bernerazuro

Møffe er ikke en udpræget humpehund. De eneste tidspunkter hvor han faktisk humper, er, når det er blevet mere, end han kan overskue. For eksempel efter lang tids leg til playdate eller voldsom leg menneske-hund (og det er vi næsten ovre). Men der er en alle tiders sød berner tæve i parken, som vi møder en gang imellem. I starten havde de to det fint sammen, men nu er Møffe blev helt dum i hovedet, når han er sammen med hende! Hun skal humpes! Og jeg synes det er MØG irriterende, tæven synes det er irriterende, ejeren ved jeg ikke hvad synes.. Og Møffe, ja, han føler nu engang hvad han føler og det aner jeg ikke hvad er? Han er helt glad, når han er sammen med hende, laver badut spring og vil bare lege (faktisk lidt mere end ved andre hunde?) - hun er ikke helt enig med ham, men leger da lidt med ham, men hun er altid sammen med bedstevennen og han er altså no. one :blink: Men altså, det er hvad Møffe gør, lige indtil han pludselig skal humpe... Og det sker, hvis der ikke lige er gang i den. Hvad kan det være med Møffe? Så vidt jeg kan bedømme er han ikke kønsmoden endnu, for han hverken letter ben eller har specielle problemer med lydigheden. Desværre har jeg ikke mødt en løbsk tæve, så jeg kunne finde ud af det Men er det simpelthen de spæde startskud på kønsmodningen og en ungdomsforelskelse fra Møffens side? Har I nogen gæt?

Jo ja, det lyder faktisk helt ligesom herhjemme Jeg gider ikke se på det heller! Når Møffe gjorde det på mig (i forbindelse med leg, der kammede over eller, én gang er det sket, intens nusseri) har jeg simpelthen afbrudt samværet.

Jeg siger "nej" til Møffe de få gange han gør det og roser ham, hvis han stopper. Hvis han ikke stopper, så går jeg over og fjerner ham roligt ved at tage fat i selen. Ingen rykken eller noget. HELDIGVIS er det meget sjældent han gør det og for det meste først når han er overtræt.

Motor Altså, det burde være forbudt at vise billeder af den hvalp! Man får jo helt lyst til at hente brormand Elvis til sig selv :hjerte:

Æv, så blev Møffe da lige skræmt for første gang :stupid: Han skulle ud og tisse og jeg gik med. Da vi så er nået ud til græsplænene, bliver der fyret en raket af på den anden side af vores nabos hus. Den sprænger lavt nede og Møffe glor selvfølgelig direkte på det (han hørte jo whooshet). Og sådan en papaply af gløder er altså skræmmende, når den er så tæt på! Han vendte 180grader og løb tilbage mod stuedøren. Det var da heldigvis ikke værre end, at et "rooolig Møffe" fik stoppet ham og jeg gik så roligt ind og hentede nogle godbidder, som jeg kastede på græsplænen. Mens han søgte efter dem, blev der så fyret et heksehyl eller 2 af. Han så op, men jeg skulle bare sige "Møffe, søge" og så søgte han igen - dyyygti' Møffe! Så satser på, at han ikke fik varige mén af det

ØV altså, stakkels Indy og jer! :ae:

Så har Møffe også oplevet det der juleaften noget Han syntes godt nok, at det rablede for os? Det var fint nok, at vi gik rundt om juletræet - han ville da gerne med. Men altså, så vendte vi pludselig om og gik den anden vej? Så var vi altså for meget! Han fiskede at pivedyr frem og kiggede opfordrende på os, mens han fik det til at pive Jeg tog så fat og så gik han med rundt, mens han trak i pivedyret - det syntes han vist var ok sjovt! Det var faktisk først ret sent, at han fik næse for sin egen gave Men da han endelig fik den, vidste han dælme ikke helt, hvad han skulle stille op med den :stupid: Så jeg måtte kradse lidt i den, for at få ham til at forstå, at det var det han skulle! Han fik så åbnet pakken og fant en coca cola papkasse med noget særdeles velduftende indeni - som mor her, var nød til at få ud til ham Pivedyret, som ellers var let tilgængdelig, fik han først set nærmere på, da han havde spist det stykke oksestrube, som mor havde fisket ud til ham Lidt billeder: Danser med rundt om træet: [ATTACH]19212[/ATTACH] Pakker gave op: [ATTACH]19213[/ATTACH] [ATTACH]19214[/ATTACH] [ATTACH]19215[/ATTACH] [ATTACH]19216[/ATTACH]

Glæ'lig jul til dig også!

