bernerazuro

Det går fortsat rigtig fint med den nye indkaldstræning! :banan: (råd er dog stadig velkomne til de ting jeg spurgte om i forrige indlæg) I dag har vi trænet rigtig meget på "passer andre hunde". Ikke Møffes stærkeste disciplin, men jeg siger "følge" til ham og så bliver han noooogenlunde på den side, jeg har guidet ham ind på (modsat side af forstyrrelse). Det gør, at jeg også kan nå at gribe ind, hvis han taber koncentrationen. Men det var ikke noget stort problem Skulle lige minde ham om det et par gange. Desværre var der en af hundene, heldigvis med en ansvarlig ejer, der ikke er så glad for andre hanner, så det var lidt nødvendigt Men alt i alt var Møffes simpelthen SÅ dygtig idag. Når vi har en vis afstand fra andre hunde, hvor jeg ikke kan få ham til at bryde kontakten dertil fuldstændig, men kan få ham til at stå og blive stående, plejer jeg altid at skulle hente ham jo. I dag fik jeg kaldt ham hen med et "Møffe, se hvad mor har, kooom!" Bom, så havde jeg en hund springende mod mig og efter bolden, som jeg kastede :banan: Totalt succes! Tror helt klart at det her bliver vejen frem Skulle selvfølgelig gerne have taget "se hvad mor har" fra, men det er nu det mindste problem - hvis det er virksomt i hverdagslydigheden, så er det sådan det er Her til aften tog vi så lidt LP-træning af apport, sit, stå, dæk og plads. Han var så dygtig Undtagen til apport, han syntes han skulle knaldapportere nærmest hver gang Plads var han så dygtig til, fuld kontakt op og ned ad gangen med vendinger (både højre og venstre om), inklusiv bakke på plads Sit, dæk og stå tog vi på afstand - han gjorde det som smurt :5up: Dog skal jeg have arbejdet med hans indtagelse af sit. Han skifter mellem at sætte sig direkte ned på nummeren uden at bevæge bagbenene - og at putte bagbenene lidt ind under. Men står han direkte foran mig, så ryger nummeren direkte ned, så regner med, at jeg bare skal gentage det tilpas mange gange, så kommer den nok lidt af sig selv? :hmm: Og glemte helt - Møffe har nu genindlært at komme 100% rigtig ind på plads i første hug! :5up: Han kommer korrekt ind næsten hver gang, både med og uden apport i munden, så moar er stoooolt! Han er vist ikke helt dum alligevel, den bette Han lærer faktisk ret hurtigt efterhånden

Nu siger jeg det sikkert alt for tidligt Men har de seneste dage taget en ny "metode" i brug mht. Møffes dagligdags indkald. Har kæmpet med, at han synes duftende er monster interessante, stor spontanitet (manglende impulskontrol) og en stor glæde og interesse i/for andre hunde og deres legetøj. Har prøvet med godbidder altid og det er gået både op og ned. Alt efter Møffes fysiske velbefindende, hans mentale tilstand og vejret. Nogle gange var de bare guld - andre gange gad han dem slet ikke Pt. er vi jo stadig på fiskediæt, så godbidderne kunne i hans øjne nok også godt være mere... Spændende (vil dog lege med tanken om at lave chips til ham/stege nogle små kartoffelstykker) Altså, har han altid været meget svingende. Den ene dag kunne vi passere en hund på 15 meters afstand og et roligt nej kunne være nok til at få ham med videre. Andre gange kunne han tage spurten fra lang afstand. Jeg lærte at tilpasse det nogenlunde og ganske sjældent skete der et uheld af betydning, da jeg har haft øjnene på stilke. Men tilfreds har jeg aldrig været (udover da han var 3½ mdr. - der havde vi et 100% sikkert indkald). Nu prøver jeg så noget nyt... Nemlig at belønne med legetøj. Det er forsøgt før, men prøver ligesom at sætte nogle regler op for legen og gøre det lidt mere struktureret denne gang. Legetøj må kun bruges sjældent, ifm. en god indsats. Legen køres kortvarigt og med "høj" intensitet (altså, nu er han ikke den mest højtkørende hund) og stoppes med et klik/dygtig, helst mens han er ved at trække. En sjælden gang lader jeg ham vinde legetøjet (han har ikke helt lært "back to center" endnu). Vi har haft bolden med (en med snor i) på tur 3 gange nu. Første gang gik det fint, anden gang var det lidt so-so. I dag gik det super godt. Fik ham afledt fra masser af dufte, afledt ham fra at forsøge at tage andre hundes legetøj (når ejerne havde det og ligesom skulle til at kaste det), han var meget mere klister end han plejer at være blandt andre hunde Så det var en super fed oplevelse og jeg var ganske høj! :banan: Jeg skal dog huske at arbejde med hans legeglæde, for den har aldrig været den største set og er lidt bange for, at han kører død i det. Vi var faktisk så langt nede engang, at jeg måtte træne bidet op på turene - ikke snuse til plet, førend du har bidt i legetøjet, kammerat! Den regel hjalp gevaldigt! Gik fra, at legetøj kun var interessant hjemme, men aldrig på træningspladsen eller på gåturene, til at jeg pludselig havde en hund, der syntes det var lidt sjovt - og nogle gange faktisk tæskesjovt Lige nu lader jeg ham vinde, når han har trukket et par gange (og han vinder ved trækket, ikke når han er stoppet) eller klikker netop, når han trækker. Hvis nogle har nogle gode råd til videre oparbejdelse er de meget meget velkomne! Ligeså gode råd til back to center (ikke lege tagfat, men lade mig tage fat og lege trækkeleg)

Hold da fast, Anne, hatten af for dig! Jeg er bange for, at jeg ikke ville reagere, selvom jeg håber det... Men indrømmer blankt, at jeg ikke ville være tryg ved en sådan personligheds reaktion. Hvis vi var flere, ville jeg måske råbe op (det håber jeg virkelig! Har snerret gennem mundvigen til en, der alfarullede en hund og tror han hørte det - bliver forhåbentligt kun bedre til det). Men stod jeg alene...? Men du tacklede godt nok den situation flot, jeg håber, du har fået manden på bedre tanker :5up:

Ups, det var også det jeg mente iht kan jeg jo godt regne ud Ihvertfald kan vist skrives i et ord - det siger min stavekontrol i hvert fald, kan jeg se. Jeg plejer dog at skrive det i tre ord, kan jeg se (skrev det lige der til sidst uden at tænke). Men tak, for den kunne jeg vitterligt ikke regne ud

Det har som sådan intet at gøre med, hvad man bør acceptere - men at man bør se muligheden og ikke bare acceptere, at fordi hunden er stor, så ældes den hurtigere. Det er ikke en undskyldning imo. Men ved jo, at du avler efter langlevende aner, så der er jo intet problem der. Hvis alle opdrættere gjorde det, så ville de fleste større racer måske nok hurtigt få vendt skuden. Men det skal ikke være en hemmelighed, at jeg godt kunne skippe berneren, for en mindre perfekt hund - som jeg tilgengæld med stor sikkerhed havde selskab af i 15 år. Jeg synes, at det er trist, at man skal have hunden i kortere tid og derfor igennem sorgen tidligere, fordi man er til de store. Det burde være muligt, at få dem til at blive langt ældre end de bliver. By the way, et spørgsmål: Hvad står "iht" for? Du skriver det rimelig ofte?

Puha, det lyder ikke så godt med Chili :-( Håber, at det viser sig at være noget ganske ualvorligt, der nemt fixes :ae:

Jeg kan så udmærket godt forstå dig i disse situationer. Ok, kvæl, der aner jeg ikke, hvordan jeg egentlig ville reagere, men jeg er ikke vild med at lade Møffe hilse på hunde i kvæl. Både grundet tandrisikoen og fordi de ofte har været trænet på en ikke-så-god måde. Men plejer at se deres adfærd an, for Møffe leger langt fra med alle hunde og er hunden ok, så må de gerne hilse.

Men hvorfor dør de så unge? Det er stadig samme art. Der må være noget i avlen, der går galt, for størrelse burde ikke være = kortere levealder. I så fald burde mus og kaniner jo blive både ældre end elefanter, heste og mennesker. Der må jo være noget, der ikke altid er fulgt med, da man avlede hundene større. Tornjakken, som vist nok er lidt lettere end en berner, men tilgengæld er højere (ok, måske nogenlunde samme vægtklasse?) skulle være rimelig sund. I deres hjemland, hvor de ikke ligefrem altid lever under specielt gode kår, bliver de gerne 12-14år, ifølge min opdrætter, der har importeret nogle stykker. Jeg har set bernere, der er blevet 16 år. Jeg har set nogen, der var gamle og gråmulede at skue som 7-8årige. Hvad er det, der gør det? Og jeg tror, det er det Petrine fisker efter uden at vide det præcist - men det er i hvert fald nogle tanker jeg gør mig. Og noget jeg vil kigge efter ved min næste hund.

Jeps, masser af gange Håber vi kommer igang igen, selvom jeg tvivler på det.

Det kommer vel i grunden an på, hvad de dør af?

Tusind tak skal I have :kys: Er jo også lykkelig for, at vi nærmest lever et normalt liv nu Og tak for de pæne kommentarer om Møffe :kys:

ADVARSEL: Billedspam Måske lidt på tide med en opdatering igen - ikke alle følger jo med på facebook og hjemmeside Men det går rigtig rigtig godt med Møffe! Han er nu nærmest af smertestillende og vi bruger det kun i forbindelse med hårdere udfordringer, hvor jeg er i tvivl om, han var heeelt parat til det For eksempel i dag, hvor vi var 1½ time i Dyrehaven i flexline - det var fedt :banan: Vi går nu nogenlunde fast 2 gange á 1 time dagligt +/- Genoptræning er ikke længere, noget vi går sådan rigtig fast til, men vi kommer hver anden til hver tredje uge og det varer nok ikke længe førend vi stopper med det også Men vil gerne lige have dem inde over lidt endnu, da de jo kan se ting, som jeg ikke liiige spotter. Han har rimeligt frie tøjler i dag - han går løs, når det er muligt og får lov til at lege lidt med andre hunde også - Møffe ELSKER det og jeg ELSKER det Fokus nu ligger på at træne hans udholdenhed yderligere op lige så stille - og endnu mere på at træne hans muskulatur op, så den kan bære ham, selvom han laver underlige bevægelser (som han jo gør, når han leger). Alt er dog ikke rosenrødt. Han er stadig ikke rigtig ordentlig flextion i benet, selvom vi arbejder på det - men jeg skal altså blive bedre til udstrækningsøvelser. Derudover ser det ud til, at der er dannet en smule gigt i leddet, det er i hvert fald mit og fysioterapeutens tanke. Vi skal forbi Claus Sloth her d. 31/1, så må vi se, hvad han siger. Men Møffe siger heldigvis intet til det endnu. Men mærkes, det kan det - han har fået nogle hårde gevækster på knæet. Men han er nærmest gladere end han har været nogensinde, simpelthen en stor bombe lykke, der går rundt Indtil han er træt, så hænger det hele og der skal alligevel stadig ikke så voldsomt meget til Men det er jo klart, når man stadig ikke har en ordentlig muskulatur på benet endnu, så bliver de hurtigt trætte og ømme. Men det går hele tiden fremad. I dag er han for eksempel vældig frisk her til aften, til trods for turen i Dyrehaven :chok: Det havde jeg lige godt alligevel ikke regnet med! Men lidt billeder skal i da have! Først lidt spam fra en tur til Østskoven i tirsdags Fra vores tur til Dyrehaven i dag

Det er jo det, man skal lige lære hinanden at kende, men det kommer stille og roligt, at man nærmest kan "se" hvad hunden tænker på at gøre nu

Jeg har indlært nej på samme måde som Lone Greva beskriver og det fungerede fint. Fik det også videreudviklet til, at jeg kunne kaste rundt med godbidder, uden han tager dem Men det tager jo selvfølgelig tid, så i mellemtiden må man gøre brug af afledning - i sidste ende en blanding af afledning og nej. Afledning skal gerne foregå, når man kan se, at hunden skal til at udføre adfærden, hvorfor man, når man afleder, helst skal have øjnene på hunden 24/7. Netop for at undgå den kæde, som mini-mee nævner - som så også kan dannes ved positivt indlærte forbudsord m.m.. Kan komme med et glimrende eksempel selv, faktisk... Møffe havde en vane med at spise småsten (granitskærver ved vores terrasse), da han var lille (dumme hund). Jeg fik lært ham et eftertrykkeligt effektivt "spyt ud", der fungerede hver evig eneste gang. Men men men... Kræet havde hurtigt dannet kæden "gå hen til småsten, tag i munden og vent på, at mor siger spyt ud - så får jeg godbidder!" Altså tog han stenene i munden, for at opnå min reaktion. Dette tacklede jeg ved, at hver gang han kom i nærheden af disse småsten, så overroste jeg ham og gav godbidder inden han nåede at vise egentlig interesse for stenene. Så han lærte, at befinde sig ved og passere stenene, uden egentlig at have interesse i dem. Når dette er sket tilpas mange gange, så vil hunden "glemme" sin gamle adfærd. Jeg håber, det gav mening! Men anderledes sagt i din situation, så skal du lære, at forudse i hvilke situationer Lupo kan finde på at gø "ud af det blå" (altså, hvor det ikke er i direkte interaktion med dig og du derfor ikke er det, han absolut ønsker) og derfor få ham til at foretage sig noget andet inden. Det indlærte nej kan så bruges til at stoppe adfærden, der ofte er voldsomt selvforstærkende (hunden "elsker" at høre sin egen stemme, som man siger). Man kan også, hvis man har en tydelig markør, fx. en klikker eller "Ja!" (lyde hunden ved, betyder godbid) markere, at det er ganske ønskeligt, når hunden trækker vejret ind og derfor er stille (selvfølgelig ikke at hunden trækker vejret ind, men det er den jo nød til, for at kunne "gø det ud" ). I stedet for et nej, altså. Dette kan give hunden lidt at tænke over og så kan man langsomt udvide det og så sætte den igang med noget andet. Det var lige nogle tanker herfra

Tillykke med hans hjemkomst - glæder mig til massivt billedspam de næste måneder!!!!

Forklar så lige, hvordan Møffes opdrætter så at skrive ingen historik har om mavedrejning. Laver et kuld og efterfølgende dør farmor, far og en bror? Af mavedrejning. Lige meget, det kan jo være en engangstilfælde, men det er et eksempel. Men hvis mavedrejning ikke var arveligt, ville der være akkurat lige mange mavedrejninger i alle racer. Men det er der ikke. Ergo er der noget i avlen, der skal tages hensyn til - om man skal spotte mavedrejninger i tavlen og det kan gøre det eller om man skal revurdere racens udseende, er så spørgsmålet. Jeg tror dog på, at man kan nøjes med tavlekiggeriet på den lange bane - selektiv avl på hunde, der ikke får mavedrejninger er naturens metode. At foder også har noget at sige, er jeg dog ikke i tvivl om.

Forskellige udstillingsdommere har forskellige "mål" Det samme gælder lydighedsdommere - hvad der tæller lidt ned hos den ene, tæller måske ikke ned hos den anden. Udstilling er, som tidligere beskrevet, også hårdt arbejde. Selvfølgelig kan det ikke sammenlignes med lydighed, agility osv. og så alligevel. Indrømmer dog blankt, at det er sværere at træne Møffe op til en lydighedsprøve, end det har været at træne ham op til udstilling. Men hvis jeg skulle træne ham perfekt op alla kennel-løwchen, så tror jeg dælme faktisk det ville være lige så hårdt, hvis ikke hårdere... Har prøvet at stå i ringen engang med Møffe i stive 20 minutter, fordi en dommer ikke kunne beslutte sig for, hvilken hund der skulle vinde... Prøv du at få en hund til at holde samme begejstring for at stå og trave i 20 minutter :chok: Og der kan det være ganske afgørende, at hunden stadig har en fed gnist, som den holder. Og glem ikke, at den på daværende tidspunkt har været i ringen en gang før og skal det flere gange igen, hvis den vinder. Men altså, primært kommer jeg til udstillinger, fordi jeg synes det er sjovt, for det sociale - og så for at se og opleve andre hunde i racen, så man forhåbentligt kan blive pejlet ind på sin næste opdrætter med tiden. Den glemte jeg lige i nat Knurhårene i sig selv er ikke følsomme, det er de nerver, de er sat fast til tilgengæld. Derfor gør det ikke ondt at få dem klippet af Om det er korrekt at gøre (fx. i udstillingsøjemed), hvis det kan undgås, er jo så en anden sag. For det synes jeg ikke.

Åh nej, hvor uretfærdigt Mange varme tanker herfra :ae: Hvil i fred, Marley :-(

Jeg synes depositum er så forkert Man har ingen garanti for, at der er lige dén hvalp i kuldet, som man ønsker. Om det så gælder brugsegenskaber, avlspotentiale, alm. kemi eller andet. Der er så meget, der kan falde forskelligt ud og x antal hvalpe skal passes ind til x antal købere. Ved min næste hunde vil jeg nødig "nøjes". Jeg satser på at være mere med i udvælgelsen, end jeg var med Møffe. Og jeg vil have et bestemt slags temperament, madglæde, legelyst og en sund og racetypisk bygning. Den hvalp kan hurtigt være gået til en anden med lign. krav I bernerverdenen er det nok også bare mere almindeligt med ventelister og hvalpekøbere, der står skrevet op flere steder Snakkede i hvert fald med en opdrætter om det og hun havde intet problem med, at jeg skrev mig på venteliste og alligevel havde planer om at besøge to andre opdrættere. Det var helt normalt, svarede hun.

Det er sjovt at vinde - det er hyggeligt med selskabet. Man bliver stolt, når dommeren roser ens hund. Man har en meget intens "dig og mig"-oplevelse med hunden i ringen. Og taber man, så går man heldigvis hjem med den samme hund, som man vandt med en anden gang Ang. tyk/tynd osv. så har det som sådan ingen relevans, og dog.. 1. En hund, der ikke er ordentligt i stand, er ikke i stand til at gennemføre en parring/fødsel på optimal vis 2. En hund, der ikke er ordentligt i stand, bevæger sig ikke optimalt m.m. 3. En hund, der ikke er ordentligt i stand, har ikke den rigtige bygning. 4. Nedpræmiering af en hund i dårlig stand, fører til at folk, der udstiller, er mere OBS på, at hunden er velholdt på alle punkter

Det kommer lidt an på kuldenes størrelse. Hvis tæven kun har fået 1-2 hvalpe, så synes mange, at det er ok at parre igen i næste løbetid. Jeg bryder mig tilgengæld absolut IKKE om det!

Velkommen til!

Takker for link - har læst en del om det, men det er dælme rart at få set, hvordan det egentlig ser ud. Stakkels hund, håber aldrig jeg oplever det :-(

Har lidt travlt, så springer lige hurtigt ind med input, det bliver lidt kortfattet...! Har ikke nået at læse efterfølgende, desværre Du spørger, om man kan give noget for skaden. Det er ikke til at sige, du må spørge din dyrlæge. Men tilskud som fx. Luposan, gør både godt for led og ledbånd o.lign. Så der er da en god sandsynlighed for, at det kan gøre noget Så forhør dig

Har forresten fået tilmeldt mig træning nu! :banan: Hundetræning Gaaal, jeg glæder mig! Hun er dyr, men har gået hos hende før og hun er simpelthen knald dygtig - og det er nok meget godt at starte blidt ud og ikke starte med alle de hårde øvelser Og så tror jeg også vi har godt af netop... Hverdagslydighed Ingen anelse, men det går jeg ud fra, at der er - vil i hvert fald ikke risikere noget... Møffe havde meget voldsom reaktion på både Olivers og pludselig på Royal Canin Hypo, så er ikke rigtig i tvivl om, at miderne er et stort problem :-/