Hop til indhold

bernerazuro

Members
  • Antal indlæg

    14.238
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    2

Alt der er opslået af bernerazuro

  1. Hvad var det så, du var sikker på, at de svarede? :blink:
  2. Slet ikke noget af brugsfolkene herinde, der ved, hvor meget sådan et kræ ca. må bære, hvornår? Eller om det bare er en tilvænningssag, måske?
  3. Må lige ud med min lykke! I går da vi kom hjem fra morgenturen, fik Møffe jo et mildt flip. Vi gik så turen igen i dag, i håb om, at det ikke ville være for meget igen. Og jo, han var oppe at køre, da vi kom hjem, MEN! Han nåede ikke derud, hvor han begyndte at grave i gulvet :klap2: Så jeg TROR, vi er på rettet vej :klap:
  4. Haha, han er da stadig bette, i forhold til hvor stor han bliver - minimum det dobbelte af 25, regner med mere
  5. Hmm, er ikke sikker på, at jeg kan overskue dit indlæg godt nok (er træt), men prøver at svare :blink: Jeg synes personligt ikke, at jeg er slem til at overanalysere Møffe og griber også engang i mellem ind "umiddelbart" (for bagefter at fortryde, for kan se, at det faktisk kun gjorde ondt værre), som du beskriver. Men var temmelig chokeret i situationen, hvor han gravede, til at starte med, fordi jeg prøvede at tyde hans signaler - mente han det alvorligt, eller var det bare leg HELT ude på overdrevet? For han har det med at overdrive med knurren, jo mere desperat han er, og det forvirrede mig jo ekstra meget (jeg ved ikke, jeg har svært ved at høre forskel på lege-knurren og alvors-knurren, også derfor jeg altid har haft det p*sse svært med hunde, der legeknurrer Og jeg har hørt hunde, der knurrede af alvor... Man kan kun håbe, at jeg lærer det med tiden, og ellers må jeg fortsætte med at gå efter kropssproget :blink:) Hele situationen i det hele taget, for det kom som lyn fra en klar himmel.. Han lagde sig (angiveligt) ned for at sove på siden, hvorefter forbenene pludselig begyndte at køre på ham.. Og han har jo før reageret på denne måde, grundet overstimulering og søgte derfor råd herinde.. Og ja... Nu har vi kørt tre rolige dage, og synes som sagt det virker til, at der er fremskridt.. At der så kom gæster idag, grrr, det var ikke så godt! Så i morgen kommer nok også til at blive slapper-dag, hvorefter jeg langsomt vil gå lidt "op". Æhm, var det egentlig et svar der gav mening i forhold til dit indlæg? Tror bare jeg er træt, det kan være du får et nyt ét i morgen
  6. Uuuuuundskyld! Det er jo forfærdeligt... Ikke nok med, at jeg og Møffe er lovbrydere... Nu bebyrde jeg også folk med ekstra arbejde for vores fejl
  7. bernerazuro

    For tung sele?

    Havde egentlig tænkt mig at skifte direkte over fra den sele, jeg har lånt af Nollike, der vel max. vejer et par 100g... Til den Kenjan-sele jeg i fordums (ok, overdrivelse fremmer forståelsen :blink:) tid købte til Naja, men som var for "Besværlig". Nu er jeg så kommet til at tænke på... Den vejer 550g.. Er det for meget for en bette hvalp på 22-25kg at slæbe rundt på? Lidt over et halvt kg. er vel immervæk lidt meget i sidste ende alligevel? Og har hørt, at man skal passe på med de tungere apportbukke med hvalpe, så tænkte at det vel også gælder seler. Bør jeg alligevel gå ud og købe en lettere, midlertidig sele, til han er lidt større?
  8. Hmm, burde egentlig have sagt andet, men nu sagde jeg "Altid, pånær i hundeskove" Sagen er den, at hunde SKAL være i snor i den park jeg går i - og det er altså max 5% af hundene, som bliver luftet i den, der har snor på Og jeg ligger "desværre" blandt de 95%. Jeg tager dog det hensyn, at jeg altid har line på ham, hvis vi har en afstand til nogen, hvor jeg ikke stoler på, at kræet bliver ved mig! Og så kommer han først løs, hvis vi har fået lov at hilse, men plejer at bruge fremmede hunde til "ignorer andre hunde"-træning Når vi kommer i parken plejer det dog som oftest først at være ved 20-tiden, hvor der er træf.. Så der bliver han næsten altid sluppet løs med det samme. På vejen hjem, plejer jeg at lade ham gå frit, når vi ikke skal krydse flere veje og der ikke er nogen biler i bevægelse. Det gælder så kun 10-15 meter.
