bernerazuro

Skal nok slå på tråden

Haha, du er nok optimistisk :blink: Men jeg tror desværre ikke jeg har tid, for så snart jeg er færdig med gym, skal jeg have mig den bette vovse Og så tror jeg altså ikke at jeg har råd til at flytte til Fyn Men hvis/når jeg skal til Fyn (somewhen), så kunne det da være hyggeligt at finde på noget PS. Og taarrk for de søde ord

Øv, hvor trist Og nej, man er ikke en dårlig opdrætter, hvis man tuder over en bortfalden hvalp - det viser derimod at kuldet var ønsket med hjertet! Hvis du ikke blev vemodig over en bortfalden hvalp, ja, hvor var kærligheden til de nyfødte hvalpe da så? Held og lykke med de syv små hvapser, som forhåbentligt alle sammen lever videre og bliver gamle

Sikke dog en tyrannisk mor hun har, så er der da ikke noget at sige til, at hun bliver nød til at afreagerer på de stakkels Sir Hiss'er :blink:

Taaark Men jeg tror han mener at du tager grueligt fejl :blink: For ham er sneen nemlig skabt til og for ham - og ikke omvendt Tsk tsk, man er vel en hund

Hun ligner da uskyldigheden selv Kan ikke forestille mig, at hun kan have drabt Sir Hiss II, men bare har gjort de sidste sekunder af hans liv lidt lettere inden han faldt bort, med hendes selskab (er jeg naiv nu? ) :blink: Og PS. Tror du skal være rigtig glad for, at hun tog turen i søen til sidst og ikke mudderet

Ok, så er Sir Hiss III da i sikkerhed for nu - må vi tro og håbe Men det kan da ikke være særlig hyggeligt at forhøre en mudderbeklædt mistænkt? :hmm: I det mindste er det ikke en udstillingsdommer, som skal bedømme hende Altså, medmindre hun tog badet i mudderet før søen - så går det da måske lidt bedre :blink:

Åh nej dog, stakkels stakkels Sir Hiss Jeg håber ikke at den sigtede hund er ansvarlig for sådan en grufuld handling, men at den ansvarlige bliver sat bag lås og slå for livstid, så den næste i rækken (altså Sir Hiss III ) ikke bliver offer for flere attentatforsøg Æret værre Sir Hiss II's minde. :lol:

Jeps, det er helt vildt så opvakt og vågen du er - not Har også spekuleret over om hvor vidt du bare har overset tråden fuldstændig eller om du bare ikke gad præsentere Simba (noget jeg har svært ved at forestille mig, at man kan have) :blink:

Hehe, husk at filme det og poste herinde, ik' :blink: Så skal jeg i hvert fald nok krydse fingre for at sneen kommer Og tak, han er nemmerlig sød

Heyhey, du! Fej foran egen dør først, du mangler stadig at præsentere din Simba :blink: Men ikke desto mindre er jeg stadig 100% enig

Åh, hvor hyggeligt Drømmer om den dag, hvor jeg har min egen hund, som (forhåbenligt) også vil ligge sådan (bare en gang i mellem) :sove:

Åhr, det lyder da bare rigtig hyggerligt Han er da bare betænksom, ham Aslan :hjerte:

Åhr, hvor i hygge-nygger

Absolut nemmere at finde en samojed end en dansk spids Jeg tror også mange tror at de er én og samme. F.eks mødte jeg en dansk spids blanding´her i ferien, og jeg fik at vide det var en blanding mellem samojedspids og noget ukendt. Jeg troede selvfølgelig i starten, at der mentes samojedhund, på grund af ordet samojed, haha :stupid: Heldigvis troede jeg ikke helt på det, da jeg kiggede nærmere på blandingens størrelse, så jeg spurgte lige ind til det en ekstra gang.

Det kan jeg slet ikke forstå - godbidder skulle jo da gerne smage godt og være super lækre?

Ih, jamen, tak altså Bliver jo helt rød i ansigtet, når du skriver sådan noget Og ja, du kan tro jeg er glad for ham, han er bare såååh deejligt

Er det mig du snakker om? Jeg VIL ikke have en dansk spids, kun måske en dag. Min søster derimod vil måske gerne have én, grundet temperamentet som er beskrevet i vores hundeleksikon, størrelsen og udseendet. Og det er netop fordi vi kun har ganske mangelfulde oplysninger omkring racen, at vi/jeg spurgte herinde. Det vi ved om den, er at det er en hund, som er livlig og lærenem og har et middelt motionsbehov. Og at den udgør en udmærket vagthund. Ret beskedent at tage udgangspunkt i valg af race udfra

Så er jeg grueligt tilbage, efter kun ganske få uger :blink: Rekorden for at se Azuro er slået i flere baner i år. Vi har nemlig lige været på besøg hos ham, fordi vi skulle hjælpe hans forældre med at flytte, dvs. i alt 4 gange! Eller rettere, mine forældre skulle - jeg skulle bare agere som hundepasser :pift: Vi ankom fredag aften (kl. 22:30 ), hvor flytteriet for den dag selvfølgelig var ovre. Og sikke da en velkomst! Vi fik både logren med halen, bjæffen og springen op og ja, der var ikke det, som han ikke gjorde, for at sige at han var bare SÅ glad for at se os igen Den aften fik jeg gået en gåtur med ham af den kortere type, dvs. ikke særlig interessant (i hvert fald i forhold til dagen efter). Meeen så alligevel! For jeg er overbevist om at (mor)-Annie er begyndt at tage mine gå-pænt-trænings-metoder til sig! I hvert fald responderede han ufatteligt let, når han trak - dermed absolut ikke sagt, at han ikke trak, desværre. Han gik ud i linen, jeg stoppede, han vendte om og gik på plads og vi gik videre. Derudover reagerede han også ufatteligt villigt på "Sit" i forhold til sidst, når man er ude og gå. Og så det bedste af det hele (fra den gåtur altså). Hvis nogen kan huske den sidste smøre, jeg skrev herinde, så havde jeg trænet ham lidt i "Dæk" sidste gang (noget han jo ikke kunne i forvejen) og han lærte det næsten, wipee! :klap2: Eller, det troede jeg i hvert fald... Faktum er, at han rent faktisk LÆRTE det! :mrgreen: Jeg skal overhovedet ikke bruge godbidden til at lokke ham derned af længere, er bare så stolt af den bette fyrs hukommelse Nå, men næste dag kom jo, lørdagen, og der kom gang i flytteriet igen. Og den stakkels fyr blev jo totalt stresset, Annie væk, Carit kommer og går og de (behjælpelig) venner og bekendte gik ind og ud af døren i samme stil som Carit... OG DE TOG FANDME MØBLERNE MED UD! Kunne man lige se forvirringen og stressen i den stakkels lillemands øjne... Mig fat i snoren og ud og gå med Azuro. Jeg nåede da heldigvis at spørge Annie, hvor henne skoven den var Så der gik vi ned og gik en laaang tur. Og jeg vidste jo ikke at man ikke måtte have hunden løs derinde, så da jeg fandt et stort område, hvor jeg kunne holde øje med om der kom andre, vovede jeg pelsen og lod Azuro løbe frit - og han var bare så døgtugt til det Han plejer altid at være komplet døv, når man går tur med ham, men ikke i skoven. Tror han var bange for, at jeg ville forsvinde bag et træ eller lign., for han kiggede jævnligt tilbage efter mig. Og hvis jeg kaldte på ham (med sikkerhed så fremt han kiggede tilbage mod mig), så kom han prompte Lige en video af den dygtige dreng (alle film og billeder i denne tråd er taget med mobil, så beklager den dårlige kvalitet): [media] [/media] Det var dårligt vejr den morgen, så vi mødte rent faktisk ikke en sjæl i skoven, på trods af at vi først gik den ene vej og så den anden, fordi undertegnede har verden dårligste stedssans og derfor ikke kunne finde ud af hvor hun var Vi fik gået hele to gode ture i skoven, hvor Azuro kunne gå løs, men på den tredje kom der selvfølgelig en (dåhm ) skovejer kørende, som sagde, at hunde altså skulle være i snor - øv bøv. Så på med snoren og så kunne vi ellers lege dansepar ned gennem skoven, for Azuro har vitterligt svært ved at forstå, at hvis man går for hurtigt i linen, så går verden i står, indtil man har danset rundt om Rikke (altså, han har fattet at verden går i stå med jævne mellemrum og at den går videre, hvis man tager en svingom, men han har åbenbart ikke helt fattet, HVORFOR den går i stå Måske det har noget at gør med, at han hele tiden har snudeskaftet nede i jorden...? :hmm: : [media] [/media] Det lader til at virke på ham, at man vender om og går modsatte vej, men det havde jeg altså bare ikke lige den store tålmodighed til... Nok fordi jeg kun havde et par dage til at opleve en masse med ham, og man ikke rigtig oplever noget, når man går frem og tilbage på de samme 100meters penge i et godt stykke tid Men ja, vi kom da fremad med linen på, selvom Azuro klart foretrak 0 line Især når vi en enkelt gang imellem mødte andre hunde. Sidste gang kom jeg frem til, at Azuro han vidst nok var hundeaggressiv... Trór jeg er kommet frem til en anden konklusion Alle andre hunde i Brørup er aggressive Ej, spøg til side, vi var bare møg uheldige. De eneste hunde vi kom i nærheden af, var to aggressive rottweilere (sprang frem i linen og knurrede og gøede på 25meters afstand) og en lille bidst gravhund, der ikke kunne tåle at høre Azuro pive. Ejeren gik forbi os med en hund, som stod på to ben i linen og snerrede og knurrede og så i det hele taget MEGET sur ud. Jeg stod med en kæmpe berner, som sprang frem i linen for at sige "Daws". Og han fik da snust lidt til dens ryg... Men hvad jeg vil med dette, er bare at konkludere, at Azuro er ikke Brørup-hunde-aggressiv, som jeg ellers troede efter sidst vi var sammen, hvor han knurrede og snerrede af en enkelt hund Det er så bare synd for ham, at de færreste tør lade deres hund hilse på ham, fordi han er så vild... Tror jeg fik sagt alt interessant for denne gang, så jeg vil slutte af med nogle billeder af Basse-drengen:

Dyyygtiiii' Aslan's-mor! Du fortjener en godbid - kan du ikke få Aslan til at give dig én af sine, for jeg har desværre ikke nogen?

Ve' du hva'? Det syn's jeg slet ik' er nog'n go' undskyldning! Se at få kæresten til at klikke nogle billeder af dig og Aslan i arm! :blink:

Godt at høre, at hun er faldet godt til :5up:

Tillykke med de små hvalpe! Og jeg efterlyder altså også billeder!

Åhr, hvor kært De billeder skal du da aldeles ikke undskylde for! Og så er jeg enig med Sonja, vi ska' da også have billeder af Aslan og mor :blink: