bernerazuro

Det er selvfølgelig også en mulighed med hyrdehund, ja Jeg har bare forstået indlægget som, at hunden nærmest altid går sådan rundt, uagtet om der er andre hunde indover. Men jeg håber da helt klart, at jeg tager fejl og der bare er en lille border gemt i ham

Jeg tænker, fuldstændig uden at have set ham, men ud fra din beskrivelse, på, om han har smerter ét eller andet sted. Mange hunde med smerter går med et sænket hoved og har man ondt... Så er halen heller ikke lige så tilbøjelig til at logre og være høj. En sådan hund kan også se overlegen ud i nogles øjne, da de helst ikke viser deres svaghed. Og selvom han har ondt, så forhindrer det ham ikke i at give den gas nu og da i leg - så kører adrenalinen og han har det sjovt og mærker derfor ikke i samme grad eventuelle smerter. Jeg håber da ikke, at det er sådan, men synes jeg er nød til at nævne den mulighed... Derudover, så må der være mere, der ligger til grund for din uro. Han har en anderledes adfærd over for hvalpen, ser anderledes på den? Det er jo svært at sige for en udenforstående - hvis du, der kender ham, ikke kan sige det, hvordan skulle vi så? Personligt ville jeg være lidt bekymret, om han aldrig interagerer positivt med hvalpen, såsom at lege og have anden positiv samværd sammen (udover hilseritualer). Om jeg ville være mere bekymret over en alene hjemmesituation (bortset fra det, at man ikke er der til at stoppe noget, der eventuelt kunne opstå), ville dog komme an på, hvordan man har grebet forholdet an i fortiden. Men dette tør jeg ikke komme for meget ind på... Men jeg ville nok først og fremmest overveje en kiropraktor til din hund - og, hvis dette ikke hjælper, så få ham undersøgt grundigt hos dyrlægen. Det kan dog være, jeg blæser det op, jeg har jo ikke set ham. Men jeg har set hunde med en holdning ala den du beskriver - og det har ikke været fordi, de var "ulve".

Øhm, desværre nej Jeg regner med at befinde mig på en klubudstilling på Fyn, hvor jeg desuden også skal stille en venindes bernerbamse Så ikke DAF denne gang - æv, kunne ellers være sjovt, det er dig, der arrangerer, ikke? Så nemlig noget derfra i går aftes, hvor jeg kiggede lidt på, hvor der er Rally-prøver Og jeps, jeg tror nemlig også på, at vi godt kan! (man må gerne have godbidder på sig inde i ringen ikke? Bare ikke vise dem eller give dem?)

Jeg har lige optimist-trip-snakke-med-mig-selv-syndrom! Har lige trænet rally-øvelsen "Sit foran fører" med Møffe for første gang - totalt meget mere succes, end jeg havde regnet med! Havde en hund, der var PÅ og ville og han fattede bare tingene så hurtigt! Vi startede med targetstick, da han her har den mest stabile target. Møffe på plads og så håbe på, at han var villig til at bryde denne, for at dutte på target - han var! :banan: Bom, og så trænede vi vel ellers en 30 pas i alt, tror jeg og Møffe forstod præcist, hvad han skulle til sidst :5up: Til at starte med skulle jeg 2 eller 3 gange hjælpe ham i sit med sit-kommando - herefter var det nok at vifte lidt med targetsticken eller hånden :banan: Jeg skiftede ret hurtigt targetstick ud med hånd og har forsøgt allerede nu at minimere håndanimation. Dog fuldstændig bevidst om, at han selvfølgelig stadig ikke har en sand forståelse for øvelsen og derfor fik lidt mere hjælp, hvis han virkede lidt forvirret. Regner med at vi skal en del skridt tilbage næste gang. Har endda allerede brugt det kommende signal nogle gang - det bliver "front", i mangel af bedre inspiration Tænker dog nu, at "foran" måske vil være bedre, da han typiske reagere bedst på fler-stavelses-ord (eksempelvis sæt dig i stedet for sit) og dobbeltkommandoer (op-op, fx. - kommando sagt to gange i træk). Efterfølgende forsøgte vi lidt med dæk under gang - som jeg har forstået øvelsen, så skal man sige dæk samtidig med, at man stopper op? Det var i hvert fald det vi praktiserede Og det gik rigtig fint! Der skulle lidt håndsignal på, men ellers, så var Møffe helt fint med på den. Jeg var altså helt høj bagefter... Der skal måske ikke meget til, men jeg syntes bare han var så knald dygtig i dag og tør hermed også håbe på, at han er nogenlunde prøveklar om et par måneder Nåmen... Jeg hentede endda videokameraet undervejs, fordi jeg syntes han var for dygtig til, at det ikke skulle filmes

Hehe, kan jeg godt forestille mig - jeg gruer også lidt for det Men tror jeg nok hellere må skrive til aktivitetsudvalget så, ved nærmere eftertanke... De kan nok bedre svare mig for lige denne situation... Men puha, juniorklassen skal jo nok på first thing - da jeg var afsted til klubudstilling i 09', blev hvalpe og babyer dømt af én dommer, mens de officielle klasser havde deres egen dommer (og flere heats i nogle af klasserne).

Jeg skal højst sandsynligt afsted til den årlige klubudstilling i DBSK i år, hvor jeg skal stille en venindes berner i juniorklassen, mener jeg det er. Er der ikke noget med, at man kan få lagt sin prøve, så den ikke kommer i karambolage med, at man skal udstille? Overvejer nemlig at tilmelde Møffe til en Rally-O konkurrence - og måske også lydighedsprøve dagen før... Sidstnævnte er jeg dog endnu mere i tvivl om Anyways, hvor henvender man sig og hvornår, så tingene flasker sig korrekt, uden alt for megen stress og jag? Det ville jo være enormt surt at misse prøven, hvis man er tilmeldt

Har forresten lige her til morgen også printet en maaasse rally-skilte ud. Har en plan om at stille op i Rally d. 2. juni, hvis jeg kan få fri. Og så er man jo nød til at træne bare lidt og lære skiltene at kende. Og træne de par øvelser, som han ikke allerede kan fra LP-programmet (fx. sit foran fører Tyskervending. Bagom-plads/gammeldaws plads.... Og dæk fra gang-agtigt, heldigvis ser det dog ud til, at man skal sige dæk samtidig med at man stopper, så det burde kunne klares). Jeg tror, at det er muligt for os at kunne nå. Jeg var også ude at kigge på et Rally-hold i går morges. Regner med, at vi tilmelder os. Ved ikke helt, om de kan hjælpe os træningsmæssigt (vi frishaper jo primært og Møffe går oftest i baglås, når jeg viser en godbid - alt for meget omvendt lokning), det fik jeg aldrig snakket nok med dem om, men det så gennemgående positivt ud, selvom jeg har lidt hikke over et par ting ift. hvordan de kører træningen. Skal åbenbart prøve at gå et fuldt program med Møffe, selvom han ikke kan alle øvelserne endnu.. Ikke heeelt tilfreds... Men så kører jeg det bare lidt "my way", det overlever de nok

Nå, prøvede en kære næseprøve igen for et par morgener siden - og har nok ødelagt den fuldstændig Møffe fattede bare hat af den Tror jeg brugte for lidt tid på at lade ham søge den i bedet og at han var lidt for bouncy Det kom i hvert fald tilbage til det gamle "Er det den her? Nå ikke? Så den her? Ja! Og denne her? Nej? Jo, da, selvfølgelig er det den, ikk' mor, så nu tager jeg den i munden og tygger lidt". :damn: Og jeg klovn tænke, at 'han skal bare have et øjeblik, så kommer Anders And-pæren' - æh, nix! Det gjorde den absolut ikke... Men vi fik lavet noget pænt fri ved god... Og jeg forsøgte at presse appelsinen og se, hvor meget han faktisk - sådan, rent faktisk! - kan, for jeg er rigtig skidt til at strække i den elastik Jeg talte 55 skridt, så turde jeg ikke mere - synes han ligesom stoppede lidt op der. Herefter tog vi en noget kortere tur og så en ca. 35-skridts-tur, bingo Så noget gik jo trods alt godt! Vi sluttede af med noget indkald, det gik... So-so. Der gik lidt Koen Ferdinand i Møffe tror jeg Men fik sparket gang i ham Men puha, jeg var ved at miste tålmodigheden, for det kom lige efter vores næseprøvetræning (som jeg pænt sparer jer for i videoen), hvis det kan fornemmes lidt, hæhæ Men lidt stolt er jeg faktisk, for han klarede nogle rigtig fine indkald direkte i plads-position, noget jeg ikke har været specielt god til at træne og Møffe har tidligere haft svært ved det, så snart der var mere en to meter mellem os (og jaja! Jeg ved det godt! Armbevægelsen skal væk-væk).

