Hop til indhold

bernerazuro

Members
  • Antal indlæg

    14.238
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    2

Alt der er opslået af bernerazuro

  1. bernerazuro

    Thor.

    Med de 20 kg mente jeg, at det er dem, der kan gøre alvorlig skade (fordi de er det større end små hunde). Den hund, der bed Møffe, gjorde det på snuden. Heldigvis en lille hund og nu kom jeg til at skrive bide, i stedet for markering. Tror heller ikke Møffe ville reagere på en lille hund, der sad i låret på ham Men ansigtet er immervæk noget, der skal beskyttes. Om Møffe nogensinde kunne finde på at markere tilbage skal jeg ikke kunne sige - men jeg synes, at det er groteskt at en stor tand og et tungt hoved skal være skyld i at han skal aflives, selvom det var den anden hund, der bed først! Jeg ville så tilgengæld ønske, at ejere af småhunde, der ikke tager dem seriøst, ville se i øjnene, at deres møgkøtere selv er skyld i, at de store hunde bider og derfor ville tage ansvar herfor - så ingen behøvedes at gå i mundkurv. Det er jo i bund og grund de små hunde, der i første omgang skulle have været iført mundkurv Og jeg har sørme endnu ikke set en lille hund med mundkurv på. Hvad med unghanner? Skal de også have mundkurv på? Det er de færreste unge hanhunde, der ikke kommer op at toppes - enten fordi de selv spiller op eller fordi en anden spiller op over for dem Og det kan også ende med en lille skræmme, selvom det er rent og skær markeringer. Hvis en hund reelt er til fare, så skal den have mundkurv på, ja. Men imo er det dem, der har den udadreagerende hund og intet gør ved det, der skal gøres noget ved. Hvis bidet er alvorligt, skal man selvfølgelig tages alvorligt. Men ærligt? Hvis en hund markerede mig og jeg kunne se hvorfor - så ville jeg tage det som min egen skyld, at jeg ikke havde sørget for at holde såret rent Og blev det nødvendigt med lægebehandling - lige så. Men selvfølgelig også håbe, at ejer selv havde taget situationen alvorligt og gjorde, hvad denne kunne, for at undgå at hunden sattes i en sådan situation igen. Og om nødvendigt, give hunden mundkurv på. Om Thor bed hårdt er jo ikke til at sige - hvem skal man tro på og hvor ramte tanden? Altså, en hjørnetand fra et stor og tungt hoved gør jo immervæk megen skade på en lille hund, hvis den rammer forkert. Og i så fald har det intet at gøre med at bide hårdt.
  2. bernerazuro

    Thor.

    I så fald forstår jeg bare ikke, hvordan den lille hund først kan komme til dyrlæge dagen efter? Hvis ovenstående passer, så er det jo mere alvorligt. Men hvad skal man tro? Jeg ved det ikke. Og igen, der står flere sår, men hvor mange og hvor alvorlige i sig selv Det er det irriterende ved sådanne sager, at man kun får den halve fortælling.
  3. bernerazuro

    Thor.