  9. Hehe, ja. Og så er det ligesom også, at det lidt er det forkerte konsekvensen falder i forhold til, tænkte jeg Det kan du have ret i. Det var bare den reaktion der faldt mest naturligt fra min side i situationen Det "sjove" er jo bare, at han før har kunnet kapere længere ture af varighed på op mod 3 kvarter til en time, hvor han størstedelen af tiden har været sammen med andre hunde. Men det har måske nok været for meget i sidste ende og det giver sig så i udslag nu.. Men ja, der er nok flere faktorer der spiller ind i alt det her. Udstillingen i weekenden kunne jeg også godt forestille mig stadig havde nogle eftervirkninger i torsdags, sammen med dyrlægebesøg tirsdag og så alt det om torsdagen. Jeg forsøger at gøre mit bedste for, at han hverken bliver over -eller understimuleret. Det er noget af en balancegang, men i dag er faktisk gået helt fint synes jeg. Han har sovet det meste af dagen og har været fin til at falde til ro selv, jeg har godt nok jublet et par gange indindig! :-D Dog gik det lidt galt, da vi pludselig fik gæster og der måtte jeg så "fixere" ham i en længere periode - vel et kvarter jeg sad og holdt ham - før han faldt til ro. Og så sov han næsten også uafbrudt og fandt selv ro, når han vågnede Jeg håber og be'r til, at jeg har ret :
  10. Jeg har endnu ikke nået, at give ham line på, de sidste gange han er begyndt på det. Som sagt er han blevet mere kontaktbar, så han er forhåbentligt ved at falde ned igen, efter den voldsomme - til trods for, at han får flere dagligt nu... Han stopper når man siger "Nej" nu, så når aldrig over til ham. Og hvis han ikke stopper, når man siger han skal, så stopper han, når man går over mod ham. Så bør jeg vel ikke tage ham i line? Jeg holdt stilen, dvs. lod mig ikke provokere i hverken den ene eller anden retning. Jeg bruger det, når vi leger og han bider for hårdt. Nogle gange reagerer han, andre gange gør han ikke, men så falder konsekvensen. Det gør vi heller ikke. Vi var ude og gå et kvarter i morges og Møffe virkede til at hygge sig. Da vi kom hjem, fik han dog et mildt flip, desværre Men det kunne stoppes med det samme. Jeg tror aldrig, Møffes miljø har været egentligt ensformigt. Han har selvfølgelig haft den traditionelle aftentur, den har jo ført forskellig leg med sig med andre hunde, vi har trænet forskellige ting herhjemme. Så har vi, fx., været på ferie, så har vi været på besøg, så har vi været til skue/udstilling. Så ensformigt, nej, det har det ikke været. Ska' nok prøve! :kys: Forhåbentligt kommer vi aldrig derud igen! Men igen, i bund og grund var han nok ikke 100% bevidst om, hvad han gjorde i flippet, så derfor tænker jeg også, om det er fair at skælde kræet ud for det? Tænker på noget, at når jeg tænker til, så synes jeg egentlig han virkede til at reagere på "Av Møffe", som om han pludselig opfattede hvad der skete... Men er jo langt fra sikker, for opfattede ikke rigtig tingene i situationen... Og han genoptog gravningen i gulvet igen bagefter.. Tark :kys:
  11. Nå man sidder ved sofabordet.. Møffen ligger med hovedet under det, men man kan se en logrende hale og at han møffer sig lidt frem.. Man kigger så under bordet for at se hvad det er, og han jagter så noget af sin egen pels.. Problemet er bare, at hver gang han kommer nogenlunde tæt på det, puster han ud og så blafrer det væk Til sidst bjæffer han forurettet et par gange - han har fået pustet det ind under den ene sofa! Og SÅ bliver man selvfølgelig nød til at hjælpe det stakkels kræ med at få fat i den kriminelle hårtot :mrgreen::lol:
  12. Har gået lidt og tænkt i dag... Møffe har jo fået noget af en snottud, kan ikke huske hvordan det var den første dag, hvor han gravede.. Men både i går og i forgårs har han gået rundt og nyst snot ud af næsen til den store guldmedalje... Kan det til dels skyldes, at han er lidt forvirret over, at næsen er "underlig"? Og han har det jo nok heller ikke helt optimalt oven i knolden, når han går sådan rundt... Sådan lidt tung og rigtig øv-agtigt.. sådan har jeg det i hvert fald, når jeg har en ordentlig snottud Tanken har bare strejfet mig..