Godt, at hun er kommet godt hjem igen Tjah, her har der både været to korsbåndsoperationer + genoptræning for flere tusind kr., desuden diverse par småting. De dækkede vist også et kiropraktor besøg engang? Kan dog ikke huske, om jeg fik sendt regningen ind, men kiropraktoren sagde, at de plejede at dække (regningen var for lav til selvrisikoen, så det komer lige an på, om der var noget andet indover også). Jeg har opbrugt den fulde sum 2 år i træk og de har intet sagt

Se, min logik siger mig også, at læder må være mere skånsomt end det meste andet, så det har også altid undret mig, at folk mener, at det slider. Men altså... Verden er jo ikke altid logisk

Jeg garanterer intet, men jeg har aldrig oplevet problemer med slid hos Møffe, selvom han i en periode KUN gik med lædersele. Så jeg ville sådan set bare bruge den... Men det siges jo, at de slider mere

Nåja, nu blev jeg dælme inspireret - og har oprettet en lign. gruppe på facebook for bernerejere

Det ville i hvert fald være synd at sige! Og heldigvis for det da!

Øhm, godt så... Håber ikke at jeg tæller blandt dem, du føler ignorerer? For det er i hvert fald ikke min mening, i så fald.

Uf, håber I finder ud af, hvad der er galt rimelig hurtigt... Og noget, der ikke er alt for alvorligt...

Åååh men altså, de er herlige!

Enig med Dorte, både HD og AD. Schæferen har rigtig mange problemer i denne retning. Og sørg for at tæven også er tjekket! Det er et kuld hvalpe der vil blive bragt til verden og en flok familier, der gerne skulle blive de lykkelige ejere af disse... Det er altså et stort ansvar og man bør gøre, hvad man kan for, at det ender lykkeligt.

Jeg synes, det lyder fornuftigt at starte med en tæve ud fra hvad du har skrevet om jer i tråden her Det kan jo også være, at hun er renlig nok i sine løbetider, så I kan holde det ud uden at sterilisere. Jeg passede engang en labradortæve, der viste sig at være i løbetid - jeg fandt én blodplet fra hende og ellers kunne det kun ses ved hanhundenes øgede interesse. En sådan tæve og som ikke lider af falske drægtigheder osv., ville det imo være synd at sterilisere (selvom nogle er uenige i dette)...

Åhr, lyder totalt fedt, Riesenfan! Jeg har også lige i dag haft opturs-træning! Da jeg først fandt ud af, at Hr. Fissefornem ikke ville have poterne andre steder end i sneen, tak! Jorden er våd, moar! Det må vi altså have arbejdet på... :-/ Anyways, vi kørte først med lidt kontakt og fri ved fod som opvarmning - Møffe kom mere og mere på, jo mere vi trænede, så det var super fedt :5up: Så længe vi altså ikke trådte ud i det åååh så våde græs Herefter kørte vi 2 apporter i rap - med makrelfilet i tomat som belønning, det var lige noget for Møffen! Fuld fart ud, fuld fart hjem :banan: Jeg har haft trænet det for meget på det sidste, hvilket har dræbt Møffes glæde ved øvelsen lidt... Så nu træner vi den knap så ofte og med max belønning Herefter tog vi lidt ikke-samle-fremmed-mad-op-fra-jorden træning eller gå pænt, selvom der er spændende forstyrrelser. Makrelfilet igen, lagt på et par sten i haven. Det gik galt én gang, hvor Møffe lykkedes at få stjålet lidt af det, møghund Herefter gik det dog som smurt, han nægtede nærmest at kigge på det, der var tilbage? Mærkelige hund, altså, der et øjeblik før havde trukket og strukket sig derhen... Fremadsending til target gik også perfekt, da Frøken-Tungnem her ellers huskede ikke at placere target på græsset.... Men i sneen Da target først var på sikker grund (sne), knaldede Møffe ud til det i 2. omgang - første omgang var han lidt i tvivl Og slutteligt... Er SÅ stolt af Møffe! Vi tog næseprøven frem for 3. gang i år, hvor jeg desuden er startet HELT forfra, efter en lang pause oven på fiasko-træning. Jeg forsøgte tidligere at lære ham det med target på pinden alene - men Møffe fattede bare aldrig, at næsen skulle aktiveres i denne øvelse, så det blev bare sådan en "forsøg til klikket kommer!"-øvelse, hvor han duttede på alle pinde og tog dem i munden på skift, uden at overveje, om den den ene eller den anden var mere rigtig Ude på bernertræningspladsen så jeg så deres måde at indlære den på. Og nu har jeg kombineret de to lidt... Der foregår det nemlig sådan, at man viser hunden pinden og gør den ååååååh så tæske-sjov, at hunden er helt tændt :banan: Herefter kaster man den ind i noget højt græs, buskads eller andet, vender hunden 180 grader, hvorefter den leder efter pinden, samler op og ser sin ejer spuuurte afsted i modsat retning (for at få hunden til at følge efter og dermed i sidste ende skabe en aflevering). Jeg har tyvstjålet første del, men dropper spurte-delen Og det har virkelig fået Anders And-pæren til at blinke hos Møffe! I dag lavede han kun én svipser, hvor han markerede forkert pind liiige i starten (2. eller 3. forsøg), derudover har han pænt snust til begge de to pinde og hver gang markeret den rigtige :banan: SUCCES!

Ja, for s*tan, hverdagslydigheden... Jeg har intet imod det der sker herhjemme, det er en blid og overbærende race, der for det meste er villig til at lave "deals" og nogle gange, har jeg indtryk af, så gør de simpelthen tingene ud fra devisen "du får ret, jeg får fred" (og man kan nærmest se at kræet ruller med øjnene) og jeg har aldrig oplevet konflikter ved hverdagsting med Møffe, men indkaldet for syv søren... Jeg HADER, at det i dag stadig ikke sidder liiiige i skabet. Vi har kæmpet og kæmpet med det som ingen anden, føler jeg og alligevel er det stadig ikke perfekt. Det virker efterhånden i de fleste situationer, men ikke i alle og jeg skal gå med "øjnene på stilke", hvis jeg har ham løs. Nu har jeg kun erfaring personligt med hanhunde, men jeg har indtryk af, at tæverne generelt er nemmere og at de fleste bernertæver er rimeligt lydhøre overfor et indkald. Det er en race, der knytter sig tæt og helst ikke vil være væk fra ejer. Men samtidig selvstændig - en lidt sjov cocktail Jeg vil dog tilføje, at jeg synes der virker til at være stor forskel på de forskellige linier inden for racen - nogle er mere samarbejdende end andre. Snak med opdrætter, om deres erfaringer med deres hunde på disse punkter og vurdér den tæve, I skal have hvalp efter Vi har en bernerdreng her hvor jeg bor, han lyder nærmest det mindste vink fra sine ejere

Tjaaah, bernere modnes jo sent Skal siges, at Møffe stadig får sine hovedkulds forelskelser... Vi har en riesenschnauzer i parken... Den er simpelthen for lækker! Den kan Møffe simpelthen ikke modstå... Men i unghundetiden var det så 8 ud af 10 tæver, der fik den reaktion! Og den var voldsommere dengang - i dag skal han dog lige have hilst, før han går "amok", før kunne vi stå på 20 meters afstand Og han er nooooget nemmere at få kontakt med, bare meget "flyvsk"

Nå, HF har så åbenbart ædt mit indlæg, som jeg skrev tidligere... Så må jeg jo prøve igen En berner er vel netop en skidt førstegangshund, fordi den netop er en selvstændig, viljestærk og fysisk stærk hund, hvor der blandt hannerne oven i købet er en vis tendens til egetkønsaggressioner. Den er ikke let at danse med og førstegangshundeejere har sjældent den store forhåndsviden om hundesprog, indlæringsteori osv. - hvorfor det nemt og hurtigt kan gå galt med en berner. Hvor vidunderlige, rolige, afslappede, glade, rare og kærlige de så end er. En berner er aktivitetsmæssigt ikke en specielt krævende hund. Den elsker at blive brugt, men kan fint tage nogle afslapperdage og tilpasser sig i god udstrækning familiens aktivitetsniveau. Jeg synes Pia Larsen beskriver det ganske godt i denne artikel, hun har: Planlagte hvalpe En historie jeg kender, omkring bernerens "æselsyndrom" (stædighed, viljestyrke, selvstændighed - kald det hvad du vil) Jeg kender én, som har en bernertæve, der ikke er helt som hunde er mest... Hun synes nemlig ikke altid, at gåture er dagens store højdepunkt og når hun bliver luftet, kan hun pludselige i indkørslen, når de er ved at passere bilen, stoppe op og sætte helt i bak-gear, mens hun nærmest kaster sig ind mod deres bil Og hun er IKKE til at få videre, ifølge ejer. Enten er det tur i bilen - eller også er det nul tur! Jeg har set billede af hende, når hun laver nummeret - og hun har bare bernerens skønherlige stædighedsblik på her, mens hun nærmest klamrer sig til bilen... Nix, nej, det vil jeg ikke! Hun har også engang været løs på en eng og så ville ejeren gå over i skoven - nope, det ville hun ikke! Så løb hun tilbage til bilen. Ejer forsøgte igen - forfra! Line på - stopklods Hun er lidt slem på dette punkt I dagligdagen er det for det meste lidt mindre problemer, det kan give. Tingene foregår ligesom i "bernertempo", som vi kalder det herhjemme. Der skal liiiige tænkes over, om man nu også er enig i, at det var så fin en idé igen. Men for det meste gør Møffe da, hvad vi beder om. Derudover, så er jeg ikke enig med dem, der ikke mener, at ejeres styrke har noget at sige, selvom det da ikke er alt... En unghund kan få rigtig meget hormonkuller, der kommer og går fra den ene dag til den næste (sådan var det for det meste med Møffe) og opdragelsen kan nemt gå skævt i løbet af hvalpetiden, enten grundet fejlhåndtering i nogle situationer, eller uundgåelige uheldige oplevelser. Kender personligt til flere bernerdrenge, der har slæbt afsted med deres kvindelige ejer - den både tværs over en vej, fordi den så en anden hund. Henover gårdspladsen (ejer slap ikke linen, da den ellers ville stikke af)... Tværs over en parkeringsplads... Det er altså ikke en størrelse og styrke, man skal spøge med. Dette var midaldrende kvinder og en ung kvinde vil jeg mene i de fleste tilfælde KAN holde en bernerdreng, når hun har lært "taget". Det er ikke fordi jeg vil afskrække jer, men I skal bare lægge meget træning i det og være realistiske om, at det KAN ske, at der kommer en periode af kortere eller længere varighed, hvor kæresten måske ikke bare kan lufte en stor hanberner. Jeg mener selv, at jeg lagde en masse træning i Møffe og gjorde det stort set "rigtigt", især taget i betragtning, at han er min første hund - alligevel havde vi en periode på et par måneder (og det kom som lyn fra en klar himmel, fra den ene dag til den anden), hvor hans hjerne sagde klik, så snart der var visse tæver på en vis afstand (så han opdagede, at det var en tæve). Han skreg, pev og hylede og sprang ud i linen, så folk glooooede og grinte (de kendte os og ja, det må have været et syn for guder) - han var nærmest uden for pædagogisk rækkevidde, jeg kunne kun få MEGET flygtigt kontakt med ham (om nogen?) og blev nød til at "flygte" fra situationerne til en afstand, hvor kontakten kunne reetableres. Efter to måneder med intensiv træning og nogen forbedring, forsvandt det - pist væk og så var han nærmest gode gamle Møffe igen, der dog havde opdaget, at der var noget, der hedder tæver. I hvert fald lidt mere bevidst om det, end før det show begyndte

Øv da også... Håber dyrlægen har noget klogt at sige Husk at opdatere os!

God træning og opdragelse kan gøre meget - men ikke alt. Temperamentet i teenagetiden kan nærmest svinge fra dag til dag - for ikke at sige bogstavelig talt. Jeg er selv en "lille" pige på 161cm og 65-66kg. Jeg har ingen problemer med at holde Møffe (som vejer 57,6kg), medmindre han tager mig på det forkerte ben - og indrøm det, sådan kan enhver tages af en hund af en rimelig størrelse Men det er noget man lærer - at sætte fødderne "rigtigt" i jorden, holde linen i den rigtige længde osv. Og frem for alt at være forudseende. Jeg vil mene, at man kan gøre RIGTIG meget i forhold til hanhundes aggressioner overfor hinanden, hvis man griber det rigtig an fra start af. Men meget afhænger også af hundens eget sind, om man kan bevare en lalleglad hanhund, der elsker alle, eller bare kan lære den at acceptere de andre, vil jeg tro. Nu har jeg kun haft Møffe, der trods det var ved at udvikle sig skidt, med rette håndtering i dag elsker alle. Men de fleste griber desværre problemet forkert an, er mit indtryk. Jeg vil hverken anbefalde eller fraråde - det kommer helt an på kæresten ambitioner ift. træning og hendes fysiske styrke. Dog vil jeg advare jer om at købe hvalp "hovedkulds". Der er rigtig mange helbredsproblemer, så spørg opdrætter omkring hundenes families sundhed (kræft, nyrer, allergi, hot spots/vådeksem, OCD/ledmus, hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi, mavedrejning og korsbåndsproblemer) og vælg fra én, hvor I har en god mavefornemmelse. I kan selv undersøge en del ved at melde jer ind i Dansk Kennel Klub og bruge Hundeweb.dk s database (desværre skal man være medlem, selvom man kun er interesseret i denne ene ting). Og køb endelig med DKK-stamtavle - helst med påtegning fra DBSK, hvis I ikke overskuer de store undersøgelser... Så ved I i hvert fald, at forældrene ikke har egentlige problemer i hofter og albuer + de er rimeligt racetypiske (har de nødvendige tænder en hund skal have, en fornuftig kropsbygning osv.). DKK-tavle alene er desværre ikke rigtig nogen garanti for andet end, at der er lavet nogle undersøgelser (uden krav til resultat) og en garanti for, hvilke hunde, der ligger bag. Hvor DBSK har lidt strengere krav for at sætte påtegning på DKK-stamtavlen (ingen invaliderende albuer eller hofter, minimum udstillet med et rimelig godt resultat). Aaai, det er blevet lidt forvirrende med det nye system med 2 typer stambøger i samme organisation. Jeg håber, at jeg har gjort det forståeligt Men ja, som sagt, racen har en del helbredsproblemer, så vær på vagt. I kan ikke få en hvalp, fra aner, der er helt igennem sunde, men I kan søge efter en hvalp fra aner, med en mere fornuftig sundhedshistorik end gennemsnittet. Racen bliver gennemsnitligt kun 7 år, men rigtig mange opdrættere gør efterhånden en del ud af at avle på hunde fra aner, der er blevet gamle

Jeg er nok først lige stoppet for nylig med at kalde Møffe for en hvalp. Han bliver 4 år d. 7. maj. Men han har det sidste lange stykke tid været en "stor hvalp". Dette ud fra, at jeg ikke har tænkt på ham som fuldt voksen endnu ud fra hans adfærd. Det er jeg stadig ikke helt sikker på, at han er, men jeg finder det ikke rigtig legalt længere at kalde ham hvalp, da han er for meget voksen på så mange måder En unghund er for mig også bare en hvalp... Ja, hvalp for mig, betyder vel bare, at hunden stadig er i gang med at blive voksen, at den ikke rigtig har sat sig endnu, mentalt, og stadig udvikler sig fysisk. Andres hunde er dog voksne lææænge før (2-2½år), da jeg vel ikke kender dem godt nok til at se hvalpen Og så modnes mange racer jo også bare tidligere end berneren. Seeent