bernerazuro

Haha, lille Karla altså Du er da bare for kær, nuttet, sjov og skør en lille hvapse :hjerte:

Øhj, hvor er det nogle gode billeder, så kan du sige hvad du vil! Og Luna, hun er altså bare en smuksak

Sikke nogle dejlige billeder af de 2 dejlige vovser Og lyder til, at de må have haft en hyggelig tur sammen

Velkommen til

Fuldstændig enig, beskriver meget godt, hvad jeg bruger den til også.

Ja, det gør du Og lever livet farligt? Det ved jeg ikke og vil ikke udtale mig om, hehe - har endnu ikke lagt mærke til/tænkt over/husket at have set dig bruge ta... - fy-knappen forkert Og jo tak for tak Og gud, hvor jeg kludrede i mit indlæg, kan jeg se, fordi jeg lige ville møblere lidt om Tror liiiige jeg går op og redigerer..

Jeg vil altså nødig af med tak-funktionen Ellers er jeg stort set enig i det hele i dag, men det har nok også noget at gøre med, at det er nogle måneder siden efterhånden, at denne tråd blev oprettet (22.05.2008, 19:43 :blink: ) - for dengang gik bølgerne i temmelig ubehagelig højder i nogle tråde, synes jeg at huske

Ja, det er så! Gid jeg kunne tabe mig så meget så hurtigt...

Øhj, nogle gode billeder af Luna, Jeanette! De er da helt vildt flotte - og motivet ligeså Og hold kæft, hvor har Luna tabt sig! Rigtig flot gået af jer begge :5up:

Nu har jeg jo ikke nogen egentlig viden omkring emnet dominans og rangstiger, altså, hvordan man skal forholde sig til hunden, da jeg ikke aner, hvordan det er at leve side om side med en hund endnu. Men mener da helt klart, at have læst flere gange, at hvalpe IKKE er med i hierakiet før de er 6 måneder gamle?! Så synes at det er underligt, at listen påstår, at hvaps allerede prøver at vælte én ned af stigen, når den er mellem 3-4 måneder? Men altså, som udgangspunkt er jeg enig med Bankov og DKWiechert, igen uden at vide, hvad jeg i bund og grund snakker om, ud over den teori, som jeg har terpet mig igennem

Hvor er hun altså bare helt vildt bedårende

Hvil i fred Prik :ae: Og trøstekrammer til dig, NikolajK :ae: Det er aldrig rart, når nogen man har kært forlader denne verden, hverken dyr eller mennesker

Okay, det er da altid noget - så krydser jeg for, at hun ikke får flere problermer med det

Ai, hvor er det godt at høre :klovn: Er det så udelukket, at det kan være patella der forårsagede det?

Jo tak

Hvil i fred Caiser :ae: Hvor så du bare godt ud i livet og jeg er ikke i tvivl om, at det afspejlede dit sind. Jeg håber og tror på, at der er mange grankogler, hvor du er nu! Og Kimba tager uden tvivl godt imod dig også.

OK, det var da altid noget Jeg kan prøve, men tror det bliver lidt svært, da der simpelthen er så mange hunde her i området og de 95% af dem altid går løs. Men det er da et forsøg værd Jeps, det giver mening Netop på grund af det med følelsen, som bliver taget med til næste møde, har jeg altid forsøgt, at sørge for, at hun er nogenlunde rolig, når vi forlader andre hunde (dvs, halen ikke mellem benene og rolig attitude). Og sørget for, at hun fik en guffer eller 2. Det har selvfølgelig ikke været muligt, med alt for ivrige hunde Men vil prøve, om jeg kan komme til at gå tur med nogle næste gang

Jeg kan slet ikke tåle at læse denne her tråd For helvede, Susi, det må være hårdt for dig at være dig for tiden! :ae: Jeg har tændt to, lidt forsinkede lys for jer. Jeg er sikker på, at Kimba tager godt imod ham på de anden side

