bernerazuro

Men hvad så, når hunden ikke kan se en dummy? Vil den ikke koble dummyen sammen med det hele i situationen tænker jeg? Sådan ligesom når man lokker med en godbid og man så ikke rigtig kan komme af med håndtegnet for adfærden... For det bruges vel også i dagligsdagssituationer, hvor der ikke lige er en dummy. Rent for sjov Er der slet ikke nogen børn, som du får besøg af/kommer ud til med hunden? Især børn elsker den slags tricks Og jeg synes det er hygge Især fordi det ikke er noget der absolut skal gennemtærskes, så hunden gør det i tordensvejr, med hundrede stykker velduftene kyllingerlår og 10 hunde omkring sig. Gi' pote var en succes her til fødselsdagen i lørdags (lidt for meget dog, måtte lige begrænse drengen - Møffe er jo ikke en 'gi-pote'-maskine

Ok, så la' gå da Men altså, det er jo også min egen fejl, at jeg ikke har indlært tingene ordentligt, så det er bare tegn på egen utilstrækkelighed - og jeg dunker migselv hårdt i hovedet hver gang Petitesser Ej, sådan definerer jeg ikke "lægge op til succes". Selvfølgelig er dit heller ikke forkert, men synes også man kan bruge udtrykket i "min"/klikkertræningssammenhæng. Sådan gjorde jeg (næstem) med hjemkald. I starten kaldte jeg kun, når han kom af egen fri vilje (for det meste i forbindelse med mad dog) og så hævede jeg kravene stille og roligt. Det vil sige, når han kiggede på mig og når han osv osv osv. Og altid belønning, når han kom. Uden at vide, hvor mange gange en hund skal opleve indkaldet, for at det bliver en vane.. Så ville jeg mene, at Møffe burde have fået det som vane nu (eller før, jeg kom til at kalde i et par situationer, hvor han ikke kom) - alligevel virker det ikke i alle situationer - kan se bedste ven 20 meter væk - og det er her, jeg mener det med, at lægge kræet op til succes - kræv ikke mere, end du ved, den kan honorere. Når det så går galt, nytter det jo bare ikke at lære kræet, at når mor siger "kom", så er der en masse spændende dufte eller en god ven, lige hvor jeg er. Altså, du lægge noget uimodståeligt, som hunden ikke kan modstå i et kedeligt terræn - og sætter signal, når hunden løber imod det? Og så ved hunden, at når du siger sådan/gør sådan, så skal den gøre sådan, når det bliver en vane? Du må meget gerne forklare Nøøøøh, det gør jeg ikke. Altså, belønner for 'forkert' adfærd :blink: Men vil stadig sige, at man ikke kræver mere af kræet, end man ved, det kan honorere. Og dermed lægger det op til succes - for den skal nok, uden at miste lysten :blink: I stedet for at kræve, at hunden twister/danser/drejer rundt om sig selv, så nøjes man med at klikke for en hoveddrejning eller en pupil, der bevæger sig i rigtig retning. Det skal hunden nok tilbyde. Og ignorerer bare sit og gi' pote og hvad den nu ellers kan finde på. Når hunden så kan tilbyde hele adfærden, belønner du et par gange for frivilligt tilbud og så siger du "danse" (eller hvad du nu ville sige), for hunden tilbyder med 90% sandsynlighed samme adfærd igen - og igen - og igen. Det kommer så an på, hvor godt det er indlært. Hvordan ville du lære en hund at twiste?

Tjaah, egentlig lever jeg med Møffe efter ideologien, vi er to forskellige arter og ergo har vi ikke en rangstatus ift. hinanden - vi sameksisterer blot :blink: Og hvis der nu skulle være en rangstatus, jamen, så tror jeg ikke på at Møffe nogen sinde skulle betvivle den - for hallooooo, der er mig, der har adgang til ressourcerne! Så hvis han skulle forsøge og få succes med at overtage lederskabet, jamen, så ville hans liv blive ødelagt - for adgangen til mad ville jo pludselig forsvinde. Træningsmæssigt bruger jeg 100% positiv forstærkning og vi træner næsten 100% efter klikkermetoden - omend vi bruger en smuuuule lokning en sjælden gang imellem. Derudover forsøger jeg også at gøre mig interessant for hunden ved hjælp af leg, så jeg bliver sjov at være i selskab med og ikke bare en super duper attraktiv foderautomat :blink: Dog skal jeg ikke sige mig fri for en konsekvens, når han ikke reagerer på nej eller indkald. Så kommer jeg over og flytter ham, eller følger ham hen til, hvor jeg kaldte - om sidstnævnte virker, aner jeg dog ikke, men det er lang tid siden, at det var nødvendigt. Derudover skal jeg ikke sige mig fri for såkaldte lederskabsøvelser - men det er i anden sammenhæng. Fx. - overvejer jeg, om jeg skal være den, der først går ud af døren - fordi jeg derfor naturligt er den, der bærer ansvaret, hvis der skulle dukke noget uforudset op (som kun en hund kunne forestille sig, at der ville). Derudover har jeg indtil videre altid bestemt i hvilken retning vi skal gå. Og så prøvede jeg i en periode at lære Møffe, at han ikke måtte gå foran mig - det lykkedes, men blev ødelagt, da vi var til træning - så måtte han jo pludselig være foran mig, selvom han havde line på. Så blev det ligesom ødelagt og den diskriminering gad jeg ikke arbejde med. Til sidst kan jeg nævne, at jeg engang imellem finder en godbid, der på forunderlig vis lå lige der. Om det bekræfter mine lederevner, eller bare bekræfter, at jeg er interessant og værd at være i selskab med - do not ask me Men som DKW, forsøger jeg altid at lægge kræet op til succes - hvilket klikkertræning jo også går ud på :blink: PS. Jeg valgte altså ren og skær kammerat-skab, trods lederskabsøvelser - for, som I har læst, så ser jeg dem ikke som egentlige lederskabsøvelser.

