bernerazuro

Er du chef? For så vil jeg da gerne have en fastansættelse Da jeg arbejdede i Netto for ca. 1 år siden, havde vi en chef der var det stik modsatte Altid stresset og ingen tålmodighed. Den størse (og eneste) ros man fik af ham, var når man sagde ja til en opgave. Rosen var ordet "super" - og det sagde alle Nettos chefer, så tror det var noget de lærte på deres 2-ugers chefkursus Men han burde da vist sætte sig ned og læse nogle gode hundebøger Men det var et sidespor. Men det er da egentlig også interessant, det du er inde på... Hvordan man er begyndt at behandle andre og hvor god man er til at læse dem? Tjah, det har jeg endnu ikke så meget at sige... Der har jeg vist ikke ændret mig Eller jo, jeg har ændret min adfærd over for en af mine veninder, som jeg ellers havde et anspændt forhold til. Og vi har det bare super nu! Havde vist læst nogle dårlige hundebøger dengang og set for meget Cæsar Millan (eller hvordan han nu staves)

Det passer ikke 100%. -Nu tjekkede jeg bare lige hurtigt, men papillon/phalene har avlsrestriktion for sygdommen PRA: http://dansk-kennel-klub.dk/0/594 Men har kun tjekket den og mopsen - som ikke havde nogle avlsrestriktioner

Hejsa. Tavle eller ej, det er der mange meninger om. Men jeg må indrømme, at jeg går stærkt ind for stamtavler! Der er visse regler for hvad der må blive avlet på, blandt andet HD og AD for mange af de store racer, som er disponeret for dette. Derudover der der sygdomme, som PRA der eksisterer hos retrieverne. Hundene bliver blinde, hvis de lyder af denne sygdom. Problemet ved den sygdom, er at den nedarves ressesivt, så selvom forældredyrene ikke lyder af sygdommen, kan de godt være bærere af den. Og hvis de begge bærer den, vil gennemsnitligt 25% af hvalpene være raske, 25 vil lide af sygdommem og 50% vil være bærere (ligesom forældredyrene). En hund, som ikke har stamtavle kan man jo logisk nok ikke tjekke for disse lidelser, men hvis den har stamtavle, kan man netop undersøge det. Derudover stilles der også visse krav, så hvis du vil have en racehund, som er racetypisk både af udseende, egenskaber og temperament er en stamtavle næsten en nødvendighed. For at gå over i den anden ende af skalaen (tavlefrie hunde), så er der mange forskellige slags her. Men man kan kun bedømme opdrætteren og de hunde, som denne ejer. Derudover er der, som Freudika skriver, mange problemer med import af racehunde. http://www.minmops.dk/default.htm Se linket der hedder DR1.d.17.04.2006 Så jeg vil stærkt råde dig til at undersøge hvilke sygdomme den race du har set dig varm på, lider af og bagefter besøge opdrættere (der avler med tavle) og udspørge dem omkring deres hundes levealder og eventuelle sygdomme. Og selvfølgelig undersøge temperamentet.

Hej allesammen Jeg synes det er lidt sjovt. Efter at have læst en masse bøger om dæmpende signaler, er jeg virkelig begyndt at bide mærke i mig selv og hvordan jeg agerer, når jeg er nervøs i forhold til de folk jeg snakker med. For eksempel har jeg nogle typiske ting jeg begynder på, når jeg snakker med folk der nogle gange kan være rivende uenige og ikke til at argumentere med på et neutralt plan. Blandt andet har jeg det med at kigge lidt til siderne og være svagt optaget af noget, enten med hænder eller korte, nærmest nysgerrige/undskyldende blikke på ting så underlige som en gaffel + hovedet på sned. Deruvoer begynder jeg at klapre tænder Noget jeg er begyndt på, for ikke særlig lang tid siden. Underligt og møgirriterende, men det er dog ikke voldsomt. Andre gange vender jeg mig om for at svare folk, med en bevægelse hvor jeg stryger en hånd gennem mit hår og kigger over hovedet på folk + hovedet på sned. Det er spøjst, for mange af tingene har jeg ikke lagt mærke til, før for nylig. Har I også opdaget nogle signaler I sender, når i kommer i nogle situationer, efter at have læst om hunde? Eller måske i det hele taget

jeg var heller ikke god til at huske poser, så nu har jeg en beholder på snoren, så har jeg altid poser med. Dejligt at høre man ikke er alene

