bernerazuro

Nåja, rent lotterikonkurrence Det kan vel teoretisk set lade sig gøre, det sker bare meget sjældent? For man må vel gå ud fra, at den sorte besidder halvdelen af alt det du remser op (det sagde du vist selv :blink: ) og hvis den så kommer på date med en anden sort, som også har halvdelen af det hele, så er der jo da sandsynlighed for, at de giver alt det rigtige videre til bare én i kuldet, som så bliver sølvfarvet? Men som jeg sagde, rent lotteri. Og jeg kan jo også have misforstået det totalt, der er trods alt tidlig morgen (altså, hvis du spørger mig ). Men jeg skal i skole nu, så kommer først igen senere

Hehe, forsøgte at læse, hvad du mente, i stedet for hvad du skrev Men altså, en sort har havlt så mange filutigener som en sølv. Men hvis den sorte så giver det "rigtige" kromosom (det med fililutgenerne) videre og den partner også gør det, så er den potte vel ude? Elller.... Er jeg fuldstændig galt på den og har misforstået det totalt?

Okay, det var lidt forvirrende... Ikke desto mindre tror jeg, jeg forstod selve svaret på mit spørgsmål Nemlig at gener ikke kan "kravle" fra en kromosom til et andet. Det synes jeg ellers ville være yderst smart :hmm: Og tror jeg har forstået, hvorfor sorte ikke kan få sølvhvalpe Det er fordi, at hvis de havde det gen, som gjorde dem sølverne (fililutgener), så ville de jo også selv være sølvfarvede... Men nej, for så kan det jo ikke være recessivt? Så er det jo dominant. Okay, jeg skriver som jeg tænker og opgiver bare at regne ud, hvad det går ud på, for det overstiger åbenbart langt biologi på C-niveau Men tak for svar

Jeg vil også være med :lol:

Tak skal du have Ja, jeg ved jo ikke hvor meget Carits øjne er blevet åbnet, men ber og håber til det! Men aner jo ikke hvornår jeg kommer til at se dem igen, men skal nok giver update, hvis der "sker" noget Ih, jamen, beklager tårerne Og tak for komplimenterne Men hvor er det rart, at vide at folk herinde bakker én op og man føler nærmest at folk går lige så meget op i det, som én selv Det er i sådanne situationer, at man virkelig-virkelig-VIRKELIG bliver glad for hunde-forum Og man skal jo være glad for de små fremskridt, selvom man godt synes, at der kunne ske meget mere Men det her var i hvert fald for mig, én af de helt store kæphæste! Og håber og ber så meget til at Carit tog det til sig!

Jeg må indrømme, at jeg ikke er sikker på, at jeg har modet til at lade ham gå i en 5meters line, selvom jeg har en 8meters flex, som min veninde har givet mig (min omgangskreds er slet ikke i tvivl om, at jeg er blevet bidt af hunde ). Godt nok er det endnu ikke lykkedes ham at hive snoren ud af mine hænder endnu, men jeg kan snildt forestille mig, at den bliver revet ud af mine hænder, når han har så megen plads at tage tilløb på. Og han er altså bomhamrende stærk, når han springer frem i linen og ligger hele vægten i, når han vil over til en anden hund Vi snakker trods alt et sted mellem 45-60kg... Hans line er dog 1,5meter og ikke kun 0,5meter, hvilket jo giver ham lidt mere frihed - ikke meget, men han virker ikke som sådan hæmmet af det. Det store problem er, at han går helt ud i strakt line (dog uden at trække) og så er det lige en ekstra spændende duft og så sættes farten lige lidt op --->> han trækker i snoren. Og han er så bange for at gå glip af noget den skøre mand, at når han er færdig, så løber han helt op forrest og stikker snuden i jorden igen. Angående om han er stresset i forbindelse med at gå tur, så er jeg ret sikker på at ja, det er han. Så snart man begynder på aktiviteter, som har forbindelse med at gå tur, så bliver han fuldstændig overgearet, piver, fiser rundt og kan slet ikke falde ned. Man kan tydeligt se på ham, at det er meget modvilligt/svært for ham, at sætte sig ned, når han skal have halsbånd på. Og når man så endelig har fået ham lidt ned på gåturen, så kommer der en hund - og vupti, så er han helt oppe i det røde stressfelt igen. Men ja, jeg bliver nok nød til at lære ham, ikke at overhale mig når vi går. Og så håbe på, at han kan forholde sig til det. Er det så bedst at stoppe op (immervæk lidt besværligt, når man skal gribe fat i en lang line) eller vil det være bedst at vende om, når han kommer lidt for langt frem? Det er OK at du korrigere mig, men det er nok igen én af de ting, jeg bare siger uden at tænke nærmere over det. For for mig må Azuro jo ikke trække. Det må jeg så bare gøre mit bedste for at lære ham, hvilket jo desværre volder lidt problemer for tiden.

Ananas plejer ellers at virke, men hvad, ingen regler uden undtagelser Selv har jeg ingen hund endnu (de oplysninger jeg har givet, er fra et hundeprogram med proff. adfrædsbehandler, der skulle behandle en hun for samme problem), men når jeg skal have hund, bliver det hundefoder i hele dens hvalpetid, fordi jeg vil være p***** bange for at den bliver fejlernæret, mens den vokser. Men det varierer meget med, hvad man giver fra hundeejer til hundeejer. Ikke fordi jeg har den store forstand på det, men hvilket foder giver du din hvalp?

Det kan også være fordi dens foder ikke er godt nok. Det er dog et individuelt behov fra hund til hund. Men eller så, ja, ananas, den er god nok, det virker :5up: Men igen, husk, at det kan være fordi foderet ikke er godt nok for din hvalp, så den ikke kan optage det godt nok.

Ja, det er ikke så meget mig der er forvirret - eller måske lidt forvirret jo. Men spekulerer på om en hund kan blive så forvirret af gå-pænt-træning at den simpelthen står af? Det er fordi at Azuro jo udsættes for tre typer: Små nyk når han trækker, rykken tilbage i snoren når han trækker eller stop-op-metoden. I starten hvor jeg gik tur med ham gik han rigtig pænt. Så så jeg ham ikke i næsten 1 helt år, hvor han så var blevet rigtig slem til at trække. Jeg begyndte at bruge stop-op-metoden og det gik rigtig fint. Men næste gang var det back to familiar og sådan har det været hver gang herefter - kun er det blevet sværrere at lære ham ikke at trække for hver gang. Og nu virker han nærmest som om han er stået af, på sin hvis. Han ved godt han ikke må, men han kan slet ikke holde koncentrationen om at gå pænt ordentligt. Hans opmærksomhed, som før i tiden var mulig at vinde, er nu totalt tabt, medmindre man stopper op. Ikke engang viften med godbidder foran hans næse, kan få hans opmærksomhed, han går bare forbi! Og det skal lige siges, at han ÆLSKER de godbidder. Jeg har prøvet lidt med vend-om metoden på ham og den virker faktisk ganske effektivt. Men er bare bange for, at han også går kold i forhold til den. Jeg spekulerer jo så på, om det er fordi han simpelthen har svært ved at overskue "alle" de metoder han udsættes for? Og om det måske ville være en idé at lære ham, at han ikke må gå foran mig i stedet? Så er det jo meget lettere for ham, at vide hvor jeg er i forhold til ham og måske også lettere at forholde sig til linen. Bare en lille tese jeg har. Og det selvom jeg HADER når hunden går bag mig (foretrækker at kunne se hvor den er ). Nogle som har nogle gode råd? For det er altså ærlig talt lidt træls at stoppe op hver gang man er gået 10 skridt Og jeg nægter at begynde at rykke i halsbåndet..!

Nå, jeg må vel hellere komme med en opdatering. Beklager at jeg har været så længe om det.. Først og fremmest må jeg hellere sige, at det med at besøge Carit og Annie i efterårsferien er der skudt en hvid pil efter - DET har jeg slet ikke overskud til. Det har intet at gøre med Azuro overhovedet men noget privat, som jeg ikke synes jeg vil skrive om her. Men tror måske det lykkedes at få lidt positivt igennem, da vi var der ovre sidst!:klap: Som jeg har skrevet om i en anden tråd herinde, var vi ovre og hjælpe dem med at flytte i en weekend, hvilket stressede Azuro helt vildt meget, han kunne slet ikke finde ro, medmindre man gik en tur med ham. Egentlig forståeligt nok jo, med alle de mennesker som gik ind og ud af huset med alt inventaret. Om lørdagen var så at skrive alt flyttet over i det nye hus og beboere og gæster flyttede jo så derover. Annie, som var i dårligt humør, gik tidligt i seng og Azuro gik med hende, da hun spurgte om han ville med. Men hun står så op igen lidt senere og Azuro kommer så med ud igen. Men det var kun ganske kort, førend hun gik ind i seng igen og denne gang ville Azuro altså hellere blive hos os. Carit prøvede at opfordre Azuro til at følge med Annie, fordi han mente, at det ville være det bedste for ham, at lære hvor man sov i huset. Ganske venligt af ham, men han overså bare totalt Azuros signaler og den fact at Azuro så absolut ikke var faldet til ro psykisk endnu det nye sted. Da Carit så række ud efter Azuro, fordi han vil føre ham ind på soveværelset begynder Azuro at knurre. Carit skal så til at begynde på det sædvanlige med at han ikke synes at en hund må knurre og skal til at sætte Azuro ordentligt på plads (virkede det i hvert fald til for mig). Men for en gang skyld havde jeg stemmen og det hele med (huskede endda ordet adfærdskæde ) og fik stoppet ham. Han sætter sig så ned på en stol, hvor Azuro så kommer over til ham og de bliver gode venner igen på 0,005sekunder. Men sikke nogle grimme skrøner jeg hørte fra hans mund, som følge af dette Forskellige såkaldte hundekloge hoveder, som havde fortalt ham, at det bedste man kan gøre, når man får en hvalp hjem, er at give den en ORDENTLIGT omgang høvl, så den ved, hvor "skabet skal stå" :scared: Mine forældre (ja, det var så en anden "sejr" for mig), som ellers først mente, at jeg skulle blande mig udenom angående den knurren (jeg nægtede, overhørte dem totalt ) kom over på min side, og gav mig ret i, at det galt om at vinde hundens tillid og positive respekt og ikke om at vise hunden, hvor "skabet skal stå" og lign. Det var så tydeligt at vi gav Carit noget at tænke over på det tidspunkt og jeg håber at han får tænkt over det på den rigtige måde. Han har trods alt en kæmpe respekt for, hvad mine forældre siger Derudover ved jeg, at Annie har taget noget til sig af det jeg sendte efter tilladelse fra Ninjamor, for da Azuro "knurrede" af Carit (det var det Carit valgte at fortolke det som, jeg vil nærmere tolke det som en brummen, der sagde: "Det her har jeg altså virkelig ikke lyst til, jeg gider det vitterligt ikke, skal jeg virkelig? Åhhhr altså, verden er hår!") og han ville skælde Azuro ud, svarede Annie, at det altså ikke nytter noget at skælde ud for knurren, men at man derimod skal bede hunden "pænt" om tingene (Carit havde været hård i tonen). Og tænk, Carit sagde "sit" til Azuro i det flinkeste og mest legende tonefald han overhovedet kunne mønstre - og gæt én gang, hvem der satte sig ned på rumpeten? Jo, det gjorde Azuro Det var sådan kort hvad der var af opdatering på Azuros front for denne gang. Tænk, syntes jeg glemte noget, men kan ikke komme i tanke om hvad? :hmm: Det er nok bare mig.

Hej Vivi. Tusind tak for opdatering! Hvor må det være hårdt for jer, kan slet ikke forestille mig hvor slemt det må være at være jer! Jeg ber og håber til at det var sidste tilbagegang for Toffi og hun forholdsvist snart bliver rask. Det er bare slet ikke fair for nogen af jer, at gå alt det igennem! :ae: God bedring til Toffi :ae:

Ej, øv en trist nyhed Jeg havde godt skænket det en frygtsom tanke inde i Tivoli, da du snakkede om, at hendes ene ben ikke var særlig stærkt i forhold til det andet... Men skød det hen, tænkte ikke nærmere over det ellers. Søde, lille Kimba, det var dog uretfærdigt, hun er sådan en sød og dejligt omgængelig hund! Se, nu sidder jeg faktisk og tuder:megaked: Jeg føler virkelig med dig, det er bare ikke fair sådan noget! Hverken for Kimba eller dig! :ae: Hun vil altid blive husket af os der har mødt hende og jeg er sikker på, at dem som ikke har mødt hende herinde fra også nok skal huske hende - der har trods alt været masser af dejlige billeder af hende herinde og et par skøre film også :ae: til dig endnu engang og håber jeres sidste tid sammen bliver god og bringer nogle hyggelige og dejlige stunder for jer sammen :ae:

Åhr, flad af grin over næstsidste billeder :lol: Lexus kan altså bare erhverve sig de mest humoristiske grimasser - og det er altså én af de ting, der gør ham så dejligt Men nørj de ser ud til at have hygget rigtig godt igennem Tror vi kender 2 hunde, der sover godt i nat Og en Tacco der måske har skullet i bad?

Undskyld, men nu har det her emne altså altid interesseret mig og du har vist haft det på lidt højere niveau end jeg Så undskyld jeg lige ændrer emnet lidt... Men vil det så sige, at gener kan "bliver blandet"? Når du nu siger, at de der filuligener (staveplade og dovenskab ) "ændrer" sig, ved forskellige farveblandinger? Håber det er forståeligt OK, jeg ved godt at generne her ikke er rigtigt placeret, men det er bare et eksempelt: Vi har en tæve, som på kromosom 3 har et gen som koder for blå øjne og et gen der koder for brunt hår. På hendes andet kromosom 3 har hun et gen der koder for brune øjne og et gen, som koder for hvidt hår. Kan generne godt bliver "blandet", så det hun giver videre til sin hvalp, er et kromosom som koder for brune øjne og brunt hår? Jeg har ALTID undret mig over, om generne "sad fast" på kromosomerne, men min lærer forstod ikke mit spørgsmål Bitte hjælp?

Seeejt Hunde er altså utrolige, hvad man ikke kan lære dem

:klovn: STORT TILLYKKE med de 14ÅR og UGEDAGEN :tillykke:

Hmmm... Jeg har lige prøvet at regne lidt på det, med dominante/recessive/codominante gener, eller hvad de hedder. - Recessiv skal bruge 2 gener/eksempler af sig selv, for at trænge igennem. - Dominant skal bruge 1 gen af sig selv for at trænge igennem. - Codominante er to forskellige gener, som tilsammen giver noget "nyt". Eksempel: Rød og hvid befrugtes med hinanden, men deres farves gener er codominante og man får derfor lyserødt afkom. Hvis vi siger at sort (S) er dominant og sølv (s) er recessiv vil avlen med er sort puddel kunne se sådan ud: ________________Tæve (sort: S, s )___S______________s Han (sølv: s, s) s______________________________s, S_______________ss s______________________________s, S_______________ss Hvis det ikke er til at forstå nut skema, så vil kombinationen give 2x sorte pudler, men som har genet sølv og 2xsølvpudler, som IKKE bærer sort. Lidt anderledes... Her er sort (S) IKKE dominerende, men derimod er sølv dominerende (s). Begge hunde er således sølvfarvet. ________________Tæve (sort: S, s )___S______________s Han (sølv: s, s) s______________________________s, S_______________ss s______________________________s, S_______________ss De vil altså kun give sølvfarvede hvalpe (hvoraf 2 kan give det sorte gen videre til deres hvalpe). MEN hvis vi skifter det ene sølvgen ud hos hannen med et sort gen: ________________Tæve (sort: S, s )___S______________s Han (sølv: s, s) S______________________________S, S_______________Ss s______________________________s, S_______________ss Kommer der altså pludselig én kombination, som kan give en sort hvalp. Hvis vi tager den Codominante med sidste kombanitaion, altså sort S og sølv s...: ________________Tæve (sort: S, s )___S______________s Han (sølv: s, s) S______________________________S, S_______________Ss s______________________________s, S_______________ss Få vi to hvalpe, der er sort-sølv-farvede (Groa?). Én hvalp som bliver sort og én hvalp som bliver ren sølvfarvet. Det er hvad jeg har lært i biologitimerne. Så selvom du parrer en sølvfarvet tæve med en sort hanhund, så kan afkommet altså godt give sølvfarvet afkom, selvom det er sort, hvis bare det bliver parret med rette hund. Og den første sort/sølv-parring kan også godt give en sølvhvalp, hvis bare hannen har genet. For at gøre det endnu mere forvirrende, så burde en sort-til-sort parring også kunne give sølvfarvet afkom, hvis eller genet er recessivt. Er sølvgenet dominant kan 2 sorte IKKE få sølvafkom, men en sort-sølv-kombination ville godt kunne. Hunde med codominante gener vil kunne få afkom, som lignede dem selv + sorte og sølvfarvede, da forældredyrene besidder alle generne. Og det lyder vist til at være codominant ud fra beskrivelsen af Groa, som både er sølv- og sortfarvet - selvom det er et noget tyndt grundlag at basere sin teori på For der er nok nærmere tale om nogle andre faktorer end det, når hun ikke har fået en farveblanding men derimod en form for aftegn:hmm: Håber det er til at forstå, det er vist sat lidt forvirrende op :hmm: Og har ikke forstand på sådanne ting som aftegn i farverne Ret mig, hvis jeg tager fejl

Ååååhhhhhrrrrrrrr Smelte :hjerte:

Kunne også godt tænke mig en update :ae: Tænker meget på jer!

Sikke noget øv, at hun er så bange Kan du eventuelt nå at stoppe hende, inden hun kommer ud over kantstenen? Okay, det bliver måske lidt meget for hende rent psykisk, men sørge for, at når hun når kantstenen, så er snoren bare ikke længere, førend hun har fået lov at passere af dig? Og jeg ved jo ikke, om det var det du mente... Men boldkast kan jeg sige, at det bør du ikke praktisere for meget. Det er desværre yderst stressende for hunden, hårdt fysisk, ja, men stressende psykisk. Det modarbejder desværre træningen i at gå pænt. Boldkast bør - hvor sjovt det end er for både ejer og hund - holdes på et "minimum". Jeg kan ikke sige, hvor grænsen går, men for meget på én gang (og vi kan vist godt blive enige om at 2½ time er meget ) eller for ofte kan give hunden kronisk stress. Husk, at det er jagtinstinktet, der tænder af hver gang hunden skal fange bolden og det er yderst stressende i længden. Angående at hun trækker med det samme igen... Prøv at træne lidt selvkontrol med hende, ikke det helt store vanskelige. Men eksempelvis træne lidt sit og dæk (rolige øvelser), eller hvad hun nu er god til engang imellem for at få lov til at gå videre. Det hjalp, da jeg trænede Azuro sidst, men det er jo individuelt... Men tror jeg vil stå af med at give flere råd nu, da jeg jo som sagt ikke er adfærdsekspert og der skal vist et klogere hoved end mig til det her. Det var bare et par råd, jeg tænkte ville hjælpe. Held og lykke og håber I finder ud af det med linen og de farlige mennesker og hunde sammen!

Hvor er det dejligt at høre, at hun er kommet hjem God bedring til Tøsen :ae:

Velkommen til

Jeg må jo indrømme, at jeg ikke har nogen imod at vende om og gå den anden vej. Alle de hunde ("kun" 2 hunde) jeg har brugt metoden på, har gladeligt fulgt efter mig, når jeg har gjort det uden nogle problemer (næsten da, den ene kunne godt være lidt stædig, men hun kommer heller aldrig ud at gå). Og det har vist sig at være langt den mest effektive metode. Og man rykker jo heller ikke med hunden, hvis det er det du har noget imod Derudover så var den også det mest optimale, da jeg trænede med Naja, en labrador. Hvis man brugte "stop op"-metoden, så nåede man altså kun at gå et halvt skridt ad gangen, hvorimod med vend-om-metoden nåede man at gå ca. 2-3 HELE skridt = mere succes for vovse. Den trælse del er jo så, at hvis hunden trækker voldsomt meget, så går man temmelig meget i ring og kommer ikke rigtig nogle veje. Men stop op-metoden er skam også effektiv, den bruger jeg så snart, hunden ikke trækker uafbrudt længere Hvis det er muligt for dig, at få kontakt med hende på turen, så kan du jo prøve at indøve kommandoen "gå-pænt". Hvis hun er rolig et øjeblik, så sig "gå pænt" (eller hvad du nu foretrækker) og giv straks en godbid eller fodbold bag efter (dog skal du være opmærksom på, at boldkast stresser hunden, så det kan give den omvendte effekt - og så er det måske ikke det mest optimale, når hunden har line på ) - eller noget andet, som hun er glad for. Stille og roligt udvider du tiden. For at give højere succesrate for hende, kan du også prøve at køre hende træt, inden I går. Det kan eventuelt ske ved at give hende et godt fodersøg eller træne med hende og når hun så er faldet lidt til ro bagefter, tager du linen frem og I går en tur. Så er der måske skruet lidt ned for ivrigheden/energien. Men det kommer jo så an på, om hun er den type der går fuldstændig i selvsving ved udsyn til en gåtur og stresser fuldstændig op lige inden og under turen. Hvis hun er den type, så kunne jeg forestille mig, at det ville hjælpe, hvis du gik RIGTIG lange ture med hende, så hun når at falde HELT ned og gå forholdsvist pænt (hvad man nu betragter som rimeligt). Så begynder hun måske at koble en følelse af ro til det at gå tur, men jeg ved det ikke. Har bare hørt mange gange, at hunde går ind i en situation med samme følelse, som den forlod den med sidst fra mange kloge hoveder. Men jeg kan ikke siges at være adfærdsekspert og ved derfor ikke om det kan hjælpe med gåturene. Håber denne smøre kan bruges til noget

Åhnej dog, jeg håber og ber til at det bare er en fedtknude, det er slet ikke spor sjovt sådan noget Held og lykke og god bedring til Huckie! :ae:

Jeg sætter lige et link ind, til et gammelt indlæg jeg har skrevet om problematikken: http://www.hunde-forum.dk/labrador/2061-han-traekker.html#post54389 Håber det kan bruges til noget og held og lykke med træningen.