Filmen er hermed (og efter at have set montage - noget bedre end traileren) tilføjet til min ønskeliste :5up:

Velbekomme :blink:

Det lyder jo ikke værst! Medmindre det hele altså ender med, at kræet dør Men SÅ kommer jeg altså efter dig!

Så for søren, så sprang jeg lige ud af tråden, fordi du skrev Sandbjergvejens Hundecenter - det er kenlens pension :blink: Men så fandt jeg lige ud af, at du har lagt tråden i "berner sennen"-foraet og så måtte det jo være kennelen, du spørger til? Den hedder Kennel Hansennen's Der er en hund derfra i den park jeg går i. Overordnet set, er han en super dejlig hund, rolig og kælen! Dog har han en liiiille last. Når han møder fremmede personer, kan han finde på at byde ind til hyggestunder og så med ét markere ud efter én, dog uden at ramme! Det har jeg oplevet uden at være advaret - ikke rart! Og ejeren undskyldte da også mange gange og fortalte at han ikke havde gjort det i laaang tid - men det var ikke første gang. Men alt i alt en dejlig hund, som er rigtig højt elsket af familien Og madglad Derudover har jeg kun hørt ros om kennelen Så denne hund er nok en engænger derfra.

Så er der godt nok sket noget, jeg ikke har anet, var sket Er nemmerlig stadig sådan en hellig, ren, uskyldig én Ehm, æhhh, er du sikker? Du prøver ikke bare at narre mig til at se en tudefilm? Så meget stoler jeg nemlig på folk Omend titlen umiddelbart lyder uskyldig nok.

Jeg er altså en helt ekstrem tudemarie, når det gælder hunde Og i det hele taget er jeg begyndt at blive en rigtig tudetøs

Jo tak, jeg tør simpelthen ikke se den film! Jeg ville ind og se den i biografen, men nåede det heldigvis ikke... Det gjorde min veninde, og hun fortalte det så... Jeg har virkelig kigget langt efter, den bare tanken, altså :megaked:

Jeg ved godt, at alle biprodukter ikke absolut er negative - som jeg skriver, er det uidentificerbart og det er derfor det er negativt. For man ved ikke, hvad man propper i hunden, når der bare står animalske biprodukter.

Hvor sejt! :5up: Det siges jo, at grise er klogere end hunde, såååh, det skal nok blive sjaw :mrgreen:

Møffes hale logrer primært som en propel på en helikopter - der er ikke noget der hedder enten eller - han tager det hele Men vil prøve at se, om den har større tilbøjelighed til at logre mod højre? Han vil nemlig hilse på alt og alle Er det for hunden eller den person, der kigger forfra på hunden?

Ooooooh ja, glad, det er hun! Det er simpelthen himmerig for hende, når hun kommer ud :blink:

Ok, jeg tuder bare jeg læser plottet på wikipedia

Nejnejnej, Marley dør da bare ikke, gør han?!

Ååååh nej, har godt hørt om problematikken samojede-dårlig mave Nå, mon ikke vi overlever? Sådan lige akkurat - og så må vi ud og være tilskuere til Buddhas ejer der lufter foderspand

PIS! Jeg kommer og putter adder ulækker eddike i foderet uden du ser det og så gider Buddha det ikke længere - og så kommer han hjem til mig :klap2: Egon har en plan :blink: Ei, spøg til side - godt at høre, at Buddha er så glad for det nye foder :5up: Møffe synes også Acana smager godt, købte nogle prøvepakker inden jeg fik ham.. Men på den anden side... Hvad synes han ikke smager godt? Havde blandet vel ca. 100gr tørkost og 100gr laksekrønch sammen til træning i dag og vi løb tør. Så var der kun alminelig, kedelig tørkost tilbage uden iblandet laksekrønch... Og tror du ikke, at kræet arbejdede lige så effektivt for det?! Selvom han egentlig burde være stop mæt!

Kan jeg dælme godt forstå

Uha, Møffe kan også være vedholdende - han har dog ikke rigtig lært at tigge ved madskålen med mad i (som han ikke kan nå) endnu Men guder hvor han kan tigge, når man måler hans dagsration op... Han ligger bare ved gitteret ned til kælderen og kigger på én med de mest ynkelige øjne, mens han siger aauuuuwauuauuuuuu klynk, piv, VAUV, auuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuu, uuuuuuuuuuuuu, klynk

Ja - om nødvendigt må vi sætte lås på køleskabet - så er magten genetableret

Præcis :5up: Men egentlig forfærdeligt

Jaja, det er hvad der sker, når man søger på bestemte ord og så finder indlægget - jaja, ordene forbliver røde, når man citerer

Ja, det kan man ikke komme uden om!

Tillader mig lige at citere mig selv, da jeg har fået tilbagemeldinger fra andre, at de har haft gode erfaringer med at bruge samme metode (tilføjelse til sidst): Jeg vil derudover råde dig til et bruge et nyt ord til nyindlæringen af indkald, som du kun bruge i de situationer, hvor du er nærmest sikker på at hun kommer. Og så lad være med at give godbidden for at være langt væk fra dig, men derimod kun for at være tæt på dig - og vend hende til, at det, at du rækker ud efter hende, ikke absolut er lig med, at hun kommer i line Kald ofte på hende, når du ser muligheden byder sig, men giv hende fri igen, efter hun har fået sin belønning