bernerazuro

Åh nej, lille Cujo altså! Hvor gør det mig ondt for jer alle, to som firebenede, sikke en tid at gå i Er glad for, at dengang Møffe forstuvede forbenet, der gjalt det kun én dag med seriøse smerter (og de var så også bare helt ekstreme, da han kom hjem fra dyrlægen nægtede han at røre sig overhovedet i flere timer, lå bare og småpev trods smertestillende - og hos dyrlægen skreg han, da han rejste sig op og kunne slet ikke støtte på benet ). Men det var jo heldigvis kun én dag... Det med Cujo må jo bare være 100xværre, fordi det ikke stopper, men kommer igen og igen

Vil altid gerne blære mig med de billeder jeg lige har fået på det sidste skue vi var på Er nemlig vildt stolt af dem Retter lige Står bare perfekt Står ikke med benene planten de perfekte steder, men tilgengæld er han bare helt fin med, at dommeren rører og piller og flytter overhovedet ikke på poterne det mindste :5up: Gode råd, hmmm... Dem har jeg ikke så mange af Men ringtræning er godt og så skal man sørge for, at hunden synes det er fedt at "vise sig frem" - om så man lige må sige til træneren, at denne lige skal gå lidt mere forsigtigt til værks. Bruger selv en hel del godbidder i starten og trapper efterhånden stille ned med dem - men de vil dog aldrig forsvinde helt 100% vil jeg tro. Men stå-øvelsen var også helt umulig med Møffe - det er den eneste øvelse, hvor jeg har fundet det direkte nødvendigt at lave træningslog for at komme nogen vejne

Øv, øv, øv, hvor er jeg ked af at høre, at det går dårligt med Cujo-drengen i dag Håber på, der snart sker nogle fremskridt! Og så ser det da totalt hyggeligt ud på "sofaen"

Ben produkter

Jeg har fået lammeribben hos Dansk BARF Center. Tror det var i Birkerød, men alle deres butikker skulle vist have dem.

Jeg 'er

Hvil i fred, "lille" Zoya! :ae: til dig, Stargirl, og Pegasus!

Snakkede med en berner-opdrætter (undskyld, er ikke schæfer-orienteret, i hvert fald ikke så meget ). Hun mente, at i avlsmæssig sammenhæng burde man allerede have fotograferet hunden ved 12mdrs-alderen. Dette fordi, at HAR hunden rent faktisk frie hofter, så vil det sjældent ændre sig noget særligt. Hvorimod i tilfælde af løshed, så kan det godt ændre sig - og det drastisk, både i negativ og positiv retning. Og det er, så vidt jeg har forstået, denne løshed, der er arvelig - og skadelig. Hvis man derimod vil have en status på, om ens hund holder hele livet, så skal man nok vente, til det hele har sat sig, for så kan man være lige glad med den avlsmæssige værdi. Sådan noget i den retning fik jeg at vide

Velbekommen! Mon ikke duften af over lækkert kød tænder hende? Bare sådan lidt? Tænker jeg

Haha, jeps, han er MEGET forvirret over de kæmpe knuder, han kan jo knap nok gabe over dem Tror Møffe ville se det som et stort nederlag at opgive et ben - uha da! Holde lidt pauser, ok, men opgive - noooooo! Hehe, Møffe har også fået en lårbensknogle et par gange Han får dem ikke hele mere! Han får dem jo aldrig spist op inden de bliver dårlige Så nu bliver de hugget over på midten Men han får dælme fine tænder af dem! :klap:

Hehe, fnis, stakkels Misja! Så håber jeg, at Luna kan få banket lidt sofa-manerer ind i Møffe :slem:

Oj, tillykke med det fine resultat! :banan:

Ok, øv da, det var sq en ærgelig udsendelse Så blev intet problem løst, fordi de to af ungerne slet ikke gad noget som helst? Trist...!

