bernerazuro

Filmen virker desværre ikke (for mig i hvert fald). Det med en omegaulv, som bliver hakket på, er ganske rigtigt - det har nogle ulveflokke. Hakkeindividet skabes på baggrund af stridigheder i flokken, om man så må sige, for at de højere rangerende ulve, kan afreagere på den i stedet for at skabe alt for meget splid i flokken. Citerer lige fra Helhjertet Hundetræning: "Nogle flokke har en "hakkekylling". En form for mobningsindivid, som alle medlemmerne kan afreagere på, hvis der er interne konflikter." Det vil sige, at hvis man straffer sin hund ofte, lever den faktisk i en verden, hvor den tror, at´derr er mange stridigheder i den "flok". Og som du selv siger, ved middagsbordet, hvis reglere ikke følges. Når en ulv har udset sig en del af byttet og erklæret dette for dens, så er det dens - og hvis de andre ulve ikke accepterer dette, så "vanker der" med knurren, og hvis dette ikke respekteres; markering. Ressourceforsvar kaldes dette også. Dog er der et andet regelsæt i forbindelse med madmangel. Så er der en rækkefølge på hvem der spiser først: 1. Hvalpene (sikring af at generne bliver ført videre). 2. Alfaparret (de er de 'klogeste i flokken/mest erfarne og derfor dem der bør holdes stærke). 3. Og sidst kommer så de øvrige ulve. Og som du selv siger, så er der også løbetiderne. Og det har så noget at gøre med at føre sine gener videre, hvilket kan resultere i at alfaparret bliver meget dominerende og voldsomme overfor deres eget køn, da de ikke er interesseret i at andre gener bliver ført videre end deres egne. Det kan rent faktisk resultere i psykisk kastrering. Forholdet mellem ulvene går fra samarbejdspartnere til konkurrenter i denne periode.

Det ville umiddelbart undre mig stort, hvis din hvalp stak af fra dig. Det at være alene, betyder for en hvalp, at den er i fare og derfor vil den normalt holde sig tæt til sin ejer. Dog bør man altid lære hvalpen at komme når man kalder, så den ikke gør noget dumt (og mod al forventning komme på afveje). Der findes forskellige metoder. 1. Du kan belønne hvalpen, hver gang den frivilligt kommer over til dig med favorit-godbid eller favoritlegetøj. Hvergang den kommer siger du kom. Til sidst vil ordet bliver betinget med at komme, og du kan begynde at stoppe med at belønne hvalpen for bare at komme, men kun for at komme, når du kalder. Kræv langsomt i mere og mere spændende omgivelser af hvalpen, at den skal komme på signalet. Det nytter ikke at lægge ud med at bruge det, mens hvalpen er i fuld sving med en god leg med vennerne fx 2. Du kan betinge en bestemt lyd med godbid eller yndlingslegetøj. Du kan starte med bare at side i sofaen med hunden ved dig, og så sige kom samtidig med at du giver en godbid. Langsomt øger du sværhedsgraden, så hunden er i et andet rum, når du siger kom. Når den kan det, gør du det udenfor i haven. Når den kan det, uden for haven, dog uden alt for spændene forstyrrelser. Langsomt øgning af sværhedsgraden og til sidst skulle du have et temmelig stabilt indkald Det var lige de to metoder, jeg kom til at tænke på - håber det er skrevet, så det er til at forstå Og husk for alt i verden ikke at skælde hvalpen ud, hvis den ikke kommer, når du kalder! Det betyder bare, at du er gået for hurtigt frem

Velkommen til

Øv, det var jo ikke så godt, så må vi ikke håbe at Lexus går hen og får problemer med tænderne, fordi Dumle aldrig fik gjort noget ved det

Haha, hvor er de bare skøre sammen de to Fandt Dumle nogensinde ud af, hvad Lexus havde mellem tænderne så?

Begrundelse, jo tak gerne Også her, vil jeg gerne have en begrundelse, da nogle personer 'desværre' ikke aner hvem Millan er og står for (jeg ved det udmærket, gys og gru ) Ok Hvad er culling? PS. Elsker dine billedlige og farverige beskrivelser

Velkommen til

Velkommen til Vi må da håbe, at dyrlægen har ret med hensyn til hendes bagpart, så det snart går over! Det må da være møgirriterende, hvis ens ben "bliver væk" under én med jævne mellemrum!

Hej og velkommen til fra en af endnu ikke hunde-ejerne

Præcis sådan noget jeg forestiller mig :5up: Ups, det var vist mig, der formulerede mig lidt dumt Jeg mente selvfølgelige også andre ting, end godbidder - grunden til at jeg begyndte at skrive belønning, hehe Ok Tendensen indenfor blød træning, er vist også misforstået. Kan huske en artikel af Morten Egtved, som blev lagt herind, hvor han skrev om misforstået blød træning. For selvfølgelig skal hunden lære hvad "nej" betyder og den skal lære at komme når man kalder. Problemet med blød træning er nok, at det virker uoverskuelig og besværligt at lære hundene tingene ordentligt - med øgning af sværhedsgraden og alt det. Men kender også folk, som ikke går ind for "blød" træning som sådan, som råber og skriger og stamper i jorden, for at få deres hund til at gøre som de siger - og hjælper det? Næh. Ikke desto mindre holder vedkommende fast i det, for ellers får hunden ikke respekt for denne - ja, flot Hunden kommer når du har råbt (hårdt) efter den tre fire gange - og det kun hvis der intet rigtig spændende er. Og så får den ikke engang belønning længere - det skal kun bruges til at lære hunden, hvad det betyder, derefter skal belønningerne væk Så i bund og grund kan man sige, at enten belønner man ønsket adfærd eller straffer uønsket - ellers lærer hunden det aldrig ordentligt. Og jeg ved udmærket godt hvad jeg foretrækker - nemlig belønning. Selvfølgelig kan man også blande, men hvis man straffer hunden hårdt/meget deaktiveres belønningscentret i hjernen. Står skrevet i Klikkertræning for din Hund, hvis jeg husker rigtig. Men ja, inden jeg begynder at snakke alt for mange om ting, jeg ikke har ordentligt forstand på, tror jeg, at jeg stopper igen

Hvor godt gået af Aslan! :5up: Seje lille Aslan, med pyller-forældrene

Velkommen til Stemmer også for billeder!! Be be

Uhada, det må vi ikke håbe, for aner ikke hvornår jeg kommer til Fyn igen! Hehe, ja, det var det

Ja, jeg er nysgerrig For mit vedkommende, har jeg ikke tænkt mig, at spekulere i lederskabstanker til den store guldmedalje, når jeg får hund. Og har heller aldrig gjort det, hvilket aldrig har givet mig problemer (har så heller ikke været sammen med hunde over længere tid end nogle dage). Jeg vil bare tænke på, at vi skal have et forhold, hvor vi kan holde hinanden ud, hvilket selvfølgelig bl.a betyder at hunden skal lyde mig temmelig godt for mit vedkommende. Nogle mener jo så, at essensen til en lydig hund er lederskab, andre motivation og belønning - nogle mener vist så også begge dele. Der er vel i bund og grund ikke det, som der ikke er nogle, der mener Anders Hallgren skriver i én af sine bøger (mener det er Problemhund og Hundeproblemer) at han forventer lydighed fra sin hund. Godbidden skal ikke være 100% drivkraft, for hunden skal ikke (om man så må sige) se muligheden i at springe godbidden over for denne gang. Men han skriver ikke, hvordan han opnår denne hund. Men kan man vitterligt opnå ALT med godbidder (eller motivationstræning, er måske et bedre ord). Kan man virkelig manipulere en hund så meget med belønninger, at den til sidst vil fravælge alt til fordel for denne belønning, hvis man træner ihærdigt nok? Eller skal der i sidste ende mere måske til? Ifølge Barry Eaton er lederskab mellem hunde og mennesker en gang værre vrøvl, hunde ser os ikke som hunde, ergo er vi ikke indlemmet i deres hieraki - vi er bare en hyggelig samlevsparner, der har nogle sjove påfund Citat: "Flokregler sigter på kommunikation mellem hunde, og siden flokke er artsspecifikke, vil hunde ikke se sig selv som medlemmer af vores menneskeflok." Jeg vil ikke konkludere om hvorvidt lederskab er en dum myte eller om der egentlig er noget om det (tror dog ikke på hakkeordenen!). Men jeg mener, at man ved at opdrage hunden fornuftigt, får en fornuftig hund, ligesom med børn. Dvs. man er konsekvent i sine krav. Om man så får en hund ud af det, som ser én som lederen eller bare som en stabil/pålidelig person, som har nogle sjove påfund - såfremt man bruger godbidder :blink: - dunno. Har dælme ikke erfaring nok, til at komme med nogle udtalelser, men har da forsøgt at give et (lidt uspecifikt) bud. Kom hid, hvad mener du, omkring lederskab, er super nysgerrig

Åhr, hvor er de altså bare kære, bedårende, super søde og slet ikke til at stå for! Det burde altså ikke være tilladt at være så kære Og ælsker Asta på billede nr. 6 - totalt frækt blik!

Jamen, tusind tak skal du have Det må jeg huske, hvis jeg kommer der i nærheden af :blink: Og er ikke i tvivl om at jeg ville falde pladask for hans Dumboører og det hele :blink: Men skal vidst have forbedret mine geografiske evner, for aner ikke hvor Ringe er

Ih, tak skal du have Når man nu heller ikke har hund selv, så bliver man jo nød til at 'afreagerer' når man får muligheden hos andre

Hehe, fedt billede :5up: Men hvorfor kan jeg ikke se de to sidste Kan kun se det første, de to andre er bare røde x'er

Øv, hvor trist med Misiek Det må have været slemt, at komme hjem til! Og noget øv med at Azza fik kræft, efter at være blevet behandlet Men sikke et dejligt billede af de to vovser, de ser ud til, at de kom godt ud af det med hinanden De hygger sig sikkert sammen i hundehimmelen :ae:

Tak skal du have Og ja, godt hun ikke blev parret! Tro mig, den var god Og tak Hehe, ja, det er der da ikke noget at sige til Hun var sød og smuk, intet der (og opførte sig også som en rigtig pigehund :blink: ).

Jeg kom hjem i torsdags fra en deeejligt ferie! Vi startede med at køre (og sejle, se'fø'li') til Marstal på Ærø, for at besøge min moster og onkel, to dejlige mennesker! Det var virkelig hyggeligt, vi fik hilst på Hr. og fru Snøfte (pindsvinene) op til flere gange. Og et lille (ok, måske knap så lille, så at skrive voksen) dåkid, som tilfældigt gik forbi baghaven Men er jo slet ikke kommet til det vigtigste endnu (i mine øjne i hvert fald ): De passede nemlig naboens hund, den sødeste søde lille blanding mellem dansk spids og ukendt, ved navn Frida Hun var bare det kæreste og nemmeste (så nem, at jeg er tilbøjelig til at give min moster ret i, at hun grænsede til det kedelige ). Når man gik med hende, gik hun aldrig længere væk end tre meter og hvis hun tilfældigt glemte tid og sted, kunne hun nå op til 10 meter væk fra én, men så vågnede hun op, kiggede tilbage og sænkede farten Hun kom så snart man bare tænkte hendes navn. Men lille Frida havde et problem. Jeg og min far tog hende med på stranden og pigen har enorm vandskræk! Hun gøede af os inde på stranden hvis vi kom for langt ud og forsøgte enddog at træde på molestenene, så hun kunne komme ud til os - men åhnej dog, de er jo glatte! Så vi måtte være Frida-venlige og badede lidt forsigtigere (dvs. ikke så langt væk fra strandbredden). Derudover havde jeg aldrig troet, at man ville kunne undgå at opdage, at ens hund er i løbetid - men det kan man altså med hende! Lige indtil hun giver hanhundene lov og de prøver at hoppe på hende... Det forklarede så også hvorfor hun vaskede sig så meget og markerede med løftet bagben Men den stakkels hund blev skræmt fra vid og sans den næstsidste dag, netop på grund af sin løbetid Hun stod og snuste uskyldigt til nogle planter og jeg vender kort ryggen til hende - for at se hende spurte forbi mig! Jeg tror selvfølgelig at hun har fået øje på en kat, som jeg har misset (fanden kan tage ved hende, når hun ser dem) og kalder efter hende. Ingen reaktion, men tilgengæld en kæmpe af en schæfer, der spurter forbi mig og efter hende Jeg finder dem ud på en mole (som den stakkels pige ikke turde træde ud på for en godbid på grund af vandskræk), hvor Frida jo selvfølgelig har fået trængt sig selv op i et hjørne og schæferen forsøger at parre hende. Da jeg kan se hun har muligheden, forsøger jeg at kalde på hende og imponerende nok, forsøger hun at komme over til mig - men det var temmelig umuligt. Og dumme mig (synes jeg i hvert fald, når jeg tænker tilbage) risker liv og lemmer og løber over og skubber schæferen væk fra hende (damn, sådan nogle er stærke!). Føler mig godt nok heldig, at den ikke besluttede sig for at bide! Ejeren kommer så heldigvis og får ført schæferen væk, mens stakkels Frida står tilbage på molen, og kigger efter den. Måske var det bare min fantasi, som spillede mig et pus, eller den godbid, som jeg gav hende efter oplevelsen, men jeg syntes hun så på mig med nogle helt andre øjne derefter Men det var ikke godt nok, til at hun kunne huske mig, da hun så sine ejere næste dag, der blev jeg kasseret, skrottet og glemt! Og det var jo egentlig også det bedste. To dage efter at have boet i Marstal og passet Frida, kommer jeg så hjem til smukke, dejlige, elskede Azuro! Det var nu super hyggeligt at være sammen med ham og gå en masse ture. Hvis man ser bort fra den del at han TRÆKKER! Mig igang med at træne "gå pænt" for jeg ved ikke hvilken gang med den hund (alt glemt, næste gang vi ses, det tør jeg vædde på) og han var værre en sidst til at lære det... Men den sidste dag gik han nogenlunde. Men det værste, når man går tur med ham i hans hjemegn, er når han ser andre hunde! Pukt 1. Han er blevet hundeaggressiv, men kun i hjemegnen. Punkt. 2. Han har lært tricket at springe frem i linen Vimmer, når han gør det, er det svært at holde ham! Prøvede det heldigvis kun én gang, da jeg fangede hans opmærksomhed med godbidder de næste (hvilket lykkedes nogenlunde, han pev og var svær at holde kontakten med stadigvæk). Sådan er han heldivis ikke, når han er hos os. Han springer stadig frem i linen og piver og piver, men udelader da heldigvis at knurre! Spekulerer på, om det er noget territorialt eller om det er på grund af den chow chow, som han bor ved siden af, der har bidt både Carit og Annie (ejerne) :hmm: Derudover kan jeg prale af at have lært ham lidt af "tricket" dæk også Han kan dække, hvis han sidder ned og han VED at man har en godbid og man både peger ned på jorden og siger dæk (ikke så få krav, jeg ved det godt ). Det bliver spændende at se, hvor meget han kan huske, næste gang vi ses Håber det er til at forstå (tager i betragtning af tidspunktet, hvor det er skrevet ) og at det ikke var for kedeligt Og her er så billeder af de to vovser, Frida først og så Azuro:

Hej og velkommen til Var lige inde og titte i albummet og Nanna ser da sød ud

Velkommen til Sikke en sød bette beagle

Sikke nogle dejlige billeder af smukke Tyson og veninde

Velkommen til