  13. Vi har, ærlig talt, heller ikke rigtig gjort andet end, hvad der er kommet sådan "helt naturligt" - det har så heller ikke været så lidt Det eneste sted, hvor han er blevet socialiseret rimelig meget, det er parken, hvor han har mødt den samme flok hunde, hver gang. Angående fodersøg som grund til at grave. Så ser han det altid, når vi kaster maden ud, så han ved hvor det er - og det er 90% af gangene ude i haven. Og han går heller ikke rundt og søger inden. Han ligger sig ned for at hvile, fordi den ene halvdel af ham er træt, men den anden halvdel har ikke fundet ro (formoder jeg) og så begynder han at grave ud i luften. For det meste ligger han ned når det sker, et par gange har han stået op - og i de tilfælde er jeg ikke sikker på, om det har været en duft eller "mani"... Angående at finde en ældre hund, så kender jeg ikke nogen ældre hunde endnu hernede Udover én, men den er en stor tand for hurtig til at sige fra og gider ikke lege eller noget - dog har han intet imod at snuse græs sammen med Møffe og æde det Møffe ser simpelthen op til ham, det er så sjovt.. Samtidig med, at han er sådan liiidt forsigtigt. Men alt hvad den hund laver, deltager Møffe så vidt muligt i - temmelig dumt af ham, for kan godt se på den, at den synes Møffe er lidt belastende nogle gang Og så ofte er de altså heller ikke sammen-sammen, da Møffe for det meste leger med en anden hvalp og derfor glemmer ham fuldstændig. Han leger det første stykke tid, næsten altid med de samme hvalpe, sjældent mere end to andre på én gang, men er yndlingerne der ikke, så bliver det 'bare' en af de andre - eller den store, sjove, skræmmende, sorte Han kan godt lige pludselig beslutte sig for, at nu vil han æde noget græs - der ligger løst, slået græs dernede. Men det foregår mest med leg. På et tidspunkt gider han så ikke rigtig lege mere og så ligger han sig ned og æder græs eller begynder at lægge op til, at nu skal det være ham og mig - typisk ved at tilbyde kontakt og gå ved min side. Det er det sidste han oftest gør, efter han begyndte på det. Han er fint kontaktbar mens han leger, kommer næsten altid når jeg kalder - hvis bare det ikke er midt i brydningen, altså :blink: Så kan jeg godt pakke sammen Forresten, græsædning har han ALTID praktiseret, jeg tror næppe det er en indikator for, at han er (over)træt. Han kan gøre det nårsomhelt og hvorsomhelst, og også hjemme i haven, hvis han lige kan få fat i noget og lige når vi er kommet ned i parken, såvel som allerede mulige andre tidspunkter.. Dog er han mere tilbøjelig til det, når han er træt - altså, hvor man kan se, at han tænker lidt ala "jeg er træt" - det er jo så dejligt afslappende at ligge og gumle på :blink:
  14. Det var så lidt Og takker :kys: Håber også det snart er ovre, så vi kan kommer med til et træf!
  15. Måske, men så er han konstant skide sulten Og han har også normalt fået foderet jævnt fordelt over hele dagen, som belønningen for at "opføre sig pænt", i stedet for at lave ballade.. I starten fik han vel kastet foder ud 6 gange i løbet af dagen i små søg, som han brugte max et par minutter på.. Og selvom han får en ordentlig omgang foder på én gang, så er han lige så ivrig bagefter. Og vi brugte, som eksempel, engang næsten en halv dagsration på at aflede ham fra, at vi skulle sprøjte noget rense-halløj i hans tissemand, grundet forhudsbetændelse.. Han var lige så ivrig efter mad bagefter. Jeg synes jeg har været flink til ikke at lave for lange træningssesioner... Og give ham pause bagefter. Det, jeg har skrevet her, var bare et hurtigt udkast som jeg tænkte igennem i går/nat. Men jo, kan godt gøre fodersøgene lettere, hovedsagen er bare, at han ikke sluger flere piller på en gang, efterfulgt af gentagelser.. Problemet er, at han stresser op over noget så simpelt som en umiddelbart rolig trækkeleg (altså, hvor der ikke bliver gearet op), eller at min søster kommer og han virkelig skal vise sig fra sin mest hengivne side - han ælsker simpelthen min søster :blink: Og så at min far fløjter, stressede ham op.. Og det synes jeg altså er skræmmende, at der ikke skal mere til.. Og det er det jeg gerne vil have vendt. Tjah, han har jo ikke haft problemer med selve hundelegen før... Men vil tage højde for det, så han ikke kommer til at være dernede så længe, som han har været de andre gange.
  16. Aha, syntes nok, der var noget der ringede et sted
  17. Hey! Undskyld det sene svar! Vi melder desværre fra, da jeg frygter, at det måske vil være for meget for Møffe for tiden.. Han er ekstremt påvirkelig ift. stress, så håber det meget snart er ovre!
  18. Ressourceforsvar er, når hunden føler sig nødsaget til at forsvare sit kødben eller legetøj over for hunde og/eller mennesker, fordi den ikke har tillid til, at de respekterer, at det er dens. Det udmønter sig først og fremmest i, at den knurrer. Hvis den har endnu mindre tillid, markerer den og når den er helt gal, så bider hunden.
  19. Nej, jeg er ærlig talt skrup forvirret Var det noget med én, der synes Møffe skulle hedde Sonja? Og det var dig? For det synes jeg at mindes, dog ikke lige, at det var dig Men nu gik Møffe jo bare hen og blev en herre :blink: Ja, det har han. Men han har endnu ikke gjort det - men vi har heller ikke prøvet det ifm. gravemanien endnu. Jeg plejer bare at binde ham til min stol eller bordet, vi sidder ved. Hvis vi spiser, så noget faststående lidt længere væk, for ellers kan han jo slet ikke finde ro - uhm, de dufte, jo altså! Men det er lang tid siden. Nu må vi se, hvis han får et flip igen i morgne.. Jeg 'er for, at han ikke gør!
  20. Synes jeg ville oprette en ny tråd, da jeg er "bange" for, at dette vil blive væk i den oprindelige tråd Som jeg har skrevet om i tråden "Graver manisk i gulvet... hjælp?!", så er Møffe pt temlig "rundt på gulvet". Han kan ikke klare særlig meget, førend det går galt. Tidligere idag trænede vi "elsker at få sele på" (:blink:) og jeg trak træningssesionen lidt for langt, er jeg overbevist om, så Møffe endte med at køre op, hvilket resulterede i, at han ikke rigtig kunne falde til ro, for at tage et eksempel. En afgørende grund ifm. denne stress, tror jeg måske er de rutiner vi har - der er nogle, men de er ikke overdrevent faste... Så jeg har tænkt mig at lægge nogle temmelig faste rammer for Møffe, så han ikke er i tvivl om, hvad vi skal nu. Men, jeg har brug for gode råd til, hvad man kan aktivere en hund med, uden den kører op. En Kong skulle være god, har jeg hørt fra flere sider af nu og sådan en har jeg... Søg er selvfølgelig med på listen. Hvad med spor? Det er jo også næsearbejde, men vil det være for meget, når han ikke har prøvet det før? Og andre forslag? Midlertidig, ikke særlig gennemtænkt plan er: Fodersøg om morgenen, ca. et kvarters tid. En kort gåtur, vel ca. ti minutter. Ro på (alene hjemme periode) i de næste timer. En lille, kort træningssesion, han skal jo lære noget. Max. 20 belønninger regner jeg med? Afsluttes med et fodersøg og ro på igen. Omkring kl. 20 om aftenen et kvarter til ½ times gåtur i parken, hvor han kan møde andre hunde - som han vel at mærke kender. Træning i form af kontakt og indkald (hvilket jo er selvfølgeligt). Hjemme igen: Ro på. Lige inden vi går i seng, får han så et sidste, mindre fodersøg at sove på. Han kommer til at få alt sit foder som 'lette' fodersøg eller træning, da han ikke kan finde ud af at spise ordentligt.. Han er temmelig forslugen, den bette mand Tror I det vil være for meget? Hvis det er fast rutine HVER dag over en periode? Jeg har lavet planen ud fra hvad jeg har indtryk af, vil passe nogenlunde fint på ham. PS. Hvis han kører for højt op over noget, så han ikke rigtig kan falde til ro, tænker jeg, at jeg vil give ham line på. Er det bedst? Eller skal jeg lade ham finde rutinen selv?
  21. Ja, men det var jo ikke den samme slags problemer... Ja, undskyld min pessimisme, men altså Møffe kan jo også flippe ud i legemode, men det er jo ikke det, der er problemet her.. Men tak fordi du prøver at hjælpe! :kys: Forresten, den med Sonja forstod jeg ikke lige? Jeg ved godt, at det ikke ligefrem gør tingene nemmere, når jeg føler sådan... Men føler virkelig jeg har fejlet, når Møffe kommer ud i tvangshandlinger Og ja, jeg er forholdsvis handlingslammet, for jeg har ikke rigtig nogen idé om den egentlige grund til, at Møffe er blevet som han er... Men håber virkelig, at det hjælper med rutiner! Vi har hverken bur eller noget i den dur.. Men jeg plejer at sætte ham i line, når han bliver "for meget".
  22. Tak skal du have for de søde ord! :kys: Det varmer virkelig Jeg tror næppe, at det er fordi han keder sig. Det kan ske mens han går hvileløst rundt og han endelig lægger sig ned, så begynder det. Men da det skete første gang i denne omgang var det lige efter en tur i parken, hvor han fik leget godt igennem med vennerne og var mildest talt meget træt. Det kan måske godt være, at han har "kunnet mærke mig" de sidste par dage.. For i går var jeg selvsagt stadig lidt rystet over situationen og frygtede at han stadig havde det "skidt" og han fik også et enkelt flip - dog ikke sammenlignelig, og vi er i tvivl om det var et flip og leg i går, for vi så ham ikke ingen det begyndte - og det virkede sådan lidt anderledes på den positive måde. I dag har jeg været endnu mere omkring det, fordi det gik galt i forgårs, i går og så én gang, to gange og så tredje gang idag. Og næsten en fjerde gang for ikke så forfærdelig lang tid siden, fordi min far besluttede sig for, at Møffe skulle "præges" på at fløjte Det var ok at han gjorde det lidt og Møffe blev nysgerrig, men han blev bare ved, selvom både jeg og min mor sagde, at han skulle stoppe - grrrr, blev temlig sur på ham der! Men han oplevede selvfølgelig heller ikke det "store" flip, fordi han var til DHL-stafet.. Møffe stressede op og begyndte at bide i et tæppe bagefter, som han selvsagt ikke må.. Jeg prøvede at stoppe ham og så kom han endnu højere op og begyndte at humpe som han altid gør, når han stresser for højt Må ærligt indrømme at jeg føler mig lettere utilstrækkelig som hundeejer for tiden, som det bare går galt igen
  23. Møffe æææælsker sofaen.. Men han må ikke være i den. Så lige pludselig kan han gå helt uskyldigt over til den og kravle op i den - og så SMIDER han sig ned i puderne og kigger på én når man kommer over for at tage ham ned, virkelig som om han siger, eeeej, det kan du da ikke mene! , mens han putter sig endnu mere i puderne :hjerte: Når han vil et eller andet, om det er nus eller mad eller bare sige hej, så får man poten - han kunne åbenbart ikke tåle at lære at give den, for inden jeg lærte ham at gi' pote, fik man så at skrive aldrig poten Han skal aaaaltid have skoene, hvis han kan få dem... ALTID! Man kan ikke lige tage skoene af for at få en lufter til tæerne - så er Møffe der fluks! Så trappen, som der står børnegitter for, er blevet vores nye, uofficielle skohylde - man kan åbenbart ganske enkelt ikke lære det kræ at holde sig væk fra sko
  24. Haha, ja, vi har også skyndt os at lave en nødløsning med lågen Hvilket resulterede i en ukoncentreret far ved en åben låge... Og pludselig var kræet væk... Men lågen var jo lukket? Ohh goodness, panik panik, kalde kalde og rasle med madskålen, ingen Møffe. Mor går så om i forhaven og der kan hun da se hans flotte, hvide bryst knejse i mørket Tror han er gået i lettere "panik", da døren pludselig ikke længere var åben og sat sig over det sted, han kender bedst i forhaven, fordi vi tit tuller en tur derom Da han så så mor og hun kaldte, halleluja, der kom fart og spring i kræet Nej, det har jeg ve' gu' heller aldrig påstået! Men synes også det er fedt - altså, lige bortset fra når han bruger de der små grå på knap så hensigtsmæssige ting Den eneste der siger han er dum, er min svoger - men det er vidst kun fordi han ikke ve' bedre
×
×
  • Tilføj...