bernerazuro

Til at starte med, mødte jeg Azuro - og så var jeg solgt og skulle bare have en berner Det var noget med det blide og kærlige sind, og det fantastiske bånd jeg fik med Azuro allerede der :hjerte: Jeg måtte bare også have en, jeg kunne føle det bånd med, som ikke kun var hos mig et par gange om året..! Var så heldigvis så fornuftig (eller også skulle jeg bare have noget at fordrive tiden med), at jeg læste en masse hundebøger... Jeg tændte så på træning af hunde, især efter jeg forsøgte med Naja. Det resulterede i, at jeg faktisk kraftigt overvejede om jeg skulle kigge henad mod schæfer eller labrador i stedet, for at få en træningsvillig og træningsglad hund. Men nej, en berner måtte det altså blive og blev! Og han elsker heldigvis at træne, og jeg er heller ikke blevet træt af det

Uhhh, hvor jeg ved, hvordan du har det! :ae: Heldigvis er jeg dog ikke rigtig presset af en ferie der ender, men det er sq heller ikke sjovt at være afhængig af ens forældre, slet ikke når kræet pludselig går hen og bliver dyrere end først kalkuleret (ekstra dyrelægeregninger x mange) Prøv at forestille dig, at du er sådan riiiiigtig ked af én eller anden grund. For at få afløb for dine frustrationer over ikke at kunne gøre noget ved det, river du ting i stykker, papir fx. Din kæreste/samlever/forældre/venner får nok og binder simpelthen bare dine hænder, så du ikke længere kan rive ting i stykker. Hvor meget hjælper det? Har du fået det bedre, nu hvor du ikke kan rive ting i stykker? :blink: Du må ganske enkelt starte forfra med alene hjemmetræningen, så din hund lærer at stole på, at jamen, selvfølgelig kommer du da tilbage! Og mens du er væk, kan man lige så godt udnytte tiden til en god lur :sove: Du starter i det små, ved at tage udgangspunkt i, hvornår din hund reagerer. Så udvider du så stille og roligt tidsrummet, hunden er alene i - men uden, at den når at reagere.

Det gør mig ondt :ae:

Hvis jeg var dig, ja, så ville jeg da arbejdet ud fra dine egne idéer - så har du da nogle øjeblikke, hvor du kan fange ham i det og belønne :blink: Altså, medmindre du mener, at du kan fremprovokere det i en reel træningssituation, så vil det jo nok være optimalt.

Det er svært at sige - det virkede som om den blev sur over at blive stoppet - ejeren stopper det heldigvis konsekvent, men det har ikke haft nogen indvirkning, desværre. Men ja, det er vist lidt underligt.. Og så synes jeg, at det virker som en "dårlig vane", tibber har.. At humpe, altså.. Har kendt tre eksemplarer nu, og de har alle humpet. Den ene har jeg så ikke kendt, mens den humpede

Ja, jeg aner det selvsagt ikke... Den virker ikke usikker eller noget, den blev faktisk p*sse arrig engang, hvor ejeren prøvede at stoppe den Det har jeg så heldigvis ikke oplevet siden.. Men det kan selvfølgelig skyldes stress

Ja, du har nok ret i, at kræet er lettere stresset/har svært ved at overskue situationen... Det undrer mig bare, at det allerede var fra 8 uger gammel Der er der da ikke rigtig gang i nogle hormoner endnu?

Nu må Umulia lige sige til, hvis det her bliver for meget off topic... Men nu hvor vi er inde på emner som dominans og humpning... Hvad f*ck betyder det, når et kræ fra den er 8 uger gammel altid humper hunde, der "trænger ind" - dvs. kommer hen til den? Den bruger de første 10 minutter på at humpe den nye hund... Hvorefter det så er ovre... Det er en af Møffes venner.. De leger super godt sammen og Møffe er temli' go' til at få den til at glemme at humpe, heldigvis da... Og han er egentlig temli' kold i r*ven overfor det også... Hundens ejer har også en anden hund af samme race - tibetansk terrier. Og den var lige sådan, indtil den blev kastreret. Så nu skal den her hvalp også kastreres - i morgen. Men hvad foregår der i hovedet på den? Og hvorfor hjælper det så at kastrere, hvis det ikke er dominans? Altså, jeg tvivler jo selv på, at det er dominans... Men altså... Kan ikke finde ud af, hvad det ellers skulle være.. Med mindre humpning kan bruges som selvsikkert ressourceforsvar, men altså