Ja, altid Lige bortset fra, når jeg har glemt høm-høm poserne, som jeg ikke er så god til at huske Håber jeg kommer ind i vanen, når jeg engang selv har hund, og ikke bare låner andres :wink:

Du giver ikke særlig mange oplysninger, men min umiddelbare tanke er, at hunden keder sig? Man kan købe forskellige former for aktivitetslegetøj til hunden, som gør den mentalt træt + underholder den, mens den er alene hjemme. Derudover bør man også køre den lidt træt inden den lades alene med eksempelvis spor og fodersøg. Det trætter hunde meget. Eller også er det fordi den aldrig er blevet trænet til/har lært at være alene hjemme?

Ei, hvor hyggeligt - hvis der ellers bare var nogen i hvalpekassen :wink: Glæder mig til at se lidt liv

Nok ikke så lang tid efter Så lang tid efter? Jeg troede det var noget fra denne uge? Hvornår blev det sendt? Så vidt jeg forstod på ham, hørte han det mens han var på arbejde i går.

Det var også det jeg mente... Altså at det da var noget firkantet sat op. Torben, min svoger, sagde også, at det ikke var dybdegående. Ingen forklaringer rigtig om hvad, hvorfor, hvilke. Men det jeg spekulerede mest på, var det med det genetiske adfærdsproblem, som kan undgås ved blandinger. Synes simpelthen at det lyder langt ude Og hvad han mener med genetisk adfærdsproblem Ja, men hver tredje Jeg kender nogle stykker der har hund, og kun 1 ud af fire, er blevet bidt af egen hund. Det var tysk ruhår og en meget dominant én af slagsens. Kunne ikke rigtig tolere at dens ejer fik kone og datter eller sådan noget... Det var i hvert fald dem det gik ud over. Så i mine ører lyder det til at have været et "særtilfælde". Men kan det være leg inkluderet i statistikken? Der er jo mange, der får et "bid" ved et uheld i leg. Synes bare at det er forkert at tage det med, som bid i statisikken.

Det kan sagtens tænkes, har læst om ham, og det var på en af P-kanalerne.

Her jeg ihvertfald helt uenig, hvis man kan kalde det dét, udfra den "tynde" påstand, at kamphunde skulle være værre end andre hunde. Ja de bider hårdere, når de bider, det er en kendsgerning. Jeg har selv haft en kamphund, en Mastino Napoletano tæve, og hun var god som dagen var lang, men sær sommetider. De vil gerne bestemme, hvis de får lov, men jeg mener stadig at selv kamphunde bliver som ejeren vil have dem, andre er måske ikke enige, men hører gerne fra andre som selv har haft en kamphund, om de er af anden opfattelse/erfaring? Jeg må indrømme de ikke er så imødekommende over for fremmede, men når først de har accpteret nye mennesker, er de deres bedste ven, især familien bliver der passet på, måske til tider for meget. Tæve hunde "advarer" som alle andre hunde op til flere gange før de evt. kunne finde på at bide - hanhunde har det mere med at, angreb er det bedste forsvar, når de føler sig truet. Skrev det også mere fordi, at alle ved hvad mange mener om kamphunde og ikke som udtryk for min egen mening. Håber ikke det lød sådan. Men min svoger sagde, at dyrlægen havde nogle statestikker, som viser at en af staffordshire racerne er skyld i flere bid, end alle gadekryds tilsammen Synes det lyder vildt, men han sagde, at undersøgelse var lavet på baggrund af en lov som blev lavet for, tror han sagde halvandet år siden.

Nej, desværre. Han hørte det ikke fra starten.

Hejsa. Har lige fået besøg af min svoger, som har hørt et radioprogram, hvor en radiodyrlæge, udtalte sig om familiehunde. Det var temmelig overfladisk, men han bed mærke i nogle ting, som jeg må indrømme, at jeg er lidt på bar bund med? Lægen sagde, at man skal undgå kamphunde og hyrdehunde som familiehunde. Hyrdehundene fordi at de er avlet til at det er "o.k" at bide, så der er større risiko for et uheld (lidt hårdt sat op) og kamphundene fordi, nå ja, det kan vi vel sige os selv. Men synes det lyder lige lovlig som at skære over en meget dårlig kam?! Derudover sagde lægen (og det er her, hvor jeg virkelig undrede mig!!!) at alle racehunde som er registreret i Danmark, har et genetisk adfærdsproblem?!?! Og at man kan undgå dette ved at købe gadekryds??? Ja, undskyld, jeg er forvirret Har aldrig hørt om det gen! Og hvad mener lægen med genetisk adfærdsproblem? Er det hylen, biden i sofa eller direkte aggression? Men ærlig talt, så synes jeg at det lød meget mærkeligt. Håber der er nogle der kan hjælpe mig med at "forstå". Og til sidst, så fortalte lægen at hver tredje hundeejer kommer på skadestuen, på grund af bid fra egen hun? Lyder meget ekstremt, så vi gættede på, at der nok var uheld, fra når man leget med i den statistik. Jeg beklager hvis det er lidt rodet og uforståeligt, men er temmelig træt p.t. Måtte bare lige spørge :wink:

Hejsa. Der er to på hundeweb: http://www.hundeweb.dk/dkkcm/public/openIndex/view/list_veiviser.html?ARTICLE_ID=1163153047360 Du må lige selv søge under landseer :wink: De er registreret i DKK.

Så prøv at være væk i 3 uger Stolt halv-aktiv wanna-be hundeejer.

Hej Anne-Marie. Tak skal du have Jeg er heller ikke rigtig i tvivl om, at jeg kommer til at have mere end én hund på et tidspunkt - selvom jeg endnu ikke selv har haft en. Men jeg har også kigget meget på alfasyndromet, for har læst så mange rose den... Problemet er bare, at jeg ikke rigtig har råd... Kunne kun købe de to, fordi jeg havde gavekort til butikken. Men nok om det.

Jeg må indrømme, Birgitta, jeg er fuldstændig enig omkring anskaffelse af en sofahund, som nogle kalder det. Jeg bliver så træt af at høre det... For selvfølgelig findes der da ansvarlig avl uden for klubberne, hvor udseendet måske blot bare skråttes (fred være med det, der er vigtigere ting at tænke på!), men helt ærligt, så kan man jo ingenlunde holde styr på, hvad der er i familien af både positive, lige så vel som negative ting... Og så kan man jo heller ikke udvælge en avlspartner til sin hund, der passer - og så går en del af det seriøse alligevel af.

Hej Anne Marie. Det er en møg-boghandel De havde hverken Alfasyndromet eller nogen af Christina Bruuns bøger. Men det har måske noget med juleræset at gøre? Nå, men endte op med Lone Grevas Familiehunden og Irene Jarnveds Fra Hvalp til Hund. Kiggede også på to andre bøger, af samme forfattere, men synes de lyd mindre interessante (mere stof jeg allerede kender til, så vidt jeg kunne se på kapitlernes navne). Men jeg kan altid bestille Alfasyndromet over Canis, da jeg har bruger der Og så får man i tilgift et gavekort en gang i mellem 8) Men nu må jeg hellere se at gøre klar til rejsen, så smutter igen God jul og godt nytår, til jer som kigger forbi

Jeg smutter nu, så I behøver ikke besvære jer med at foreslå flere bøger. Ellers rigtig mange tak for hjælpen Anne Marie, jeg kigger på det :wink:

Aj, hvor dejligt Både katte og hunde er jo dejlige, så det er bare så super dejligt, når de kan enes med hinanden Min søster har også en kat, som har et ok forhold til hunde taget i betragtning af, at der ikke bor nogen sammen med den. Den har faktisk en fast "hilseven". Det er er blanding, mellem en schæfer og noget ukendt - jeg ved dog ikke om ejeren ved det :wink: Men hvis hundene er inde i huset, er der en grænse der bliver overskredet, i hvert fald når det er en stor og legesyg berner sennen

ARGH! Glemte en bog... Jeg har også læst Dominans og Lederskab- fakta eller overtro" af Barry Eaton. Men tak for idéerne Anne-Marie Der er kun ét problem - jeg kan ikke få Alfasysndromet i den boghandel, som vi har her. Har i hvert fald ikke set den endnu... Og da jeg skal rejse kl. meget tidligt, så kan jeg ikke nå at bestille den over nettet... Men hov, jeg får jo slet ikke tid til at læse de traditionnelle jumbobøger, hvis jeg skal have alle de bøger!!! Hehe. Jeg tænker over det. Flere idéer er stadig varmt velkomne!

Hej allesammen!!! Jeg søger en god bog, til en meeeget lang flyvetur til Tanzania. Problemet er bare, at jeg efterhånden har læst så mange bøger, at jeg er nervøs for, at jeg køber en jeg kører død i, på grund af gentagelser... Kommer lige med en oversigt over, dem som jeg har læst (kronologisk rækkefølge, ikke noget med hvilke jeg syntes bedst om): Hunde - illustreret opslagsværk (forlaget Aktium) Hundenes Sprog (Könemann) Politikens Hundebog Hunden Vor Ven af Roger Abrantes Klikkertræning for din Hund af Morten Egtved og Cecilie Køste På Talefod med Hunden - de dæmpende signaler af Turid Rugaas Og så har jeg læst diverse magasiner, mend et giver jo ikke det store :wink: Jeg tænkte på noget Lone Greva eller Irene H. Jarnved, tænder mest på førstnævnte, med bogen "Fra Hvalp til Hund". Men jeg gider bare ikke, at der er for meget omkring det man lærer hvalpen, lige når den kommer, for det har jeg efterhånden læst temmelig mange ting omkring, så det har jeg styr på :wink: Men I må meget gerne komme med nogle beskrivende detaljer om nogle gode bøger Ingen krav til prisen, kun kvaliteten

