bernerazuro

Øv, hvor er det altså bare trist læsning :-( Håber virkelig, at din mor får den sundeste puddel nogensinde - hun er bare ikke tjent med endnu en sådan oplevelse... Det er der ingen, der er.

Fnis, min træning gik knap så prima-agtigt i dag Vi startede med næseprøve og dumme jeg... Smidder alle 4 "duftløse" pinde på jorden til en hund, der aldrig har prøvet at skulle diskriminere før (udover én gang for 1½ år siden). Den fejltagelse går først op for mig, da jeg pakker sammen... Men tror der gik en lille Anders And-pære op for Møffe. Men kun en lille en. Han bliver så høj af træning for tiden, vel fordi han er totalt understimuleret og så prøvede vi en gang apport herefter - hvilket han har været super sej til de sidste gange vi har trænet. Han holder godt nok kun løseligt på bukken, men holder gør han og kommer ind på plads. Men med totalt stress-hund fra helvede skal man altså ikke starte op uden opvarmning (=sid i plads, tag og hold apport), fandt jeg ud af... Satte ham direkte i plads, kastede apporten og Møffe knaldapporterede for fuld knald (det ville jeg aldrig have troet at se for ½ år siden, men nu gør han ikke andet - men whatever, pt er det fint bare at få glæde på!). Problemet var bare, at han besluttede for første gang i sit liv, at apportbukken da var alletiders legetøj? Så mig ud og bytte den væk, så han ikke fik succes med dette. Prøvede igen, denne gang med lidt større succes... Knaldapport igen og kræet går tilbage denne gang! Men tager lige en eftertænksom rundt om bag ved mig, før han beslutter sig for at komme ind på plads

Puha, har lige læst de sidste par sider efter ikke at have været på i nogen tid - stakkels Tjaldur, med alle de grimme oplevelser han har i bagen Fik helt våde øjne da jeg læste om det :-( Jeg håber, at han snart gør nogle gode fremskridt i forhold til hans adfærd. Både for hans skyld, men sandelig også for din - så I kan få noget mere frihed og du ikke behøver at være over ham som en høg, når I er sammen med andre.

Grundet Møffe jo har bøvlet med sit dårlige ben længe nu, har han ikke rigtig fået hilst på andre hanhunde i laaaange tider. I tirsdag fik vi så rigtig dummet os (eller, jeg dummede mig gevaldigt). Han var med ude på bernertræningspladsen, hvor vi lagde ud med, at en anden hanhund "selvfølgelig" ville prøve at sende Møffe langt tilbage hvor han kom fra - øv. Møffe reagerede heldigvis super roligt med fast knurren på denne oplevelse, men ingen udadreageren, så vi skulle kun koncentrere os om at få den anden hund væk fra ham... Men men men... Senere, hvor jeg står med en hund, der selvfølgelig er helt oppe i stressfeltet oven på en time blandt andre hunde, springer han pludselig impulsivt mod en anden hanhund for at humpe den :damn: Højst sandsynligt skyldtes det stress, sikkert med et twist fra oplevelsen med hanhunden tidligere... Anyways, så vil jeg i hvert fald meget gerne have, at han får hilst på nogle flinke hanhunde, der ikke rigtig lægger op til spas - så han kan få nogle gode og positive oplevelser. Anyone? Møffe virker umiddelbart stadig rimeligt som gode gamle ham, der ikke rigtig lægger op til noget medmindre den anden starter - men jeg har bemærket nogen usikkerhed fra hans side på det sidste. Og han er i hvert fald ikke aggressiv. Jeg forestiller mig, at det bliver noget med at vi mødes et sted og går en 10-15 minutter, hvorefter de får lov til at hilse i line (Møffe må ikke være løs grundet hans ben og det er heller intet problem for ham at have line på).

