Nu har jeg gået og funderet en del over, hvordan jeg skal gribe det an med Naja, når jeg passer hende.
Som nogle måske kan huske, har jeg skrevet at hun er meget glad for andre hunde - men samtidig absolut ikke tryg.
Hun er dårligt socialiseret og derfor ikke verdensmester i hundesprog, dog er hun alligevel rimelig god til det.
Hvis den anden hund sætter eller lægger sig ned, når de skal mødes, så er hun rigtig dygtig, forsigtig og alt muligt - det ender med, at de kan fjante rundt sammen så. Men stikker den anden hund halen mellem benene og prøver at komme væk, så er hun knap så god - hun virker faktisk somom hun ikke aner, hvad det betyder For det virker altså ikke somom, hun på nogen måde, prøver at "mobbe" (påstår en amatør ).
Men så til det med, at hun er nervøs. Hvis hundene er bare lidt for hurtigere i deres bevægelser, stikker hun halen mellem benene og "flygter". Vil de snuse hende bagi, så flygter hun (fair nok). Er der mere end én hund, har hun det heller ikke heelt godt - 2 kan gå an, men jo flere, jo mere er hun jo nødsaget til at holde øje med - og derfor oppe i et mindre heldigt stressniveau Jeg synes hun er ude på et plan, hvor hun bliver for let bange og synes det er synd, når hun så gerne vil. Hvis hun skal komme godt ud af det, med hunden, skal den være rolig og gå langsomt frem. Og ud af en hel del hunde, har jeg kun set hende lege med 3 - gravhund, stabyhound og labrador, alle hunde der er mindre eller samme størrelse, som hun har.
Ind til videre har jeg fulgt taktikken med at give hende godbidder, når der er andre hunde og ladet hende bestemme fuldt ud selv om hun har lyst til at hilse. Jeg støtter hende ved at være der, men hun vælger selv, om hun vil forsøge. Det samme, når vi er ved hundene - hun bestemmer selv, om hun har fået nok. Spørger hende, om hun gerne vil videre og tager et par spørgende skridt væk. Nogle gange følger hun med, andre gange følger hun med, men vender så om og går tilbage til hunden(e) - og endnu andre gange, følger hun slet ikke med Det kan også ske, at hun selv beder om det, ved at stille sig ved ens side.
Jeg vælger selvfølgelig fra, hvis jeg kan se på den fremmede hund, at den ikke bliver positiv at møde. Men er det den "rigtige" taktik jeg bruger? Bør jeg gå ind og være mere selektiv, eller skal hun selv bestemme? Hun vil hilse på alle, hvis hun kan komme til det (medmindre hun synes, at de er/ser skræmmende ud - der er vi så ikke altid enige, hehe), men jeg vil nok ikke udsætte hende for flere hunde på engang igen, da det er for svært at holde styr på, for os begge.
Håber der er nogen, som kan svare