    Ok, alle hunde over 20 kg skal altså bare have mundkurv på ifølge dig... Også selvom vi oplever små møgkøtere fare i flæsket på vores hunde. Ja, Møffe ER blevet bidt af en lille møgkøter og nej, han bed ikke igen - dengang, men han knurrede. Men jeg nægter fandme, at han skal gå med mundkurv på, så snart vi er uden for vores matrikel af den grund. Der er jeg villig til at løbe risikoen, der heldigvis ikke er aller verdens stor. Jeg har heldigvis en sele jeg kan hive ham væk i og et ben jeg kan sparke til den lille hund med, hvis det bliver for alvorligt. Derudover så var han ved at blive bidt igen for få uger siden - en kvinde lader sin lille terrier-selskabshunde type løbe løs på offentlig vej, kunne kun se ejer, hvis hoved stikker over bilen - den spurter frem mellem to biler mod Møffe og jeg er ikke i tvivl om, at den havde i sinde at bide, hvis den var nået tæt nok på. Hvis ikke jeg var gået imellem, så var det endt galt - og måske rigtig galt, selvom jeg ikke tror Møffe ville bide. Og i denne histories tilfælde (Thor), så var der jo heller ikke tale om slåskamp. Ejeren af den lille hund gik hjem og tog først til dyrlæge næste dag. Derudover står der udtrykkeligt, at eneste grund til at den skulle sys, var at der er lagt dræn grundet betændelse. Det lyder altså imo ikke som en vildt farlig schæferhunds bid? Jeg kender dine hunde (eller, nogen af dem) og ved, at de er fredelige nok, i hvert fald når jeg har mødt dem - men for helvede, denne lov rammer forkert. Små hunde kan få lov at være gudjammerligt aggressive og der er intet at gøre ved det og flere af ejerne griner bare af dem - mens en stor hund, der forsvarer sig mod disse uden decideret alvorlige skader til følge, skal aflives. Bare fordi den er stor og derfor selvsagt laver mere skade, uagtet hvad den laver. En lille hund ville jo aldrig kunne lave en skade på Møffe, der skulle sys. Dit eksempel med dine hunde er jo noget helt andet - og lige så groteskt Men det er jo slet ikke sammenligneligt med denne sag om Thor
  4. Åh nej for pokker da, I er sgu da uheldige...! Håber virkelig, at hjertemanden er rask på onsdag...! :
  5. bernerazuro

    Thor.

    Altså, hvad kan man forvente af en hund? Det er jo ikke robotter, men et dyr med et sæt instinkter... Alternativt må man jo forbyde hunde generelt, for jeg tror de fleste hunde ville bide, i én eller anden situation Så hvis det, der er sket, det er at hunden har markeret en lille hund, der er sprunget frem fra ud af det blå og hjørnetanden tilfældigvis har ramt skallen (eller andet ikke-blødt-sted) og der derfor går hul (for det vil der, det kan jeg garantere - rammer hjørnetanden et blødt sted, kan det tilgengæld godt være, at hunden nøjes med et blåt mærke, det ved jeg ikke lige) - så er det et reelt bid og hunden er forkert skruet sammen? Og ikke den lille hunds ejer, der har ladet den fare rundt på den måde? Må indrømme, at jeg har det sådan, at hunde er hunde med de instinkter de har - og dem må man på ét eller andet plan acceptere. Og det gælder både omgivelserne - ment på den måde, at de ikke skal overfalde en hund med deres kærlighed uden ejers samtykke eller lade deres egne kræ fare rundt, fordi de "ikke gør noget" - og i særdeleshed hundens ejer, der skal gøre sit for, at det aldrig kommer dertil. Men at man selvfølgelig ikke skal fremme disse instinkter, men søge at avle hunde, der fungerer så godt som muligt i det miljø, vi tilbyder dem.
  6. Og nu håber jeg ikke, at I føler, at jeg afviser jeres råd blankt, for det gør jeg altså ikke Men som sagt føler jeg, at vi har styr på det og nævnte egentlig primært, at han knaldapporterede, fordi jeg faktisk synes det er fedt, at han er blevet så glad for den øvelse som vi har kæmpet så meget med
  7. Se, det her, det vidste i slet ikke! Jeg er simpelthen blevet så meget klogere i dag - eller nowet. Måske jeg bare var dum... Se, hvis man har en hund, der elsker andre hunde, ikk'? Og hader mudder og vand og snask? Så er det da alle tiders idé at gå ned i parken midt i myldretiden og tøsne-sjask for at træne?! Og tro på, at det går godt?! Jeps, goddaw min økseskaft! :stupid: Vidste det jo egentlig godt, men håbede, fordi jeg så gerne ville Det resulterede så i, at jeg fik stjålet apportbukken ikke mindre end to gange og derudover, at vi nærmest kun fik trænet kontaktøvelser i én stor pærevælling - og det brugte vi så en halv time på Krydret med en anelse fremadsending, men det duede simpelthen ikke rigtigt. Møffe hader det vejr. Jeps, det bruger vi sideløbende - men det hjælper bare ikke en døjt, når kræet allerede er i gang med at snuse, desværre. For han når jo at belønne sig selv. Jeg har faktisk altid brugt Premacks Princip, og det har haft hjulpet til at stoppe ham på vej eller næsten ved snuseplet og en sjældent gang fra en mere eller mindre uinteressant plet - men jeg har ikke formået at kunne få ham til at afbryde en egentlig snusning, kan ikke helt ramme de der mellemstående trin. Det håber jeg så på at kunne opnå nu, med en blanding af trækkeleg og PP Han har i hvert fald lavet nogle gevaldige fremskridt i forhold til at opsøge mig og komme, selvom han har fundet nogle dufte. Han har de sidste dage ikke i samme grad fordybet sig og gået "sine egne veje" nær så meget, som før. Nu trænede vi heller ikke hver dag, men tro mig, jeg var ved at kaste op et par gange Men det lykkedes! Er godt klar over, at du ikke prøver at drille Jeg vil også hjertens gerne træne med en energifyldt Møffe, men som sagt, så behøver jeg i gældende situation ikke at køre ham yderligere op Tror hurtigt, at jeg kan tabe ham på gulvet hvis vi får for mange fiaskoer, da apportglæden nok hurtigt vil forsvinde (jagtlege har aldrig været hans stærke side). _ Nu fik jeg så langt fra quotet alle... Men nogen skrev ang. en hjælper og det er desværre ikke muligt. Har ikke nogen, der gider hjælper på det punkt. Men tror jeg har fint styr på det (det får vi så at se, næste gang jeg træner under ordentlige forhold). Nu er knaldapportering langt fra et stort problem for os og jeg har lært ham at apportere ved at knalde afsted uden signal til at starte med - dvs. jeg sagde apport, lige som han satte af, hvis han ellers gjorde det, nogle gange satte han faktisk først af, når jeg sagde noget - det er noget, vi kun "lige" er begyndt på. Umiddelbart er apportering ikke en øvelse, jeg har nogle spørgsmål til (endnu) og vi repeterer kun én til tre gange, max, pr. trænignsgang. Så at han ikke har helt styr på reglerne endnu, synes jeg ikke der er noget at sige til og jeg føler mig ikke i tvivl om, at vi nok skal lykkes med min metode Og ellers finder jeg ud af det og så må jeg jo bøje mig og tage Dinas råd i brug
  8. Det er muligt, men det skulle være smadder dyrt og resultaterne... Ikke alt for pålidelige. Ifølge de dyrlæger, jeg har snakket med.
  9. Hrmpf! Den havde jeg lige overset! Æv...
  10. Må egentlig lige hive denne tråd frem - for man må sige, at der er sket noget positivt på HD og AD fronten for berneren i DK! Og tråden derfor trænger til en opdatering på det punkt HD ser i dag sådan her ud: A: 47,0% B: 27,2% C: 13,9 D: 7,2 E: 4,7 I alt 74,2% frie hunde! Altså 6 hunde mere, der er frie, for hver 100. hund ift. 2008 Og der er både færre hunde med C, D og E-hofter :banan: Generelt har racen de sidste par år været over 70% frie og det er kun steget roligt Har ikke villet skrive tidligere, da det jo kunne være naturligt udsving, men det har holdt ind til videre. Håber opdrætterne fortsætter med at få det den rigtige vej AD i dag 0: 73,8% 1: 16,1% 2: 5,5% 3: 4,1% Igen kun flere frie, og færre i alle de belastede grader Lad os håbe, at der gælder det samme for de andre sygdomme, racen døjer med - stille og roligt
  11. bernerazuro

    Thor.

    Jeg vidste ikke, at definitionen af markering hviler på, om der går hul - ville mene, at markering defineres på den relative styrke hunden lægger i sit bid? Møffe ville ved en markering aldrig bide hul på en labrador eller golden. Men på en lille bomuldshund kunne jeg da godt forestille mig, at der kunne gå hul... Og kunne forestille mig, at en markering overdrives, hvis hunden er forskrækket. En schæfer der reelt bider sådan en lille hund, ville vel i bund og grund dræbe den - og ellers i hvert fald skade den alvorligt. Må indrømme, at jeg personligt frygter netop dette scenarie. For gal, der er mange aggressive småhunde, som folk bare lader fise op i hovedet på andre hunde, gøende og snerrende - og højst halvhjertet kalder på.
  12. Bazinga flytter bare herhjem, ikk'?
  13. Haha, jotak - sådan en ung bernerhan... Vi blev pænt sent i den anden ende af træningspladsen for at træne udelukkende kontaktøvelser en helt træningssession en gang! Damn, jeg syntes det var øv - men det lærte mig vigtigheden af en god grundkontakt! Stort fremad, selvom jeg ikke er sikker på, at vi kommer til at begå os i en udstillingsring igen - men han er en hund igen nu, med kun få begrænsninger ift. det liv, han ønsker at leve Vi går ca. 2 timer dagligt, hvor han gerne er løs på turene. Han må bare ikke lege for meget med de andre hunde Ingen anelse! Måske en LP-prøve til sommer? Og en rally-prøve til efteråret? Nu starter vi til hverdagslydighed her til februar (det var det eneste hold, Karen havde tilbage, æv - men bedre end ingenting og nok meget sundt!) og til marts satser jeg på noget rally-begynder Ift. en LP-prøve, mangler vi en mere vedholdende fri ved fod, et spring og en næseprøve... Tror godt vi kan klare den til sommer, hvis jeg kan tage mig sammen. Springet hopper vi nok udenom uagtet! Det aner jeg jo ikke, har aldrig trænet apport før Jeg har kædet øvelsen fra start, med træning af delmomenterne. Og det var så "hold fast om apport" der tog 1½ år. Nu er vi nået til stimuluskontrol og at holde fast i apport, selvom jeg forsøger at tage den. Sidstnævnte er han simpelthen blevet super god til lige pludselig, det er altså vildt, som tingene nogen gange går op for de små kræ! Han er gået fra at spytte den ud straks, til at jeg nærmest kunne holde på den i flere sekunder uden han spyttede ud. Dygtige dreng Men målet er jo så, at ordet "apport" forstærker, at han er blevet siddende på plads Men det kræver selvsagt nogle succeser - og en fører, der husker at læse kræet og dermed finde ud af, hvor meget begejstring, hun bør udvise i gældende situationer Fx. behøver man måske ikke lige just at huje hunden ind på plads, når man står med en hund uden synderlig stimuluskontrol, der er sprængfyldt med energi Så er det dømt til at gå galt med Møffe!
  14. Jeg har aldrig taget blodprøve på Møffe, da det har været ret sikkert, at det var noget mad allergi. Jeg har snakket med flere dyrlæge, og de mente, at mad-allergi-testen er penge ud af vinduet nærmest. Hvis jeg var dig, ville jeg nok springe direkte til WolfsBlut Wide Plain - men der er jeg måske bare kynisk. Men tænk, hvis det bare er det og du så har postet tusindvis af kroner ud på ingenting? Møffe fungerede i en periode på Royal Canin Hypoallerginic, men pludselig var det heller ikke godt nok længere. Vidste så, at han et år forinden havde fungeret allergimæssigt upåklageligt på Orijen 6 fish. Så derefter har vi holdt os til kornfrit fiskefoder og så tester vi langsomt forfra igen nu. Men vi bliver nok på WolfsBlut resten af Møffes liv, da det er det eneste mærke, med et ordentligt sortiment til hunde, der både har lidt fødevareallergi + lagermideallergi.
  15. Regner egentlig med, at holde baglænskædningen på plads her - han får kun lov til at apportere, hvis han bliver pænt sidende Han har så stor apporteringsglæde i dag (det holdt hårdt på! Den apportbuk var ulækker og klammo, syntes han det første 1½ år), at jeg tror det vil fungere super fint - hvor jeg tror, at godbidder, mens han sidder på plads, kan få ham til at være liiiidt for træg, med at hente den apportbuk. Vil gerne beholde den glæde og fart, han har pt. og om noget, får mere på Og når jeg siger, at det går op og ned - apport træner vi faktisk ikke så ofte, antallet af reelle apporteringer inden for de sidste to år (inden for hvilken tid, han lærte den fulde øvelse) er under 30 Så at der ikke er såååå stor stimuluskontrol på endnu, vil jeg mene er ganske forståeligt Men vil helt klart huske dit råd, hvis det ikke snart ordner sig :5up:
  16. Super! Tænk, Yoda er kommet i den alder? Er han virkelig blevet så gammel? Men ja, han kan jo ikke blive ved med at være en lille én Men fedt, at der er ved at være gennembrud! :banan:
  17. Tænkte også netop lige på proteinkilderne...! De ting, hunde mest typisk skulle have allergi overfor, skulle være de ting, de oftest har været præsenteret for. Dvs. typisk okse, fisk, kylling. Men andre ting kan også være et problem. WolfsBlut har dog i dag 2 varianter med kun 1 proteinkilde! De har fisk (Blue Pacifica) og hest (wide plain). Derudover er Red Stock (kænguru-kød), grey peak (gedekød) og Polar Night (vildt kød) kun med fedtkilde fra hest, som de færreste hunde har allergi overfor. Og hurtigt er testet med hjælp fra Wide Plain Hvis hunden tilgengæld er allergisk overfor diverse urter, bær, frugter m.m., så dur WolfsBlut ikke - så er kun BARF vejen frem :-/ Og så skal man starte med kun én kødkilde og køre med den i nogen tid, før man præsenterer en ny. Du kan få WolfsBlut rigtig billigt her, hvis du ikke vidste det: Trockenfutter für ausgewachsene Hunde Ellers har jeg ikke noget at byde ind med, da min hund heldigvis "kun" har allergi over for visse fødevarer.
  18. Ok, tark - her var bare så stille Deeeen har vi ikke lige fået arbejdet på siden Vil nemlig helst i haven, men med natarbejde, så sover man mærkeligt nok mens det er lyst? :hmm: Sidst foregik det i gangen og det er liiiige trangt nok, der var ikke meget plads at vende på for Møffe Men regner næsten med, at det ikke er noget problem næste gang - det plejer nemlig at gå op og ned og Møffe var lidt sprængfyldt med energi, da vi trænede sidst Så regner med, at selvkontrollen er lidt bedre næste gang, som nok bliver i morgen eller onsdag
  19. Hey - er tråden her helt død? Synes jeg snakker med mig selv Nåmen, indkaldstræningen går stadig super godt - har i morges været udsat for en masse nye variationer af "kom, selvom der er andre hunde" og det gik bare hver gang til UG, hvis ikke han vente sig på "Møffe", så kom han i hvert fald spingende for FULD knald ved "see hvad mor har! (Kooom!)" :banan: Skal siges, at det er hunde, vi kender - hvor jeg bare har kaldt ham ind, inden han fik lov til at hilse Så meget stoler jeg ikke på det endnu, at jeg udsætter fremmede hunde for den "risiko". Men er liiidt stolt af min bette fis Det store problem bliver tydeligvis stadig bare de pokkers dufte - han bliver seriøst helt væk i dem, tror måske hans ører lukker helt ned nogen gange...? :hmm: Min far har også en tese om, at grunden til at Møffe nogen gange nægter at tage godbidder, selvom han på ingen måde virker stresset overhovedet, er fordi han ved, de "bedøver" hans lugtesans lidt. Synes det lyder lidt vildt dog... Men altså, når man står med en helt afslappet hund, der enten giver en et "gudhjælpemig, ikke nu igen"-blik og vender hovedet væk - eller tager den i munden og spytter ud... Så kan jeg altså også godt få mistanken :hmm: Det er da lettere at sluge godbidden end at spytte den ud... I går var han med ude på træningspladsen, hvor jeg går føl. Havde rigtig regnet med, at han kunne få lov at være demohund og alt muligt og ellers i hvert fald tøffe rundt efter mig og lave et par øvelser nu og da - så vi kunne have en rigtig sjov træningsoplevelse. Sådan blev det desværre ikke, da det tog en uventet drejning (intet skidt sket, men det gjorde bare, at timen blev ret kedelig for Møffes vedkommende), men efter træningstimen forsøgte jeg lidt træning. Kræet var selvfølgelig højt oppe at køre over at være et nyt sted - både da vi ankom, men også her - og legedriften KUNNE have været bedre. Fik dog kaldt ham til mig og han løb efter bolden. Tog den i munden og spyttede ud, hvorefter hovedet var i en spændende duft Men regner med, at han bare skal være med et par gange mere derude, og så er det fint nok Han skal med igen på søndag nok, så regner med at jeg kommer lidt før og varmer ham lidt op. Men det er i de tilfælde, metoden kommer til at stå sin prøve i sidste ende - nye steder. For der kan han gå fuldstændig i selvsving med døvhed og snusning nogen gange. Og det er derfor jeg gerne vil have hans legedrift arbejdet op - den er god nok hjemme og i parken, hvor vi dagligt går. Men så er det også dertil, den rækker...
  20. Totalt ustruktureret blanding af nej, afledning, ignorering. Alt efter situationen. Hvis vi sad og nussede og han var nogenlunde stille, kunne et roligt nej gøre det. Men ellers, så var det en af de andre metoder. Skal siges, at han selvfølgelig ikke var slem de sidste måender, som da han var lille - han kunne bare ikke helt modstå lysten til at gnave lidt i en, hehe - lige inden han blev fire måneder bed han faktisk næsten ikke. Så skiftede han tænder... Nå, det blev lidt hurtigt - skal møde på arbejde 23, så skal ud af døren
  21. Er det nu jeg skal sige, at der gik 5 mdr. før jeg kunne nusse med Møffe, uden at blive tygget igennem (dvs. han var 7mdr)? Ok, han var slem, men det ligger vist lidt til familien - opdrætter beholdt en af hans halvsøskende og hun har aldrig haft en hvalp, der var så svært at lære at holde op med at bide... Så følte jeg mig knap så meget som en fiasko, hehe Mødte den som 8mdrs, hvor den stadig gnavede lidt i folk Det tager tid med hvalpe - jeg ville personligt være meget overrasket, hvis I allerede havde oplevet en forbedring - han skal jo først lære, at hans handlinger har konsekvenser. Og så skal han lige kode sammen, hvilke handlinger, der har konsekvenser. Og derudover, så er han jo bare en hvalp, der skal undersøge og lære og bare vil ha' det sjovt Så op med modet, det skal nok komme Men det tager tid.
  22. Det går fortsat rigtig fint med den nye indkaldstræning! :banan: (råd er dog stadig velkomne til de ting jeg spurgte om i forrige indlæg) I dag har vi trænet rigtig meget på "passer andre hunde". Ikke Møffes stærkeste disciplin, men jeg siger "følge" til ham og så bliver han noooogenlunde på den side, jeg har guidet ham ind på (modsat side af forstyrrelse). Det gør, at jeg også kan nå at gribe ind, hvis han taber koncentrationen. Men det var ikke noget stort problem Skulle lige minde ham om det et par gange. Desværre var der en af hundene, heldigvis med en ansvarlig ejer, der ikke er så glad for andre hanner, så det var lidt nødvendigt Men alt i alt var Møffes simpelthen SÅ dygtig idag. Når vi har en vis afstand fra andre hunde, hvor jeg ikke kan få ham til at bryde kontakten dertil fuldstændig, men kan få ham til at stå og blive stående, plejer jeg altid at skulle hente ham jo. I dag fik jeg kaldt ham hen med et "Møffe, se hvad mor har, kooom!" Bom, så havde jeg en hund springende mod mig og efter bolden, som jeg kastede :banan: Totalt succes! Tror helt klart at det her bliver vejen frem Skulle selvfølgelig gerne have taget "se hvad mor har" fra, men det er nu det mindste problem - hvis det er virksomt i hverdagslydigheden, så er det sådan det er Her til aften tog vi så lidt LP-træning af apport, sit, stå, dæk og plads. Han var så dygtig Undtagen til apport, han syntes han skulle knaldapportere nærmest hver gang Plads var han så dygtig til, fuld kontakt op og ned ad gangen med vendinger (både højre og venstre om), inklusiv bakke på plads Sit, dæk og stå tog vi på afstand - han gjorde det som smurt :5up: Dog skal jeg have arbejdet med hans indtagelse af sit. Han skifter mellem at sætte sig direkte ned på nummeren uden at bevæge bagbenene - og at putte bagbenene lidt ind under. Men står han direkte foran mig, så ryger nummeren direkte ned, så regner med, at jeg bare skal gentage det tilpas mange gange, så kommer den nok lidt af sig selv? :hmm: Og glemte helt - Møffe har nu genindlært at komme 100% rigtig ind på plads i første hug! :5up: Han kommer korrekt ind næsten hver gang, både med og uden apport i munden, så moar er stoooolt! Han er vist ikke helt dum alligevel, den bette Han lærer faktisk ret hurtigt efterhånden
  23. Nu siger jeg det sikkert alt for tidligt Men har de seneste dage taget en ny "metode" i brug mht. Møffes dagligdags indkald. Har kæmpet med, at han synes duftende er monster interessante, stor spontanitet (manglende impulskontrol) og en stor glæde og interesse i/for andre hunde og deres legetøj. Har prøvet med godbidder altid og det er gået både op og ned. Alt efter Møffes fysiske velbefindende, hans mentale tilstand og vejret. Nogle gange var de bare guld - andre gange gad han dem slet ikke Pt. er vi jo stadig på fiskediæt, så godbidderne kunne i hans øjne nok også godt være mere... Spændende (vil dog lege med tanken om at lave chips til ham/stege nogle små kartoffelstykker) Altså, har han altid været meget svingende. Den ene dag kunne vi passere en hund på 15 meters afstand og et roligt nej kunne være nok til at få ham med videre. Andre gange kunne han tage spurten fra lang afstand. Jeg lærte at tilpasse det nogenlunde og ganske sjældent skete der et uheld af betydning, da jeg har haft øjnene på stilke. Men tilfreds har jeg aldrig været (udover da han var 3½ mdr. - der havde vi et 100% sikkert indkald). Nu prøver jeg så noget nyt... Nemlig at belønne med legetøj. Det er forsøgt før, men prøver ligesom at sætte nogle regler op for legen og gøre det lidt mere struktureret denne gang. Legetøj må kun bruges sjældent, ifm. en god indsats. Legen køres kortvarigt og med "høj" intensitet (altså, nu er han ikke den mest højtkørende hund) og stoppes med et klik/dygtig, helst mens han er ved at trække. En sjælden gang lader jeg ham vinde legetøjet (han har ikke helt lært "back to center" endnu). Vi har haft bolden med (en med snor i) på tur 3 gange nu. Første gang gik det fint, anden gang var det lidt so-so. I dag gik det super godt. Fik ham afledt fra masser af dufte, afledt ham fra at forsøge at tage andre hundes legetøj (når ejerne havde det og ligesom skulle til at kaste det), han var meget mere klister end han plejer at være blandt andre hunde Så det var en super fed oplevelse og jeg var ganske høj! :banan: Jeg skal dog huske at arbejde med hans legeglæde, for den har aldrig været den største set og er lidt bange for, at han kører død i det. Vi var faktisk så langt nede engang, at jeg måtte træne bidet op på turene - ikke snuse til plet, førend du har bidt i legetøjet, kammerat! Den regel hjalp gevaldigt! Gik fra, at legetøj kun var interessant hjemme, men aldrig på træningspladsen eller på gåturene, til at jeg pludselig havde en hund, der syntes det var lidt sjovt - og nogle gange faktisk tæskesjovt Lige nu lader jeg ham vinde, når han har trukket et par gange (og han vinder ved trækket, ikke når han er stoppet) eller klikker netop, når han trækker. Hvis nogle har nogle gode råd til videre oparbejdelse er de meget meget velkomne! Ligeså gode råd til back to center (ikke lege tagfat, men lade mig tage fat og lege trækkeleg)
  24. Hold da fast, Anne, hatten af for dig! Jeg er bange for, at jeg ikke ville reagere, selvom jeg håber det... Men indrømmer blankt, at jeg ikke ville være tryg ved en sådan personligheds reaktion. Hvis vi var flere, ville jeg måske råbe op (det håber jeg virkelig! Har snerret gennem mundvigen til en, der alfarullede en hund og tror han hørte det - bliver forhåbentligt kun bedre til det). Men stod jeg alene...? Men du tacklede godt nok den situation flot, jeg håber, du har fået manden på bedre tanker :5up:
×
×
  • Tilføj...