Undskylder det sene svar - er ikke så meget på for tiden. Det ses jo ofte, at hunde med løse hofter bliver mere faste med alderen. I bernerkredse omfotograferes hundene rigtig ofte og får en bedre status ved 2. fotografering, fordi ledene ikke længere er så løse her. Jeg blev selv anbefaldet det med Møffe, der endte ud med D/E-hofter - udelukkende på baggrund af løshed. Og netop løsheden er jo i stor grad det, der er skyld i dysplasien, fordi lårknoglekuglen glider rundt i skålen (og hvis det er rigtig grelt, faktisk falder ud af den) og dermed skaber slid. Jeg er så personligt ikke et sekund i tvivl om, at hofteledsdysplasi er primært arveligt. Ellers ville der jo ikke findes racer, der er dybt plaget (berner, schæfer) og racer, hvor det så at skrive ikke eksisterer i den registrerede avl (hovawarten). Og hvis det skulle vise sig at være noget, der betinges af hundens kropsbygning (racens standard), så må man jo diskutere, om det kan forsvares at have den raceavl vi har i dag... Men det er så OT. Anyways, hvis en hund har nogle gode hofter (som i A eller B), hvor ofte sker det så lige, at de udvikler sig i skidt retning, hvis hofteskål og lårkugle passer perfekt sammen? Jeg aner det ærlig talt ikke, men synes ikke at have hørt synderligt om det, udover hvad der kan tilskrives vel almindelig slidgigt? Noget en hund så selvfølgelig kan være mere eller mindre disponeret for. Det er bare mine tanker i dette afsnit, jeg ved det ikke og synes, det er svært at finde noget mere præcist om det - og derfor jeg spørger.

Forsinket stort tillykke med fødselsdagen herfra også! :klap:

Jeg fik fotograferet Møffe første gang da han var et år - og ville gøre det igen. Bliver resultatet dårligt i form af løshed, ville jeg måske overveje en omfotografering ved 2års-alderen. Møffe er blevet "om-fotograferet", da han sprang sit korsbånd - ingen bedring, desværre. Grunden til den tidlige fotografering er, at jeg i fald resultatet er skidt, kan tage forbehold for dette i hverdagen. I avlsmæssig forstand er det også kun et plus om hunden er "fast nok" på dette tidspunkt, vil jeg mene.

Præcist - ikke rigtig en mulighed for trådstarter, dog, der er lidt lang

Ascha, nu bliver det uden quote, da min computer åbenbart nægter at lade mig svare på den måde Første gang endte det med, at jeg måtte genstarte (havde ellers fået skrevet et velformuleret indlæg, hvis jeg selv skal sige det ), og denne gang gik det nærmest bare i stå... Møffe leger nu rigtig godt med labradors, måske især hannerne, som Missing er inde på. Tæverne er han ikke så god til - de er for bløde af sind og dufter for godt, synes han, så han mister ligesom al rationel fornuft omkring dem... Men ja, labradors generelt leger han super godt med, fordi de elsker bryde-bryde-bryde, løbe lidt og så bryde-bryde-bryde igen. Måske fordi Møffe altid lægger sig ned og lader dem møfle ham Ej, ved det ikke. Men tror bare, at labradors måske nok er til "alle typer leg"? Jeg har ikke oplevet de store problemer med hannerne. Oplever i større grad usikre labradors, end det omvendte. Vi har haft en enkelt, der måske havde nogle problemer ifm. eget køn. De andre er bare lalleglade legekræ, blandet med lidt usikkerhed ved nogle af dem. Og boxere, dem har jeg tilgengæld mega dårlig erfaring med her i vores område. Jeg oplever dem personligt som meget intolerante/aggressive over for andre hunde. Har ikke mødt en eneste, der var glad ved udsigten til at hilse (eller ved at hilse, den ene som det rent faktisk kom så vidt med, da ejeren sagde god for det, hakkede ud efter Møffe, og blev så næsten overfaldet af Møffes ven, der gik i forsvar :chok:). Sjovt som det kan være forskelligt fra område til område.

Hej og velkommen til!

Øv, med rejsen - kan sq godt forstå dig :-( Det er et dilemma, du selv må finde svaret på - men prøv at se, hvordan hun ser ud til den tid. Ved Møffes første operationen var han rimelig godt gående der, så mon ikke du kan overlade hende til svigerfamilien? Under strenge instrukser om aktiveringen. Et titurskort er nok en god idé :5up: Så kan I vurdere når tid er, om I har brug for længere tid. Det vil nok være en god idé, men man kan jo som sagt lige se, hvordan det hele spænder an. Når hun er ved at være på fode igen bør I også virkelig besøge en kiropraktor. Hundene slår næsten med garanti noget skævt, når de sprænger korsbånd. Og ellers, så sker der i hvert fald noget i den periode, hvor de halter og dermed skævbelaster hele deres krop. Møffe har ved begge sine korsbåndssprængninger fået låsninger i ryggen, skævt bækken og oven i købet noget med forbenet også, som er blevet rettet på plads. Men især bækkenet og nok også ryggen er typisk. Jeg bruger Lone Fabriscius Jørgensen (The Touch), hun koster 500kr. pr. konsultation - og kan hun intet finde, så er det gratis. Så man smider i hvert fald ikke pengene ud i den blå luft!

Uuh, dejlige billeder Smukke Luxen altså :hjerte: Der er bare noget ved samojeder!

Vælg waterwalkeren den første tid Det er super rart at gå til genoptræning hos nogle med forstand på det, de er en rigtig god bavkup i forhold til alle ens spørgsmål: Hvor meget må gå, må vi begynde at lege trækkelege, må vi begynde at trave, må vi begynde at lege rigtigt? Og man får en masse råd til øvelser, man kan lave derhjemme. Og hvis der sker noget, mens hun går, så kan det ses. Det kan det ikke, når du går ved siden af hende på stranden. I fald at du overbelaster hende, så kan det gå rigtig galt. Desuden ved fysioterapeuten præcist hvor meget vand, der skal i tanken for at det aflaster og belaster de rigtige steder bedst muligt. På stranden kan du gøre dit bedst, men grunden er blød og uplan, hvilket ikke er smart for en nyopereret hund Derudover laver de, i hvert fald på landbohøjskolen, også en masse andre øvelser, der igen er tilpasset til hundens aktuelle stadier. Slalom, vippebræt, kavaletti (sådan nogle pinde, som hunden skal gå hen over), kæmpebolden (Møffes yndlings ), hvor hunden ligger med fronten på den og skal bruge bagbenene. Ved Møffes første korsbånd gik jeg til genoptræning 1xugentligt, for at få professionelle øjne på det hele. Jeg havde ikke finanserne til to gange, desværre og jeg gik oven i købet to forskellige steder, da det ene var billigere, men til gengæld var det heller ikke en uddannet fysioterapeut - men en, der var vant til at se tingene og vidste hvordan de skulle se ud.

Jeg har nu også hørt, at de kan vokse sig fra det og kender til et eksempel, der har gjort det Angående ledmanipulatør/kiropraktor, så kan det også være en mulighed. Møffe er lige blevet rettet for et meget skævt bækken i går, det havde stort indflydelse på hans gang og især på muskulaturen omkring bækken og hofter.

:ae: Det er bare noget lort, at de skal fra os - de lever alt alt for kort tid :-(

:hjerte:

Fik altså nogle top sjove fraklip i dag Havde det ikke været fordi det er uskarpt, så havde jeg vist haft en klar vinder her - lykke! Go, Møffe, go-go-go! Slaske-tunge Slasketunge på retur - men nu med brækket ben Lykke - men for stille, syntes jeg I've got i....! Aaaawwww... Lost it... Majet farlig hund! Wrargh! Misser at øjne godbidden hver gang jeg ser det her billede

He, nej, fandt også lige ud af, at jeg var gået i den forkerte tråd - men du nåede at citere mig

Hov, slettet, forkert tråd

Regnede heller ikke ligefrem med en dødsdom Men kroppen spytter det i hvert fald ud igen. Og syntes det lød ret voldsomt med blod, det er ikke ligefrem noget jeg har lyst til at udsætte en hund for. .

Næh, det tænker jeg også og synes ikke ligefrem det giver mening - men var der ikke en der havde oplevet blodopkast eller sådan noget? Måske jeg tabte tråden ét eller andet sted

Hm, never heard of it. Og nu Møffe ingen problemer har, så fortsætter vi med det. Men vil nok lige undersøge det, førend jeg begynder med en anden hund. Skal ikke risikere at forgifte nogen :chok:

Altså, også selvom de er kogt? Jeg aner ikke hvor meget næring Møffe får fra dem, men han spiser dem hele og han får en helt almindelig bum-bum ud i den anden ende. Men altså, aldrig rå.

Rå kartofler, ja? Ligesom med os mennesker. Men da ikke kogte/tilberedte? Der er kartofler i det meste kornfri foder - en god del, endda. Møffe får altid en kartoffel eller mange, når vi spiser aftensmad, hvis der altså er nogle. Har aldrig før hørt at der skulle være noget galt ved kartofler

Uuhh, tak Hvor er du sød :kys: Synes jo også selv, at Møffe er den smukkeste Det er helt ok