Hej Gryn. Ja, forskellen er sværd at definere, men har lige sakset noget fra berner-debatten: Indavl Genetikere i almindelighed taler om, at en indavlskoefficient på 4-7 ikke gør den store skade, men at de fleste husdyrarter bliver ramt af depression, hvis koefficienten kommer op over 12-14. Alligevel ser vi inden for hundeverdenen indavls-koefficienter på både 20 og 30, og dyrene lever et lykkeligt hundeliv og formerer sig strålende. En af de første indavlsdepressioner er normalt kuldstørrelsen. Den falder, men i de fleste hunderacer er det ikke kuldstørrelse, der er det alvorligste problem. Mange, især store racer, får alligevel så mange hvalpe, at man normalt må reducere kuldet. Falder man en dag over gamle stamtavler over de hunde, der ligger i bunden af nutidens avlsmateriale, og som altså var med til at skabe racen, vil man som regel opdage en indavl ud over alle grænser. Det skete for mig, da jeg skulle skrive denne måneds artikel om de engelske settere. Stamfaderen kunne i 4., 5. og 6. generation kun præstere 4-5 forskellige navne blandt de hundrede ruder i stamtavlen. Det var altså indavl, så det battede Det skabte racens ensartethed, men den kom også til at bøde for det. Typen var fæstnet, men kuldstørrelse og levedygtighed på det nærmeste forsvundet. Hvordan den så levede videre? På den enestående sikre gennemslagskraft disse indtil det parodiske indavlede individer havde, og som derfor kunne slå igennem også på individer af mindre god type. Indavl i vore dage er noget andet. Vi skal ikke (i almindelighed i hvert fald) skabe eller genskabe en race. Vi lever i en verden, hvor alle kan nå hinanden indenfor 24 timer med flyvemaskine, og racerne er ikke begrænset til et sogn eller en landsdel. Vi kan få fornyelse og ubeslægtede avlsdyr fra hele verden, og behøver derfor ikke at parre en far med sin datter, en søn med sin mor eller to kuldsøskende med hinanden. Som opdrætter når man ikke de store positive fremskridt gennem den stærke slægtsskabsavl, som er den egentlige indavl. Vi risikerer i stedet at få alle de uheldige, negative og normalt skjulte egenskaber frem til overfladen, hvis vi alligevel prøver at gå indavlens farlige vej. Linieavl er vejen for de fleste. Stærk linieavl, der nærmer sig indavl, er forbeholdt de meget få, der ved tilstrækkeligt om afstamningerne, og som har både moralsk og økonomisk styrke til at klare de øretæver, denne avlsmetode uvægerligt vil give. Linieavl Der findes i grundtrækkene tre avlsmetoder. Indavlen, som er omtalt tidligere, udavl, der betyder avl mellem totalt ubeslægtede individer, og så mellemtingen, linieavlen, der er den normale og mest benyttede avlsmetode inden for al husdyravl, uanset arten. De fleste hunde er også resultatet af linieavl. Men også linieavlen har forskellige grader. En halvfætter/kusine parring giver naturligvis større indavlskoefficient, end en parring, hvor det direkte slægtsskab først genfindes i 4. eller 5. led af stamtavlen. Linieavl er dog alligevel begge eksempler. Principielt forstår man linieavl som parring mellem dyr, der begge kan føres tilbage til det ene eller til begge de individer, hvorfra linien stammer. At systemet er så stærkt anvendt beror på, at det virker konserverende på allerede opnåede avlsfremskridt. Teoretisk skulle samme resultat kunne nås gennem en systematisk udvalgsavl og ubeslægtet parring. Svagheden ved dette system er dog, at antallet af individer i en race, man som opdrætter virkelig kender til, som regel er ganske få. Hvis man derfor vil have stabilitet i sit avlsarbejde, er det bedre at satse på et mindre antal individer, som man virkelig kender til bunds, både hvad fordele og mangler angår. De tilbageslag, man kan få med via den indavl, der trods alt følger med en gennemført linieavl, er som regel mindre end risikoen for at få et planlagt avlsarbejde totalt spoleret, fordi man får bragt nogle mindre arvefaste individer ind i sin linie. Men vil man linieavle, må man sikre sig, at det virkelig er fremragende individer, man går tilbage til. Det er lige så nødvendigt at kende dyrene i stamtavlen, som ved andre systemer. Det virker tit pinligt at høre om mindre erfarne opdrættere, der linieavler på dyr, som allerede i andre kombinationer har afsløret åbenlyse fejl, fejl som den pågældende tæve måske også er rigeligt udstyret med. Linieavl er derfor ikke en »idiot-sikret« metode. Både indavl og linieavl stiller et absolut første krav. Der skal være fremragende avlsdyr at starte med. Metoderne er stærke våben i hånden på den forstandige, men sandelig også farlige våben. Jeg har ikke det hele med: http://www.berner-debat.dk/topic.asp?TOPIC_ID=178&SearchTerms=indavl Håber det bringer lys over sagen :wink:

Luxdog: Ja, jeg er fuldstændig enig Fandt ud af, at jeg har lavet to næsten ens valgmuligheder, bare med forskellige detaljer - hovsa Men det er for sendt at rette nu. Men ja, der er da godt nok indavl i Nanna Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have turdet købe hende. Men jeg har jo heller aldrig mødt familien. Juelsgaard: Også rørende enig med dig Går ud fra du tænker på temperament lige så meget som sundhed :wink: