Jeg synes det er spændende at undersøge HD i forskellige linier...
Det er så uregelmæssigt, så det er helveds svært at vide sig sikker i sit valg, men alligevel synes jeg det er tydelig, at det er arvelig!
Jeg vil lige til at starte med, gør opmærksom på, at dette kun er observationer fra berner sennen
For at tage et eksempel, så var jeg skrevet op til en hvalp hos en kennel.
- det blev ikke til noget, da jeg desværre var for langt nede på ventelisten, der var ikke en hvalp til mig.
Mormoren havde HD status D. Hun har fået 9 hvalpe, hvoraf kun én - ÉN - af de scannede hvalpe, havde status A på begge hofter. 5 af dem har D-hofter og 2 har C-hofter.
Denne hvalp med A, havde opdrætter så selv været heldig at beholde. Normal etik ville sige, at denne tæve UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER BURDE BRUGES I AVL! Simpelthen for stor risiko genetisk set, grundet moderen og hendes søskende.
Men.. Nu har hun fået 2 kuld, hvor hvalpene er blevet scannet.
I alt 16 hvalpe, hvoraf alle undtagen 2 er scannet.
Det har givet 9 hvalpe med A-hofter, 4 hvalpe med B-hofter og én enkelt hvalp med en C-hofter. Tæven har i dag et ganske godt HD-indeks (120), grundet sin egen avlsværdi. Én af hendes hvalpe, en hanhund, har fået kuld med en anden tæve, som også har et af de absolut bedste HD-indeks, det førte til rene A-hofter. Denne tæve har kun fået A-hofter, undtagen én enkelt C-hofte - ud af 11 hvalpe. Kenlen, som tæven kommer fra har også en tæve, som indtil videre, på sit første kuld, kun har fået B- og C-hofter.
Et andet eksempel. En tæve har fået 4 kuld, de tre af dem er så at skrive kernesunde - undtagen én hvalp, som har en D-hofte, resten af de scannede er A og B'ere. Men så på det fjerde og sidste kuld bliver det ren katastrofe. Ud af 6 scannede hvalp, er der kun to, som er frie. De har henholdsvis A og B, mens resten har C, D og E og så én, som ikke er blevet DKK-bedømt, men den er heller ikke god.
Ja, jeg synes det er smadder interessant at studere Det der med, hvordan generne kan spille én et pus, hvordan noget der ser dårligt ud, pludselig kan blive godt og noget der ser super duper godt ud, pludselig ikke er så godt alligevel.
Det var blot nogle eksempler, som jeg har fundet i min søgen, men der findes flere. Så jeg undrer mig over dem, der påstår at HD kun er 8% arvelig, for man ser det også med hanhunde - og deres ejere har ikke meget at sige i forbindelse med hvalpekøbernes måde at opfostre hvalpe på. Her tænker jeg på, hvor meget miljø og foder også spiller ind. Selvfølgelig spiller det ind, det vil jeg ingenlunde benægte, derom er jeg ikke i tvivl!
Men det med hanhunde, så er der fx. en hanhund med B-hofte, hvor ca. 50% af hvalpene over 4 kuld hos tre forskellige opdrættere er HD-fotograferede - 11 hvalpe i alt.
Alle hvalpe - alle - har A-hofter.
Spørg mig ikke hvad jeg vil med det her indlæg? Måske ønsker jeg en interessant debat angående HD.. Måske er det bare et resultat af undren... Jeg ved det egentlig ikke helt, men fik lige lyst til at skrible nogle af mine observationer ned.. Så værsgo' at dreje det til noget, I måske synes kunne være interessant