Ja, men hvorfor overhovedet komme ind på det For så er den vel allerede blevet personlig, da det indkluderer ubestemte personer, som deltager i debatten. Lidt ala den gode gamle debat om, at der skulle være en "inderkreds" her på HF - men ingen ville komme med navne på, hvem der var "med i inderkredsen". Det var der også nogle, der syntes var ubehageligt/provokerende og ingen kunne bruge det til noget, for de vidste ikke, om det var dem, det var "galt med". Den sidste del synes jeg da ikke er, at mudre vandene - for det er jo dit reelle svar. Det komme an på problemets omfang og hundens ejer. Og der er vi jo sådan set enige Man kan jo ikke definere den eksakte grænse - det kan jeg i hvert fald ikke. Men man kan sætte op: Dette er i hvert fald ikke gyldigt/dette er gyldigt, hvis man vil forsøge sig. Men det er jo svært. Det gør jeg da heldigvis ikke. Ville bare gerne have lov at uddybe, hvis jeg måske havde formuleret mig forkert/dårligt i mit indlæg eller andet - så der ikke var flere, der misforstod det. Hvis det altså var det, der var galt. Men jeg skal nok respektere, hvorfor du ikke vil sige det. Ville bare forklare, hvorfor jeg gerne vil vide det.

Jeps Men jeg har nu heller ikke været specielt nervøs for det. Da han var lille, havde vi jo en masse tordenvejr og han reagerede ikke det mindste på det Så jeg så/ser lyst på det

Hvor dejligt! :klap: Men Bassil er sikkert ikke helt tilfreds - nu var det jo lige så hyggeligt, når mor sov hos én

Så satte jeg den lige på igen, stadig for fuld hammer (ikke voldsomt højt, men lidt højt er det da). Kræet vendte sig afslappet om på ryggen 1½min. inde

Øv da altså, Sonja! Men det bliver uden tvivl i hvert fald lettere end første omgang, for nu kender han dig jo og har tillid til dig. Han skal bare lige falde helt til, vil jeg tro.

Møffe gloede lige lidt, da jeg startede og bare skruede højere og højere op (det kan så ikke blive særlig højt, da det er min bærbare ). Men han har heller ikke reageret på noget før, ikke engang et kanonslag, der blev skudt af ikke så langt væk Nu sover han. Idag blev der også fyret fyrværkeri af ca. 200m væk fra os på vores aftentur i parken. Ingen synderlig reaktion, han kiggede dog lige et par gange.. Og kastede nogle godbidder et par gange ved lyden, men ellers intet. Og så skulle vi lige prøve sådan nogle proptrækkere af herhjemme, for at se, om han kan tåle det. Første gang var han ude i haven, jeg trak den indenfor, mens søster fodrede ham og der var ingen reaktion. Så kom han indenfor, hvor vi prøvede at fyre 3 af, mens han fortsat blev fodret. Han reagerede på den ene (nr. 2) - dyyygti' vovse! :banan: Planen er så, at fyre nogle af, sådan med et par dages mellemrum. Det er der jo også lidt nytårstræning i

Og nu er det jo så selvfølgelig, at jeg ikke kan forestille mig andet end, at det er Møffes problem? Og vil gerne have ærligt svar på det. For hvis det var, så tror jeg ikke, at du har forstået det helt korrekt, hvad der skete? Og så vil jeg gerne uddybe.

Pyh, ved ikke om sådan nogle ben kan være farlige Møffe slugte en grisehale, da han var lille, men det er jo ikke specielt hårdt eller noget Håber virkelig på snarlig bedring til Bassil :ae:

Hun skal have lov at hilse på gæster, selvfølgelig Linen er bare til, for at stoppe hende, hvis hun prøver at hoppe op. En slags sikkerhedsforanstaltning. Og for alt i verden ikke rykke i den, bare brug den til at forhindre hunden - ellers kan hunden få nakkeskader Den skal helst undgås at bruges. Jeg har endnu ikke skulle bruge den til Møffe, da han simpelthen er så madglad, så han straks kommer hen til mig for at få godbid, når jeg siger dygtig. Men han har den på, når mine bedsteforældre kommer på besøg - for hvis det går galt der, SÅ går det helt galt

Iiih, altså, han er bare dejlig Og du kan sige, hvad du vil, men han er altså allerede blevet meget større Men hvor er han go' til at gi' pote :hjerte:

Jeg har godt nok fået helt ondt i hovedet af denne her tråd, fordi mine tanker flyver rundt og har været ved at tude flere gange, mens jeg har skrevet det her indlæg.. Jeg har været lidt inde i problematikken med Møffe. De fleste af jer, kan nok godt huske, at vi havde et problem med, at han gravede fuldstændig manisk i gulvet... Da vi oplevede det første gang, skrev jeg om det i denne tråd: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/9272-overstimulering.html Vi kom over problemet med en noget mindre indholdsrig hverdag, altså, en mere normal hverdag for en hvalp, skønt der stadig skete for meget. Så skulle vi på dobbelt udstilling, hvilket endte ud i dette: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/9684-graver-manisk-i-gulvet-hjaelp.html Denne gang var det langt sværere at komme ud af og jeg begyndte at få det virkelig skidt mentalt. Hverdagen var fuldstændig indholdsløs. I starten lavede vi faktisk INTET (fordi han brugte så meget energi på at karte forvirret og stresset rundt, så han ikke behøvede mere), men så indlagde vi en fast morgentur og et natsøg. Men det lykkedes at komme ud af det! Møffe fik det godt og jeg var glad. Vi begyndte at gå flere ture dagligt og trænede lidt igen (rolig optrappen). Men så gik det galt igen Efter en weekend med træning, fødselsdag og lidt andet, men ikke meget. Han gravede i gulvet igen! Denne gang var han dog ikke snot forvirret, men bevarede sin ro... Men denne gang kunne jeg næsten ikke klare det længere. Jeg kæmpede og kæmpede, små fremskridt, men ligeså tilbageskridt. Hvorfor det var så slemt for mig, skyldtes flere ting. Møffe, min lille øjesten, havde det ikke godt! Vores dag var nærmest komplet indholdsløs, fordi jeg havde erfaring for, at der intet skulle til for at tricke Møffe til et graveflip og alt (ALT) blev vejet på en guldvægt ift. hvor meget han havde lavet og derfor kunne klare. Min far mente, at vi skulle gå i den modsatte retning, til trods for, at det var overstimulering, der havde forårsaget det (altså, han mente, at nu skyldtes det understimulering). Møffe kunne ikke være alene hjemme, så jeg var fanget i huset sammen med ham 24/7 og kunne derfor ikke aflede mine tanker. Jeg havde mistet mit overskud og kunne derfor faktisk heller ikke overskue at være sammen med vennerne Det er altså ikke let! Og jeg tænkte et par gange på, om vi ikke begge ville få det bedre ved, at han fik fred. Han virkede glad og det hele, men der måtte jo være noget glat, siden han fik de flip. Og jeg kunne snart ikke klare det mere. Jeg gik nærmest i panik, når han fik et flip og var ved at græde hver gang og brød sammen når vi diskuterede det. Men samtidig havde jeg det jo også sådan, jeg elsker jo fandme det kræ mere end noget andet... Og det var min skyld, skulle han nu lade livet, fordi jeg havde dummet mig? Tanken nåede aldrig at blive helt alvorlig, men havde vi ikke haft nogle egentlig fremskridt idag, så tror jeg, at jeg ville være begyndt at overveje det meget kraftigt og meget alvorligt - hele hans hvalpetid var jo ved at blive ødelagt og hvem kunne vide, om det nogensinde ville blive bedre? Det hele endte med, at min mor så sig nødsaget til, at vi fik en adfærdsbehandler ud. Lidt på grund af Møffe, men mest på grund af mig - det ville ikke vare længe, før jeg efterhånden skulle til at gå til pskykolog, fordi jeg var så langt nede - konstant Fra adfærdsbehandleren (som blev Ninjamor herindefra) var bestilt, begyndte det at gå fremad, men med tilbagefald. Måske fordi, at det har stresset Møffe, at jeg har haft det så dårligt og nu pludselig fik mere overskud. Eller måske fordi, at nu var vi endelig på vej ud? Men jeg går stadig i panik, når jeg hører en skraben i gulvet - for hvad nu hvis Selvom jeg prøver (efter anbefalding fra adfærdsbehandleren) ikke at tage det tungt. Men heldigvis har hans flip den sidste 1½ måneds tid været så milde, at en knirken i stolen nærmest har afbrudt ham. Og han har kun haft ganske få - og hvem ved, måske er det helt overstået nu? Eller i det mindste bare næsten, og jeg kun oplever det et par gange igen? Jeg krydser i hvert fald Jeg fik vist udtrykt min mening på én eller anden måde i det her indlæg... Man skal gå, så langt som man kan mentalt. Det er så individuelt og om jeg er en svag eller stærk person... Aner det ikke. Og jeg kræver ikke af nogen, at de skal køre sig så langt ud, som jeg kørte mig

Jeg er da 20 - og mor til min Møffe-dreng Min bandit Og da jeg var 10 til jeg var 17, der var jeg mor til min lille kanin Lucky

Det der slikkeri gør vi ikke rigtig noget ved herhjemme.. Det er ikke så slemt. Så jeg har ikke nogen forslag Men mit råd vedrørende hoppen op og gæster, det er, at udstyre dig med nogle gode godbidder, når der kommer gæster, og så rose og belønne hende for at have fire ben på jorden. Forsøg så vidt muligt at undgå, at hun når til det punkt, hvor hun fejler og hvis du ikke mener, at det er dig muligt, at aflede hende hurtigt nok, så tag hende i line, så du har lidt mere "styr" på hende. Ikke noget med at rykke i den, bare forhindre hende i at kunne hoppe op Og så fortsat stå klar med godbidderne.

Iiih, hvor er det godt! :klap2: Jeg krydser for fortsat fremgang!

Aner vitterligt ikke hvor Helsinge er eller om Møffe stadig er god til det der med hunde-der-er-mindre-end-ham til den tid, men jeg satser på, at det ikke er for langt mod vest, nord eller syd? Hvor er det sådan ca.? For jeg og Møffe vil i hvert fald rigtig gerne lege :banan: Dog skal jeg nok trækker mig tilbage igen, hvis han er en unghung med kæmpe UNG til den tid

Jo, det har jeg også hørt! Heldigvis er det endnu ikke sket her, heller - man jeg giver heller ikke Møffe lov til at spise alt for meget - men lidt får han lov til

Noj, så er han sq større end Møffe var, da jeg fik ham! Der vejede han bette 8,5kg Nu vejer han 39kg Og det går endnu kun opad