bernerazuro

Jamen, de var der jo alligevel

Jeg tog billeder

Nope, det var ikke mig med havregrynskuglerne - det var BlackGSD eller... Eller... Er lidt i tvivl, der var to personer der havde noget med, men kan ikke huske hvem den anden var... Fox...?

Uha, det er sq da rigtigt... Jeg skal også til træning dagen før... Nå, må se på kræet og håbe på, at han er frisk nok, så vi kan møde en berner-hvalp - for I kommer også, hvis vi kommer, BASTA!

Don't get it, jeg har været ved at få spat, når jeg har prøvet at lege med den på dén måde. Må prøve lidt igen, bare for at finde ud af det. Har jo ingen problemer, som det er pt, men mysteriet må opklares

Puha, Møffe gik op ad trapperne, fra han var 3/3½ måned. Men max 3 gange dagligt, hvilket hurtigt blev sænket til max 2 gange og jeg bar ham helst den ene. Idag er det kun én gang op ad trapperne dagligt, medmindre jeg er alene hjemme og skal lave noget længerevarende i køkkenet. Det bryder han sig ikke om, at jeg er lige dér og han ikke kan være der. Ned ad trapperne bærer jeg ham stadig, men må snart give fortabt og have ham i sele og snor nedad dem. 30kg er altså ikke letvægterklassen og jeg kan godt mærke, at det efterhånden er ved at være "for meget". Det nytter jo heller ikke noget, at jeg vælter en dag, fordi han pludselig begynder at sprælle. Heldigvis er han vænnet til at blive båret på 1000 mærkelige måde fra opdrætter, så der har næsten ingen problemer været med at han blev båret. Da han var helt lille kunne han dog godt finde på at protestere, men da var han heldigvis stadig så let og lille, at jeg kunne "fixere" ham. Det var måske nok lidt ubehageligt for ham, men det er jo lidt pest eller kolera. Og syntes, at de sunde led er lidt vigtigere end et øjebliks ubehag i form af den "straf" (bar ham på en måde, hvor han intet kunne gøre, men tilgengæld knap så behagelig for ham, hvis han begyndte på noget - han stoppede heldigvis hurtigt).

Men den løse ring kurer jo op og ned af linen Jeg bruger bare den ring, som sidder fast i den ene ande af linen. Så er den halveret i længde og kan bare smides over skulderen, sin problemas

Selvfølgelig er de her for at blive brugt - men man må tage i betragtning, at smileyerne skal understøtte ens sprog for at tydeliggøre meningen. Negative smileys bruges for det meste kun ifm. selverkendelse eller spøg, netop for at undgå, at folk føler sig stødt eller tirret. Super :5up: Hvilet jo også burde være det man fokuserede på indenfor al avl, men desværre, nej Det kommer vel så sandelig an på, hvem man spørger. Personligt har jeg ikke noget imod, at man kalder sin hund for hvid schæfer. Kalder dem selv for hvide schæfere, både fordi, det er det, jeg har lært dem at kende som og så også fordi, at FCI-navnet simpelthen er for besværligt Umiddelbart vil jeg sige, at man går i små sko, hvis man stejler over, at man kalder sin hvide schweisiske hyrdehund for hvid schæfer. Der hvor jeg måske ville stejle, ville være, hvis man sagde, at det var 100% en almindelig schæfer, bare i hvid, for det er det jo ikke :blink: Præcist Problemet er, at når du citerer et indlæg, har du skrevet inde i det du har citeret. Så dvs. at det bliver tolket som, at du kun har citeret, hvad den citerede har skrevet. For at undgå dette problem, svarer du enten på indlægget i én helhed, bagefter alt det citerede. Eller også deler du det indlæg, du har citeret op, ligesom jeg har gjort her. Oppe der, hvor du vælger skriftstørrelse, skrifttype, farve og indsætter billeder, er der en talebobel et sted. Det, som du gerne, vil citere ved siden af, markere du og så trykker du på denne talebobel. Viser lige, hvordan det skal se ud, men har sat @ ind, så den ikke viser det færdige arbejde :blink: Det er mig, der er "citeret" og dit svar Det har du da ret i. Nu har jeg ikke været vandt til så stort et udvalg af smilie's. Jeg lægger ikke den helt store betydning i dem,andet end at de er "sjove". Jeg skal fremover være mere betænksom. Jeg kan da godt se de en vis betydning. Hvis du skriver indenfor kommer det, du har skrevet, med ind i det. Så skriv BAGEFTER Håber det giver mening, du er langt fra den første, der har haft problemer med det og det er ikke let at forklare

Er sikker på, at jeg så en Kenjan-line i Bonnie, som var tynd. Flettet i begge ender dog, men er overbevist om, at Petrine må kunne bære den :blink: Du kan måske prøve at skrive til dem, de svarede pænt mig, da jeg skrev og spurgte omkring hvalpeliner - endte så med en fra Maxizoo, da det var tættere på og jeg vil gerne have rørt på tingene, inden jeg køber - gad ikke køre langt for at tilse en line, jeg kunne købe i lign. udgave rundt om hjørnet :blink:

Jeg fik det engang at vide... Men har glemt det igen... Men hvad s*tan er det smarte ved den der løse ring? Jeg synes bare den er irriterende og i vejen Har en super lækker læder-line fra Kenjan, én af de her: http://www.kenjan.dk/default.asp?ID=5&show=vareliste&varegrp=1000 Den er rigtig lækker, skulle lige vende mig til den, fordi den var længere, tungere og bredere end første, billige hvalpeline, jeg havde (og faktisk var blevet glad for). Men det varede heldigvis ikke længe og idag kan jeg ikke undvære den Dog har den altså den der irriterende løse ring, men det kan være, at jeg bliver glad for den, når jeg finde ud af meningen bag :blink:

Noj, hvor er jeg lettet! Har gået og tænkt på jer hele dagen! Puha, lille Ninja, hvor er det godt, at det ikke var noget værre! Så er hun snart fit for fight igen :banan: Lige sådan én her til dig, det trænger du vidst til, oven på alt det her: :ae: Og nu kan du tillade dig at se lyst på det hele igen :klap2:

Så er vi 2! Selvom jeg må indrømme at jeg gruer for den også

Vi holder for det meste rutinen.. Vi står op, Møffe bliver sat ned i stuen (damn, jeg kan snart ikke bære det kræ længere!), hvor han får adgang til haven, så han kan tisse. Imens går jeg overpå og vasker mig / går i bad osv. Ned og sætte sele, halsbånd og line på kræet og vandre ned i parken. Den tur tager omkring ½ time og han er for det meste altid løs (yay, vi er inde en lys periode igen, hvor han lytter til mig :banan: ) og vi træner indkald og kontakt. Og så hjem, hvor jeg spiser morgenmad i stuen sammen med ham og venter til han er faldet til ro. Og så træner vi én gang, da det altid går galt 2. gang, fordi han er for frisk. Idag forsøgte jeg igen, da jeg simpelthen var nød til det - det skulle bare lykkes, omend ikke helt, så bedre end første gang! Og det gik da heldigvis lidt bedre *pyha*

Tjoh, æhhh, Møffe mente jo helt klart, at han ville være tidligt på den! Så han lettede ben, da han fyldte 21 uger - stooooor dreng! Men han må have skræmt livet af sig selv, for nu er han snart 25 uger og har ikke gjort det siden Så jeg er meget spændt på, om han holder en laaaang pause og det egentlig bare var én stor fejltagelse.. eller om han begynder her, ca. 1 måned efter - det har jeg hørt, at de ofte gør

Belastende Louie, kan han SÅ se at sove! Møffe sover da heldigvis (normalt, altså). Åbner lige øjnene, når jeg forlader ham og når han hører, at jeg går helt udenfor og ind igen. Heldigvis! Men altså, dåhmme køter, at han lige syntes, at han ville være dåhm til det i dag

Rigtig god idé og hermed gjort for lille, søde Buddha!

Ai, hvor er det fedt :banan: Sikke det pludselig går mega hurtigt for jer! :klap2: Ok. Ja, jeg ved dælme ikke hvad jeg gør, hvis Møffe bliver ved med at reagere, som i dag. Nu har han jo i 2 uger intet problem haft med nogen lyde og så lige pludseloig, kabam, så reagerer han med det samme.. Det var desværre også sådan det gik med alene hjemmetræningen de andre gange, men denne gang skyldes det forhåbentligt da bare de der ting, jeg har skrevet - vi er jo nået meget længere end vi har gjort de andre gang! :

Ok, han reagerede på, at jeg kom ind også... Rejste sig og pev lavt. Men gik rundt og forsøgte at finde ro igen. Lagde sig også ned et par gange. Jeg satser på, at reaktionerne har deres naturlige forklaringer (for mange forstyrrelse/for frisk) : Men det må morgendagen jo vise..

Aiii, hvor fedt for jer! :klap2: Kæmpe stort tillykke med det kæmpe fremskridt :5up: Møffe er gået lidt i hårdknude i dag Ville træne alene hjemme i 10 minutter (hvor jeg er UDENFOR). Det gik galt med det samme, men tror jeg ved hvorfor i første omgang.. Jeg glemte nøglerne i stuen, så måtte ned og hente dem, lige efter jeg var gået op. Og så fik jeg tre sms'er, mens jeg var deroppe, hvilket Møffe uden tvivl kan høre og derfor vækker ham. Og den ene kom lige som jeg skulle til at gå ud af døren.. Så håber det var derfor, for han kunne slet ikke falde til ro, efter jeg var gået ud Pev og hylede og gik derefter bare rundt uden at finde ro.. Har så forsøgt igen, denne gang kun alene i 8 min. og er ved at se filmen.. Men han er jo ikke så træt længere. Han vågnede da jeg gik ud og sagde et sjovt, brokkende aah-wre. Gik over og drak lidt vand og lagde sig så igen - kan bare ikke se om han sover, for kan kun se hans bagende på videoen Men jeg satser

Lille Buddha, altså, hvor er jeg ked af det Det er bare ikke fair og nok det, man frygter mest som hvalpeejer Nu er du på den anden side af regnbuebroen og er sikker på, at du hygger dig der, selvom der mangler noget... Men om mange år, kommer dette noget og I mødes igen og er uadskillige fra det øjeblik! Til Buddha-mor og Buddha-far: :ae: Hvor må I have det hårdt, jeg kan slet ikke forestille mig det, sidder og tudbrøler, så tør slet ikke tænke på, hvordan I har det :ae:

Haha, lyder som Møffe! Han slikker også alt, gulvet, bordben, fingre, gulvtæppe, you name it... Jeg tror på, at det er fordi jeg er indehaver af en absolut kronisk hvalp, der bliver nød til at samle selv den mindste lille ikke-synlige-plet mad-af-en-eller-anden-art rest op, som er blevet spilt eller hvis en ting bare har sumlet en masse spændene dufte - vores marmorbord smager eksempelvis hammer godt, det bliver slikker dagligt! Men altså... Det værer sig rester af sved, mad eller hvad det nu kan være. Lige pludselig mens han ligger og hviler, kan man hører, at han begynder at snuse.. Og så begynder han at slikke.. I starten accepterede jeg det, tænkte, at det nok bare var en hvalpe-ting, verden er jo ny og alt skal undersøges... Men det blev ved og nu forsøger jeg altså at stoppe ham. Det er ikke lykkedes endnu, men han stopper da heldigvis, når man siger "nej" - men det forhindrer ham ikke i at genoptage handlingen, møghvalp

Nej, altså, det må bare ikke være rigtigt...! Sidder her og stortuder på jeres vejne, det er bare ikke fair og da slet ikke for sådan en lille hvalp, at det er så slemt Altså Giv nu Buddha en rigtig god sidste tid, inden han får fred..!! Og så en kæmpe én af de her til jer :ae: For helvede, det må være hårdt for jer at stå i den situation!

Nej altså, for helvede, det kan da ikke være rigtig med al den sygdom hjemme hos jer! :ae: Rigtig god bedring til Baldur! jeg for, at det ikke er det samme som Luna, men noget mere harmløst, der 1-2-3 er ovre om det par dage...! Det har det bare at være!

Indtil videre bliver alt diskuteret herhjemme! Men jeg har da heldigvis også en dejligt madglad hund :blink: Men der var engang, hvor øjendråber ikke blev diskuteret. Det skulle gøres og jeg troede ikke, at jeg kunne nå at træne det. I starten accepterede han det nogenlunde, men efterhånden blev det en KAMP at give ham de øjendråber! Han bed ikke, knurrede ikke engang. Men han gjorde modstand, det bedste han havde lært.. Da vi så fik nogle nye øjendråber tænkte jeg, at nu måtte jeg forsøge, at gøre skaden god... For den øjenbetændelse gik åbenbart ikke væk bare sådan lige... Så jeg satte mig med ham på terrassen, med en masse foderpiller mellem benene og med Møffe liggende foran mig. Jeg brugte en halv time på at træne dryppe øjnene og efter den omgang lægger han sig selv til rette med hovedet på jorden og åbne øjne, når jeg sætter mig på den måde, med godbidder mellem benene Træningen foregik på den måde, at jeg stod med øjendråberne i hånden og bevægede dem hen imod hans ansigt, som jeg ville gøre, når han skal have dryppet dem rigtig. Derudover trænede jeg også håndtering (åbne øjet op, med flere forskellige håndstillinger). Håndtering, mens øjendråberne var lige over hans øje, var det vi brugte længst tid på. Og til sidst dryppede jeg hans øjne, klik godbid for at forholde sig roligt alligevel. Lod som om jeg ville dryppe det andet øje et par gange og klik godbid for ikke at bevæge hovedet og så dryppe det sidste øje. Til sidst brugte vi de samme øjendråber, som under første behandling, og han tog det bare perfekt, til UG og kryds og slange :5up: Er sikker på, at denne træning også er skyld i, at jeg uden problemer kan klippe negle og hår på poterne, samtidig med at tilvænning til håndtering er med til det. Jeg kom faktisk til at klippe for meget af hans ene klo sidst Han sagde ikke en lyd, men det blødte, ikke voldsomt dog... Jeg opdagede det ikke med det samme og forstod ikke, hvorfor han var lidt tilbageholdende, når klosaksen kom tæt på.. Men sprang tilbage i træningen, nogle få skridt, og efter 3 eller 5 belønninger var han god igen - og så opdagede jeg, at jeg havde klippet for dybt :ae: Smertetolerant hund jeg vist har! Men håndtering vil jeg mene, at man med god vilje altid kan og bør trænes. Angående piller, så er Møffe heldigvis så madglad, at han ikke for alvor har nægtet noget endnu.. Lyserøde antibiotikapiller gider han ikke spise, medmindre man brækker dem i kvarte og storroser ham for at æde dem Men ellers kan man bare blande dem sammen med lidt foderpiller og så ryger de glat ned. Men var han sådan en overkræsen pind, jamen, så ville der selvfølgelig ikke være nogen diskution.. For piller er jo i visse tilfælde livsnødvendige, så ned, det SKAL de, lige meget hvor hæsligt de smager.

Altså, Møffe er en sitte-hund og hvis jeg skulle lære ham at stå på the-clickker-training-way, så var vi aldrig nået nogen vejne (og det mener jeg helt seriøst!). Så snart han havde en anelse om, at der var godbidder i farvandet, så kom han hen og satte sig. Med det samme. Han nåede knap nok at stoppe op, hvis han overhovedet nåede det. Og ville sætte sig ned alligevel, selvom jeg belønnede ham for at stå. Jeg forsøgte på denne måde i starten (allerede fra 8-ugers) og vi kom bare ingen vejne. Da han var 9 uger viste Lonny mig en alternativ metode. Beløn hunden i stride strømme når den står! Og træk belønning væk, hvis hunden sætter sig, så den følger efter og fortsætte med at stå. Det gjorde fremskridt. Man fik Møffe op at stå og storbelønnede ham i en lind strøm. I starten blev den ene godbid proppet i munden efter den anden. Men efterhånden kunne man lade ham få lidt luft i mellem godbidderne Da jeg skulle på udstilling med ham i slutningen af August var jeg gået over til klikkeren og han kunne stå stabilt i 3 sekunder 90% ad gangene, uden forstyrrelse (i stuen). Jeg kørte skema, for hvis jeg var for hurtig til at gå frem, ja, så satte han sig altså. Kørte efter 80% reglen og talte lynhurtige sekunder i hovedet. Jeg kom op på 9 lynsekunder, hvilket svarer vel ca. til 3 - ikke meget, men alt er jo relativt og set i forhold til Møffes forhold til "ståååååå", så syntes jeg, at det var flot! Lige i starten gjorde det ikke noget, hvis han flyttede et ben. Men da jeg begyndte at gå over til klikkeren, så ville jeg have ham til at stå HELT stille med benene. Så slækkede kravet let, dvs. klikkede lidt før, for at minimere risikoen for fiasko til noget lig nul og hævede så stille og roligt kriterierne (som sagt efter 80% reglen, hvis kræet har succes med 8 forsøg ud af 10, så er det på tide at hæve kravet lidt).