Jeg har nærmest haft Møffe løs i grønne områder fra dag ét. Dog først, da han havde været der et par gange :blink: Jeg har aldrig stillet større krav, end jeg har ment, at han kunne honorere. Jeg startede primært hjemme i haven. Sagde "kom" hvergang han kom af sig selv (hvor jeg også huskede det :blink: ) og roste stoooort under hele indkaldet og efter, mens han var hos mig. Så fik han fri, når jeg var færdig med ros. Men altid inden, han nåede at forlade mig af sig selv igen. Godbidder var obligatorisk (og er det stadig) og jeg lærte et godt trick - i stedet for at give mange godbidder på én gang, så giv én ad gangen - men efterfulgt af én mere og én mere og én mere - det er sådan lidt mere fedte-give-gave-gevinst-bonus-agtigt :blink: En gang imellem skabte jeg mig også fuldstændig åndssvag og råbte, "heeeei Møøøfffeeeee! Jaaaaa, kom til mor, ja kom til mor! Åhh, hvor er du dygtiiiii'" og motiverede ham på andre måder til at komme, når jeg kaldte :blink: Efterhånden er "kom" så kommet til at stå alene, som "kom nu"-signal, mens det i andre sammenhænge bare betyder "hvor bliver du af?" "er du med?" "er den duft der for interessant, eller kommer du?" - det er hvor jeg siger, "kommer du" eller "kom såååå". Så er det ikke et ultimatum, men et frit tilbud - kommer han, bestemmer han selv, om han kommer helt over eller bare løber forbi fx, og kommer han ikke, så ok, så venter jeg lidt. Men ros og belønning får han stadig. Ang. "kom", så er det langt fra færdigindlært. En spændende duft er stadig for spændende, og er andre hunde 10-15 meter væk, kan jeg med 50% sikkerhed godt glemme alt om et succesfuldt indkald. Men for at undgå det uheld, er jeg konstant opmærksom på ham, når vi går tur, så jeg kan nå at aflede ham og belønne ham, evt. få fat i ham (betyder EVIGT og ALTID godbidder og ros, så det er en positiv ting og ikke negativ!) indtil jeg har fundet ud af, om det er ok. Når jeg "presser appelsinen" er det evigt og altid kun med hunde, han kender. Jeg træner ikke indkald på fremmede hunde :blink: Men er vi fx. på vej til træf i parken, får han først lov at løbe over, når jeg har givet tilladelsen, om man så må sige - ellers stopper jeg ham. Stopper han ikke, jamen, så er det tid til mere indkaldstræning og så ved jeg det næste gang - og lavere kritier, så vi udgår fiaskoer og kun oplever succes. Jeg skælder aldrig ud - kommer han ikke, er det for dårlig træning fra min side og jeg har stillet et urimeligt krav. Foruden indkaldstræningen, gør jeg også meget udover at jeg generelt bare ER interessant. Godbid, hver gang kræet tager kontakt - fører til at jeg har en hund, der generelt holder sig tæt til mig - , masser af ros, kalde hans navn, ros og godbidder, hvis han reagerer (dvs. kigger på mig), leg som belønning ved indkald en gang i mellem (jeg løber hoppende afsted med glad stemme og svinger evt. lidt med linen, ender nogle gange med at "snuble over et græsstrå", så han kan "få mig") - og det både, hvor han kommer af sig selv og hvor jeg har kaldt Møffe er 4½ måned gammel og af en halvselvstændig race - berner sennen - som dog stadig er afhængig. Men han havde ikke noget imod at gå langt væk fra mig i starten, så har virkelig skulle passe på og han har "stukket af" fra mig op til flere gange, fordi han har set noget interessant Så kunne mor jo godt vente, hun var jo lige dér, 150 meter bag mig... Synes vores træning har båret rigtig meget frugt, han er super opmærksom på mig idag og reagerer rigtig godt på navn, indkald og nej (sidstnævnte er positivt indlært, så det betyder "kig på mig og du får værsgo', eller et uimodståeligt alternativ). Hvis det ene ikke virker, så plejer det andet Det bliver simpelthen for interessant, når man både hører Møffe, nej og kom bag sig Ja, optimalt burde han altså reagere på bare det ene og det gør han da også for det meste

Winky Moody (Madeye Moody/Skrækøje Dunder/Alastor Dunder) Grisling (det ville da passe godt til en chi, eller lign. størrelse - ja, jeg synes det er sødt!)

Hold kæft, hvor er det skønt at høre! Kæmpe tillykke med det super flotte resultat! :klap2:

Uhhja, så snart har du glemt at du hader mig :klap2:

Jo, du HADER mig simpelthen!

Ihh altså, hvorfor er det kun mig der får på puklen og ikke nogle af de andre, der synes ThomasTBO historie var sjov?! Åhhr, stakkels Robin :ae:

Ja, man gør... Alt alt for belastende, altså! Men altså.. Jeg krydser som sagt indædt for Bassen! : :

Som kun du kan gøre det, altså *tørre glædestårer ud af øjnene* :lol::lol::lol::lol::lol::lol::lol::lol:

Kender det godt :ae::ae::ae: Jeg har også nerver på - allerede nu Og ja, jeg har egentlig ikke rigtig noget at have det i, udover nogle dumme hop, Møffe har det med at præstere

Har ingen anelse angående bedøvelse - men krydser lige fingre x max for både Simbas og Victors hofter og albuer! : : : :

Jeg danser mellem to racer... Berner sennen og grå/sort schæfer Berner sennen, fordi jeg bare er forelsket i den og allerede har kig på en kommende moderhund til næste hvaps (det bliver nok hendes sidste kuld, da jeg lige skal flytte hjemmefra først ). Eller schæfer, fordi jeg 1. er vild med at træne, 2. godt kunne tænke mig at prøve brugshundetræning, 3. fordi racen bare er dejlig og 4. fordi den er smuk :hjerte: Og så satser og håber jeg på en tæve næste gang Det skal jo også prøves :blink:

Enig med Lonny i hendes svar! :5up: Æhhhm, tror du er præget af, at have en mini-hund Prøv du at være en familie på fire personer og dele bagsæde med søster/bror + en granvoksen bernerhan på 60kg Jeg havde såmend ikke noget imod at dele bagsæde med Møffe, når han bliver stor, men nogen gange henter vi søster og svoger på vejen eller andre, og så er det altså bare ikke fysisk muligt længere Møffe er pt på bagsædet, men vi skal til at lære ham, at bagagerummet også er et fint sted at være. Han får nok et godt marvben eller griseøre, når han kommer derom og så starte vi med små ture -mens der er én, der sidder på bagsæddet og kan kigge om og stikke en hånd ned til ham Han har overhovedet intet problem med at køre bil, om så han sidder alene på bagsædet - så regner med, at det nok skal gå nogenlunde smertefrit :blink:

Hehe, oka

Hmmm, hvis det er den tråd på HG jeg tror det er, så synes jeg da ikke det virker slemt.. Der bliver nævnt "problemer med lederskabet", men løsningerne på problemerne er da de samme, som herinde? Hver den, der er kilden til alt det "sjove", sørg for ikke at stille for store krav til hunden, så den rent faktisk kan honorere, hvad du beder den om? Sørg for, at hunden er motiveret for at gøre det, masser af belønning.

Ai, hvor er det bare godt at høre! :klap2:

Han er altså bare en flotter fyr, ham Thailo! Og nu kan du lægge billeder op! Så er der altså fast arbejde, du er jo temlig meget bagud - nu skal du jo gøre godt for de år du ikke har været i stand til at uploade billeder :blink:

Chokerende