Nu har jeg gået og funderet en del over, hvordan jeg skal gribe det an med Naja, når jeg passer hende. Som nogle måske kan huske, har jeg skrevet at hun er meget glad for andre hunde - men samtidig absolut ikke tryg. Hun er dårligt socialiseret og derfor ikke verdensmester i hundesprog, dog er hun alligevel rimelig god til det. Hvis den anden hund sætter eller lægger sig ned, når de skal mødes, så er hun rigtig dygtig, forsigtig og alt muligt - det ender med, at de kan fjante rundt sammen så. Men stikker den anden hund halen mellem benene og prøver at komme væk, så er hun knap så god - hun virker faktisk somom hun ikke aner, hvad det betyder For det virker altså ikke somom, hun på nogen måde, prøver at "mobbe" (påstår en amatør ). Men så til det med, at hun er nervøs. Hvis hundene er bare lidt for hurtigere i deres bevægelser, stikker hun halen mellem benene og "flygter". Vil de snuse hende bagi, så flygter hun (fair nok). Er der mere end én hund, har hun det heller ikke heelt godt - 2 kan gå an, men jo flere, jo mere er hun jo nødsaget til at holde øje med - og derfor oppe i et mindre heldigt stressniveau Jeg synes hun er ude på et plan, hvor hun bliver for let bange og synes det er synd, når hun så gerne vil. Hvis hun skal komme godt ud af det, med hunden, skal den være rolig og gå langsomt frem. Og ud af en hel del hunde, har jeg kun set hende lege med 3 - gravhund, stabyhound og labrador, alle hunde der er mindre eller samme størrelse, som hun har. Ind til videre har jeg fulgt taktikken med at give hende godbidder, når der er andre hunde og ladet hende bestemme fuldt ud selv om hun har lyst til at hilse. Jeg støtter hende ved at være der, men hun vælger selv, om hun vil forsøge. Det samme, når vi er ved hundene - hun bestemmer selv, om hun har fået nok. Spørger hende, om hun gerne vil videre og tager et par spørgende skridt væk. Nogle gange følger hun med, andre gange følger hun med, men vender så om og går tilbage til hunden(e) - og endnu andre gange, følger hun slet ikke med Det kan også ske, at hun selv beder om det, ved at stille sig ved ens side. Jeg vælger selvfølgelig fra, hvis jeg kan se på den fremmede hund, at den ikke bliver positiv at møde. Men er det den "rigtige" taktik jeg bruger? Bør jeg gå ind og være mere selektiv, eller skal hun selv bestemme? Hun vil hilse på alle, hvis hun kan komme til det (medmindre hun synes, at de er/ser skræmmende ud - der er vi så ikke altid enige, hehe), men jeg vil nok ikke udsætte hende for flere hunde på engang igen, da det er for svært at holde styr på, for os begge. Håber der er nogen, som kan svare

Ih altså, bette Aslan :hjerte: Du er sq for skør og nuttet og charmerende

ÅHr, dejlige, smukke Aslan

HAha, ja, det er han da Men hvad, det er jo også hjemme, at han skal være vagthunden og ikke ude, så det er jo fint nok

Hvilket beviser at Azuro og Simba ikke er særlig nært beslægtet, men derimod i meeeeget fjern familie, for Azuro simpelthen ælsker ælsker ææææælsker gæster Han ved slet ikke hvor han skal gøre af síg selv, bagdelen går på ham og hvis han fik sin vilje, ville gæsterne ligge flat ned på jorden så han kan snuse dem i mundvigende til den store guldmedalje (vuffen har vist glemt hvordan man slikker, for det gør han aldrig, selvom man tydeligt kan se, at det er det han vil - eller jo, han gav mig engang et slik, mens jeg lå på en sofa og lige var vågnet - der blev han åbenbart lige den tand mere glad, der gjorde, at han huskede hvordan det går for sig )

Tillader mig lige at ligge et link ind til tråden http://www.hunde-forum.dk/debat/4209-gatur-i-geel-skov.html