Jojo, Møffe har mange idéer om himlen. Men en stor og væsentlig del af den inkluderer helt klart mad [media] [/media](beklager kan så god billedkvalitet) Men han var nu godt forvirret over den enorme størrelse - det største han endnu har prøvet var lidt endnu halv størrelse af det her Han nåede at få tygget en hel knude væk, hvorefter han blev MEGET tørstig og mor-Ea stjal benet imens og placerede nogle medlidenhedsgodbidder i stedet Eller, det var vist mig, der bad hende om det Møffe var MEGET træt herefter!

Hmm, hvordan endte jeg egentlig på berneren... Jo, jeg startede jo med overhovedet ikke at være det mindste interesseret i at få hund. De var da meget søde, når man besøgte vennerne - men også lidt skræmmende, med det der store gebis... Men så mødte jeg Azuro...! Nogle venner havde fået en berner sennenhvalp, som blev døbt Azuro og jeg besøgte dem, da han var 10 uger gammel ca. Fik tumlet godt med ham og han fik lavet mange forsøg på at rive håret af mig Men det var nu alligevel ikke ham, der vakte min hundeinteresse... Det var hans onkel, som vi mødte, da vi besøgte hans opdrætter med hans ejere. Super søde og dejlige og rare Bubbi. Og så mor Aika. Azuro søster, Athene, sagde mig ikke rigtig noget Men sad så alene i deres stue og nussede de to store kæmpe hunde og følte mig noget nervøs (var stadig ikke kommet mig helt over min hundegebis-angst), men samtidig temlig forelsket. Jeg fik navnet på racen og søgte lidt på den hjemme (det tog sin tid at lære at stave til det, for måtte nøjes med at huske det, fik det ikke nedskrevet). Men så stoppede jeg ligesom igen. Da Azuro så blev 1 år... Kom han med sine ejere herhjem til min søster og svogers sammenlagte fødselsdag. Jeg arbejdede på det tidspunkt og kom lidt for sent hjem. Da jeg så stod på trappen ned til stuen og kunne se det der dejlige berner-ansigt kigge glad og forventningsfulgt op og med logrende hale, smeltede mit hjertet omsider helt. Lige dér, jeg kan huske det så tydeligt! Og Azuro var bare så super herlig, dejlig og lækker hele den aften. Herefter begyndte den virkelig seriøse søgning og plagning af forældrene om, at vi skulle have hund - eller bare jeg, jeg skulle nok sørge for gåture osv.! Men nej, nej og atter nej fik jeg... Jeg købte endda DKK's bog om racen Og efterfølgende et ganske glimrende hundeleksikon, hvor jeg tvang mig til at læse alt, hvad der stod om adfærd, træning (er i dag ikke længere enig med den bogs synspunkter) og sygdomme osv. Den åbnede så mine øjne for, at jeg måske skulle undersøge nogle andre racer også... Jeg begyndte også at få en interesse inden for hundetræning sammen med alt det her og købte bøger i øst og vest og læste på nettet. Så pludselig stod jeg: Berner, schæfer eller border collie? Og var meget i tvivl... For uuuh, ville super gerne træne, men det er en berner jo ikke kendt for at være totalt sej til Endte med en berner, for de to andre racer kræver jo meget fysisk og mentalt - og tænk, hvis jeg i bund og grund ikke ville det så meget, som jeg troede... Nej, så var det bedre at starte med en berner, som jo havde og stadig har en helt speciel plads i mit hjerte. Så en berner blev det! Og de gamle gav grønt lys, da jeg gik i 1.g. - bare jeg lige afsluttede gymnasiet først. Men kan så konkluderer, at det sidste min motivation for hundetræning og gåture har gjort, er at være faldet! Jeg ELSKER det simpelthen og overvejer derfor stærkt, om det nu skal være en border eller en berner næste gang... Og er konstant i tvivl, hælder fra den ene til den anden. De to er jo som nat og dag, hvilket kan undre nogen, at man så er interesseret i begge... Men ja, jeg er sq vild med begge og kan fortsat ikke beslutte mig... Men der er heldigvis så en del år til, førend jeg skal have nr. 2! Fnis, lever han så op til den der reserverethed? Det er nok det sidste man kan kalde Møffe, så sent som i dag (hvor han ellers havde været ultralydig på hele turen), smuttede han lige ind ad lågen i parken ind til Fodboldklubben - UPS! Jamen, der var da to super søde mennesker der sad på den der bænk, mor! De var heldigvis bare vilde med hunde derinde Men stadig, mega meget UPS!

