kommer forhåbentligt med alderen ). Egentligt ikke så slemt :hjerte: Og så har han jo masser af charme

Jamen, på et eller andet tidspunkt skal vi jo nok komme langt, fordi vi har en halvblind dommer eller nowet

Høhø, er ikke sikker på, at jeg er enig Den er jo kæmpe den der åbne klasse!

Og her mener jeg selvfølgelig, at han omdirigerede nuværende adfærd til løbetidstæver og ikke alt, hvad der dufter af 2 gange X-kromosom

Ja, det må du nok sige! Desværre har han stadig ikke fattet, at der er noget der hedder løbetid :stupid:

Møffe har nærmest været en engel, når det kom til de damer. Man skulle først snuse dem i a-r*v førend de var interessante og hvis bare man blev lokket en meter væk, så var man kontaktbar - to meter, så var han som normalt. Der var en lille undtagelse nu og da, med en tæve, han kunne forelske sig hovedkulds i... Den tid er ovre nu HELDIGVIS skal han stadig først have en snude i a-r*v på tæven, førend hun er interessant. Men herefter kan han altså så tilgengæld også genkende hende på 50meters afstand :shock: Og han kan skrige og han kan skrige og han kan springe ud i linen og han kan absolut IKKE koncentrere sig om andet... Og mindes sørgmodigt den lækre tøs i laaaang tid efter hun er væk. Heldigvis er det ikke ALLE tæve, men det er sq de fleste Det begyndte så for sølle, ja, det startede i mandags, som lyn fra en klar himmel Jeg satser på, at det bare er en fase

Jeg er ikke i tvivl om, at hunde har følelser - omend jeg ej heller tvivler på, at de ikke fungerer helt som i et menneske. Jeg er ikke i tvivl om, at Møffe holder af os her i familien. Fx. går han helt i panik, hvis min mor, som intet rigtig gør for ham (lidt nus dagligt og en sjælden gang giver hun mad og en endnu mere sjælden gang leger hun lidt med ham), cykler fra os i parken. Han har fået et direkte traume af det faktisk, og det er helt seriøst - hvis han ser min mor, når vi er ude og går, så er hans opmærksomhed konstant ved hende - for hun kan jo dælme finde på at forsvinde helt. Det er så "sjovt" at se og kan imo ikke sættes til side med hans "hyrdeinstinkt". Han er reelt bange for, at hun kan finde på at cykle sin vej. Og det er fordi han en enkelt gang oplevede, at hun cyklede væk fra hjem, efter at hun havde mødt os i parken (hold kæft, hvor gik han i panik dengang ). Og da havde han altså mødt hende flere gange før, hvor hun tilgengæld bare var cyklet hjem - intet problem i det. Det er nok det stærkeste jeg har oplevet fra hans side, som beviser at han holder af os og ikke vil af med os. Empati vil jeg ikke bevæge mig for meget indover. Vi har stødt på nogle ting, som kunne minde om empati, men ikke mere - det kan også bare have været et tilfælde, at han har vist lige den adfærd i den situation. Men jeg vil da tro, at hunde til en hvis grad har empati.

Ingen anelse, det har jeg nu aldrig tænkt over :hmm: Synes det er 50/50, når jeg kigger på mine kritikker (men nu er Møffe jo også kun lige kommet i mellemklasse, det var første gang i søndags)