Møffe må gerne knurre og han gør det alt rigeligt, når han leger
Jeg vil dog ikke have, at han bekymrer sig om at knurre - men jeg forbyder det ikke. Ment på den måde, at jeg forebygger det alt hvad jeg overhovedet kan.
Fx. hanhundemøder. Møffe har aldrig været den, der har startet knurreriget, men jeg forsøger at belønner ham for venligt kropsprog, som derfor forhåbentligt smitter af på den anden hanhund - og at de venlige signaler bliver en vane for Møffe
Ellers er der kun én anden situation, hvor han nogensinde har knurret af en anden hund og det var her for nylig, hvor jeg havde pølser med i parken - hans yndlignsgodbid
Da han så var henne ved mig og skulle have belønning, vimser en mindre hund, som han godt kender, omkring os og springer lidt op af mig. Først sætter Møffe ham sådan "på plads", med meget bestemte bevægelser og holdt ham nede med en pote på ryggen. Jeg gloede noget og tænkte, var det der leg eller var det? :hmm: Kort tid efter skal jeg så til at give Møffe en godbid for et nyt indkald og igen er den lille hund omkring os og denne gang hører jeg faktisk et regulært brum fra Møffe - hvilket resulterer i, at jeg løfter godbidden op i en højde, så Møffe må stå på to ben for at få den = den lille hund kan ikke rigtig forstyrre ham
Jeg vil så absolut ikke have en hund, der finder behov for at vogte over min godbidspose Så straks begynder jeg at iværksætte "andre hunde nær godbidspose = godbidder". Lidt kaotisk, men det gik i hvert fald ganske glimrende den dag Vi fik så ikke testet det længere for denne gang, for dagen efter åd Møffe tennisbolden
Men altså, jeg forsøger at forebygge, ved at ændre stemningen i situationerne Forbudt bliver det aldrig, for tænk hvis jeg endte med en hund, der så sprang knurren over og gik direkte til at bide?