Ok, det tænkte jeg ikke på. Kiggede godt på artiklen og har læst den før (laaang tid siden), men kiggede kun efter noget, som hed noget i retning af "Hvad er en muskelhund" eller sådan noget
Tjah, måske bare mig, som er naiv, men vil mene at Irene Jarnved er en rimelig god kilde.
Derudover tror jeg faktisk at muskelhund er et udvandet ord? Mit indtryk har været, at kamphundeejere ville have, at andre skulle kalde deres hund for muskelhund, fordi de er muskelhunde og fordi de ikke har været brugt til kamp - hvis du kan følge, hvad jeg mener. Altså i mine øjne, har en molos altid være en muskelhund og en amstaff ligeså - men molossen har til gengæld aldrig været en kamphund. På heste-nettet var der engang et link, til et sted, hvor muskelhund også blev defineret - og det som junglen og ikke regnskoven Og kan selvfølgelig ikke huske, hvor linket førte hen (lig med: Lyt ikke til mit vrøvleri ), men mindes bare, at det var rimeligt pålideligt? Guder hvor jeg "savner" det link... :damn:
Men altså, hvis det er DKK's beskrivelse af en muskelhund, så er en muskelhund lig med en kamphund. Og hvis de har det sådan - hvor kalder de så ikke bare en spade for en spade --> Altså kalder en kamphund for en kamphund?
Sætter lige den del af artiklen ind, som beskriver definitionen på en muskelhund ifølge DKK (Dansk Kennel Klub):
Muskelhundenes baggrund
For at blive klogere på de næste spørgsmål
må man se lidt nærmere på, hvad det er for
basale egenskaber, som man gennem avl har
”indstøbt” i muskelhundene. Tilbage i tiden ønskede
man at frembringe en hund, som kunne
gøre en god figur i tyrekampe, eller som på
organiserede jagter kunne fastholde kronvildt
eller vildsvin, indtil herremanden og hans hjælpere
kunne sætte ind med et aflivende skud eller
stik. Sådan en hund skulle være stor, tung,
modig og have et vældig godt greb, som den
ikke slap, selv om vildsvinet tilføjede hunden
– nogle gange dødelige – sår. På engelsk betegnes
disse hunde som ”holding mastiffs”. Da
man på et senere tidspunkt slog sig på hundekampe,
ønskede man hunde, som havde mere
”tænding”, og som var hurtigere. Og her kom
terrierne ind i billedet. Ved at kombinere hunde
af disse to typer fik man stor styrke, høj tænding
og en lav tærskel for aggressivitet.
Siden da har udviklingen af disse racer og
typer fulgt meget forskellige spor afhængig af,
hvor man kigger hen – både geografisk og socialt.
Hundekampe har officielt været forbudt
i den vestlige verden i årevis. Og adskillige af
muskelhunderacerne overgik gradvis til at blive
almindelige familiehunde. Hos disse hunde har
man arbejdet på at avle væk fra den lave tærskel
for artsfælleaggressivitet (populært omtalt
som ”kamp-genet”) ud gennem mange hundegenerationer.
Men både i USA, Italien, i det tidligere Østeuropa,
i flere af de gamle sovjetrepublikker
og i Asien afholdes der fortsat kampe i stort
tal. Derfor findes der også i tusindvis af hunde
verden over, hvor de gamle ”kamp-gener” ligger
helt oppe ved overfladen.
stedeværende), eller om man står over for en
hund, hvor kamp-lysten ligger helt oppe ved
overfladen. Sagen er, at langt, langt de fleste af
disse hunde slet ikke er stambogsført, så man
har intet kendskab til deres aner.
En anden stor gruppe er indført i Danmark
på baggrund af ”officielle”, østeuropæiske papirer,
som det ved efterhånden utallige lejligheder
er dokumenteret, at man ikke kan fæste al for
megen lid til. Så når det nu er forbudt at indføre
en pitbull, ja så kalder vi den da bare noget andet,
f.eks. amstaff (american staffordshire terrier),
eller vi kalder den blandingshund.
Dansk Hunderegister oplyser, at der er registreret
over 6.000 hunde af muskelhundetypen
– heriblandt et meget stort antal såkaldte
”amerikansk bulldog” (en ikke FCI-anerkendt
race). Oven i dette tal kommer en stor gruppe,
som ejerne har registreret som blandinger og
et – efter politiets vurdering – ganske betydeligt
antal muskelhunde, hvis ejere slet ikke har
sørget for den lovpligtige registrering (eller IDmærkning
eller forsikring).