Jaaa, og Chico er bare super sød og nuser Og Møffe er en dum hund, der ikke kigger sig for, inden han sætter sig :stupid: Der skete heldigvis intet - ingen fladmaste papillonblandinger herfra Selvom det var tæt på

Nu har jeg godt nok ikke amstaff Jeg råfodrer (BARF'er) og ja, det komplicerer muligheden for godbidder lidt. Om det er råfodrets skyld eller alderen, så er Møffe i hvert fald ikke så glad for tørkost mere (tørkost, tørre godbidder og meget andet kommer ud på ét for ham), som han har været. Tror dog, at det primært er alderen, for manglen på lyst begyndte allerede at opstå inden. Så tror, håber og krydser fingre for, at han kommer efter det Derudover... Når man rådfodrer, kan man købe sådan nogle 2kg. pakker hos Rigtig Hundemadsforhandlerne. Dem kan man hurtigt koge eller stege noget af og vupti, godbidder - som man evt. kan blande op med noget tørkost. Evt. kan man også bage det i ovnen, 100grader i en times tid. De kan også blandes op med tørre godbidder og så tager det smag (det gør jeg, så holder godbidderne lidt længere og hunden hopper stadig på tungen for det). Men har en veninde, der råfodrer begge sine hunde og de er stadig ultra lydige (som i, fejler aldrig i indkald fx., jeg er dybt misundelig!), til trods for, at de kun får én lille Wolfblut tørkostpille for det Så muligheden for fortsat at belønne med de der tørre godbidder, er der Derudover, kan jeg kun anbefalde råfodring. Hunden ælsker det, får rene tænder af benene, Møffes pelskvalitetet synes bedre her efter og han er gået fra at prutte nogle stinkende bomber flere gange nærmest hver aften - til at jeg faktisk kun én eller to gange på 3 måneder har kunnet lugte en underligt odour i luften. Og han har måske også fået lidt mere energi, men det er svært at sige, da han vist blev banket lidt (meget) ned af sommervarmen og hjerte lungeorm lige efter vi gik over på det. Men vi var i det hele taget i en uheldig, sygdomsmæssigt periode, da vi gik over på råfodring (herunder også en kraftig forstuvning), så det er svært at sige, hvilke forskelle det har gjort. Eneste minus er, at kødpakkerne nogle gange ikke er lige tætte, så lidt blodbad må man acceptere ind i mellem

Orv! Og næsten det vigtigste! Eftersom hunden gerne må trække i linen i denne øvelse, så skal skal skal den som minimum have et BREDT halsbånd, men allerhelst en sele, så du undgår nakkeskader

Vi må prøve at organisere det Hmmm, spændt på, om vi kan få overbevist Møffe om, at sofaerne er ok at hoppe op i - og om ikke han synes, de er meget for varme at befinde sig i, desværre Men håber, for kunne være så hyggeligt

De færreste hunde udfører en øvelse for øvelsens skyld - de gør det for belønningen En hund lærer kun at sidde perfekt, hvis den "kun" får godbidden for præcisionen. Nogle hunde er så mere entusiastiske end andre (*host* min hund minder meget om din Dog nok nogle tænder mere aktiv Men han er også en mollos-type). Men jeg tror nu, at hun ville elske sportræning! Der er det nærmest 100% hunden det drejer sig om og ikke andet Møffe elsker spor 1000xmere end lydighed og andet "sjovt", jeg disker op med. Han har aldrig skreget af glæde, når vi kom ud på træningspladsen - det har han tilgengæld, når vi kom ud der, hvor vi gik til sportræning En hurtigt "walkthrough", hvis du skulle få lyst til at prøve spor: Kog et stykke kød, lever eller kallun (sidstnævnte kan næsten kun fås hos råfodringsforhandlere, fx Dansk BARF Center eller Rigtig Hundemadsforhandlere) kan være rigtig godt. Sørg for, at du har en liter eller gerne mere. Find et egnet sted, hvor der ikke er forstyrrelse konstant. Hav en pind med og hop tre skridt frem og tramp der, hvor du lander. Sæt pinden i jorden. Herefter slæber du fødderne tungt efter dig i medvind i starten og samtidig sørger du for at hælder en tynd stråle af kødkraftsvandet mellem dine fødder, i det spor du går. Læg en lægger godbid hver halve-hele meter. Gå sådan i 10 meter og tramp så godt og grundigt i jorden og læg det kød, du har kogt, for enden. Gem det under nogle blade, så hunden ikke får øje på det eller læg det i en plasticbox I løbet af ca. 5 træninggange får du udfaset kødkraftmængden. Du kan lægge 5-10meter på sporet i denne periode. Nu er det alene dit spor, hunden går efter, men du slæber stadig fødderne tungt efter dig. Langsomt kan du så begynder at løfte fødderne og tage miniskridt og så hæve afstanden. Godbidderne udfases også stille og roligt - eller måske lige pludseligt, fordi hunden bliver vildt tændt på selve sporet Møffe præsterede faktisk at ignorere belønningen for enden en gang (tørret fisk) og følger mine hoppespor - der var jeg pænt meget stolt af min vuf Man skal have en lang line til denne øvelse. I starten går du 1½ meter bag hunden og fører den med linen tilbage på sporet, hvis den viger for meget. Er det kun for hyggens skyld, må vuffen gerne vige flere centimeter. Men snakker vi konkurrence, så er det kun ganske få centimeter, hunden må vige fra sporet. Du bør dog også efterhånden lade hunden selv finde tilbage en gang i mellem, så den ikke bliver afhængig af din hjælp. Tror jeg fik nogenlunde alt det vigtigste med her... Ang. når hanhundene humper din tæve, så synes jeg, at du skal gå ind og hjælpe hende HVER gang. Ellers risikerer du, at hun en dag føler sig for presset og siger alt for hårdt fra. Derudover, så får hun også et ekstra boost af tillid til dig - for du skal nok hjælpe hende, når hun føler sig presset :blink: Derudover synes jeg også, at det er for dårligt af hanhundeejerne. Det er ikke andre, tilfældige hundes job, at opdrage deres hunde - det er fandme deres eget! Tænk hvis mennesker havde den samme idé om deres børn Nåja, Jacob mobber bare Mathilde - hun må lære, at sige fra selv! Det er ok, hvis tæven har lært at sige fra på en ok måde og ejer har sagt god for det. Men ellers, så må man altså i mine øjne tage ansvar for sin hund

Hyggeligt ser det ud, altså Og I nåede jo da heldigvis at gå en god tur inden! :klap: Så det er jo ikke værst, ville give meget for at dele sofa med hunde :hjerte:

Hey, referat, hvad skete der? Victoria, rørt? Over mennesker eller hund? Kom ud med det hele!

Jep. Og ligesom nogen gerne giver en omparrring, hvis første omgang ikke bærer frugt, mener jeg umiddelbart det også er ok med en ekstra slat (og så sølle 500kr), hvis der virkelig er bid Omend jeg aldrig har hørt om det før. Kun den med 10% pr. levedygtig født hvalp.

Jo, han kiggede faktisk forbi lige før, han stod som online på onlinelisten.

Igen, man rapporterer indlægget i stedet for selv at gå ned på samme niveau og så er den såmend ikke længere - det er ikke tilladt og det ved man også, hvis man læser forums regelsæt: Hvis man rapporterer indlægget, får man så svar fra moderatorgruppen, om der var en baggrund for ens rapportering eller ej og dermed om der er reageret på det over for den eventuelle 'synder'. Det går dog ikke altid lige hurtigt, da vi ikke er ansatte, men bare frivillige, der gør arbejdet i fritiden Er godt klar over, at det ikke er dig